|Kapitel 14 - Små smil & ærlig snak|

189 11 5
                                    

Scar havde mest af alt lyst til at løbe..

Men hvordan ville det lige se ud?...

Det sidste han ville var at virke svag..

* Scars synsvinkel *

Det kræver alt min styrke, ikke at smadre alle knogler i Zachs krop, da han rækker ud efter min ar.

Men jeg kan jo ikke bare sige 'Hej, jeg er forresten en falden engel, og hvid du rør mine ar, ryger du ind i mine minder', altså det kan jeg ikke lige vel?
Inden flere kan nå at prøve på at røre mine ar, er jeg allerede ude af døren.
Det der var alt for tæt på at gå galt.

Jeg tager en ny trøje fra mit skab, da jeg har ekstra derinde, af forskellige grunde, fks. at det her kunne ske.
Jeg går ud til græsplænen uden for skolen, for at få lettet mine tanker lidt.
Efter lidt tid er det en bag mig der rømmer sig. Jeg vender mig om og ser den brunhårede pige, selvfølegelig, hende af alle mennesker, det er så typisk.

"Hvad vil du?" spørg jeg hende.

"Bare se om du var okay, jeg er Amber forresten"

"Scar" svarer jeg.

"Yeah det ved jeg.." mumler hun.
Jeg sukker, og klapper på græsset ved siden af mig, som tegn på at hun gerne må sidde ned. Hun sender mig et kæmpe smil før hun sætter sig ned.

"Hvorfor smiler du aldrig?" Spørg hun, mens hun kigger på mig med sine store dådyrs øjne, kan den her pige blive mere bedårende

"Hvorfor smile, når alt i sit liv er lort?" Svarer jeg hende kort.

"Er dit rigtige navn Nick Negativ?" spørg hun mens, hun griner af sin egen joke.
Hvilket får mig til at smile en smule, mest på grund af hvor bedårende hun er.

_________

Opdatering igen i dag, fordi jeg har skrevet til kapitel 26😉

Jeg er besat af bøger der minder om milk and honey, the sun and her flowers, soft thorns osv. For tiden, det er helt vildt aha❤️

Scars of an angel - Dansk * PÅ PAUSE *Donde viven las historias. Descúbrelo ahora