Scars of an angel - Dansk * PÅ PAUSE *

|Kapitel 29 - Ømme numser & kække kommentarer|

Ambers vejrtrækning blev altid unormal i nærheden af ham..

Og det skræmt hende..

Men på samme tid undrede det hende mere end noget andet..

* Ambers synsvinkel *

Jeg sætter mig på kanten af bordet, så jeg vender front mod Scar. Han siger ikke noget, han sidder, bare og kigger på mig. Så jeg ser på ham med et undrende blik. Hvilket gør at hans mundvige vender sig en lille smule op, inden han sukker lavt. Han skubber sin stol længere ind mod bordet, så vi sidder endnu tættere end før. Han lægger sin ene hånd på mit bare knæ. Jeg har ripped boyfriend jeans på, og ja hullet ved mine knæ er gået helt op efter jeg bøjede mit knæ for meget. Han siger stadig ikke noget, og det irriterer mig lidt. Jeg keder mig helt vildt, så jeg beslutter mig for selv at starte samtalen.

"Scaaaaaaar, jeg keder mig" mumler jeg, mens jeg skyder underlæben ud. Han fjerner sit fokus fra sine sko, og ser op på mig.

"Og hvad skal jeg gøre ved det?" spørger han, og jeg sukker indvendig, og slår ham mentalt, fordi jeg er for bange til at gøre det i virkeligheden, men hvem ville ikke være det?

"Underhold mig" siger jeg, mens jeg lægger mine hænder oven på hans.

"Ooof Amber, du skal da bare sige til hvis du gerne vil hygge lidt, blink blink, du behøver ikke være så diskret" siger Scar, men klapper med det samme i, da han ser mit sure udtryk.

"Jeg joker, jeg joker" siger han mens han holder sine hænder op, for at vise at han overgiver sig.
"altså, du kan tage en lur" foreslår Scar kort efter. Altså.. vi har stadig 27 minutter tilbage, så det lyder vel som en okay idé.

"Hvor kan jeg sove?" spørger jeg ham, efter jeg har kigget lidt rundt og ikke har fundet et godt sted at tage en lur.

"Kom her" siger han igen, jeg kravler ned fra bordet, og bliver med det samme placeret på Scars skød, jeg læner min ryg tilbage mod hans bryst, og lægger mig til rette.
Og ærlig talt lægger jeg ret godt, så jeg falder ret hurtigt i søvn.

Jeg vågner ved at jeg lander på jorden med et kæmpe bump. Surmulende ser jeg op mod Scar der bare står og griner af mig, hvem tror den nar han er? Jeg rejser mig op, og begynder det samme at gnide min hånd mod min numse der hvor den gør ondt, er jeg den eneste der altid gør det? jeg tror åbenbart at smerten på mystiskvis går væk hvis du gnubber din hånd mod der hvor det gør ondt. Og lad mig fortælle jer, det fjerner ikke smerten.

"Altså, du siger bare til, så skal jeg nok puste smerten væk" foreslår Scar kækt, hvilket gør at jeg slår ham i hovedet for sjov. Hvilket gør han bare griner endnu mere af mig.

—————-

God dag (: