Scars of an angel - Dansk * PÅ PAUSE *

|Kapitel 6 - Gisp & slåskampe|

Scar var kun bange for en ting..

Alt andet var ligegyldigt..

Det eneste han er bange for, er at hans hemmelighed kommer ud..

Han hemmelighed ville ruinere ham..

Og alle i nærheden af ham...

* Scars synsvinkel *

Det er i dag, altså kampen er i dag, og hvis jeg skal være ærlig, er jeg ikke nervøs for at tabe. Jeg ved at jeg ikke kommer til at tabe, jeg er bange for at de fatter mistanke om, hvad jeg er. Så jeg bliver nødt til at holde igen, hvilket nok er godt for Zach, ellers havde jeg nok dræbt ham ved et uheld, ud af vrede. Det er som om at når jeg kæmper, kommer jeg til at tænke på alt jeg hader, hvilket gør at jeg ser rødt, og ikke kan se forskel på hvem der fortjener at dø, og hvem der ikke gør. Når jeg bliver sur, ser jeg dem, dem der burde være min familie, dem der smed mig ud.

Klokken ringer ud fra sidste time, hvilket er mit tegn til at gå mod parkeringspladsen. Da jeg ankommer er Zach, og det meste af skolen der allerede.

"Vi var lige ved at tro, at du var ved at bakke ud." Siger han, men et grin plastret på hans ansigt. "Aldrig" svarer jeg, mens jeg stiller mig overfor ham inde i cirklen, mængden af elever har dannet.

"Jeg er klar når du er" Siger han, mens han knytter sine hænder, så hans knoer bliver hvide, wauw han tager det her alt for seriøst. Jeg griner ved synet af hans hænder, mens jeg åbner munden. "Kom an"

Han løber med det samme mod mig, mens han prøver at slå mig, jeg griner og undviger alle hans, uden at slå igen. "Er det alt du har?" Spørg jeg, flabet. Mens jeg fortsætter med at undvige. Han stopper og tager sig til knæene, mens han puster. Jeg stopper også op, hvilket var dumt, med det samme jeg stopper med at bevæge mig, hopper han på mig. Ikke noget jeg ikke kan slå.

Jeg tager mine hænder rundt om ham, for at få et godt tag på ham, mens jeg skubber ham over mit hoved, så han lander på asfalten, men pga. at han havde fat i min trøje, ryger den bliver den revet over, og falder af. Hvilket gør at både min ryg og mave bliver blottet. Og der går straks et gisp i gennem mængden af tilskuere, shit.

Jeg tager af ren refleks, mine hænder om på ryggen, til der hvor mine ar er. Jeg skynder mig at prøve på, at mase mig ud igennem mængden, hvilket er svært, fordi at de står ret tæt, og af hvad det ser ud til har ingen tænkt sig at flytte sig.
Og samtidig med at det sker, skal jeg også holde styr på at ingen rør mine ar, da det bare vil gøre alt værre end det i forvejen er.

___________

hEjJJJJ, jeg keder mig. mEN ALTSÅ deT ER ENDELIG WEEKEND, virkelig også er på tide holyfk aha.

Fortsat god dag! <3