Scars of an angel - Dansk * PÅ PAUSE *

|Kapitel 18 - Minder & forældre|

At holde sig væk fra Amber..

Er overraskende nok noget af det sværeste Scar nogensinde har oplevet..

Scar har ikke smilet og grinet så meget som han gjorde den dag..

I ekstremt lang tid..

* Scars synsvinkel *

Amber står ved skabene overfor mig, og griner med en eller anden pige.. Hvilket er.. godt?
Jeg er bare ved at lægge mine ting af, inden jeg skal ned i kantinen, for at sidde og glo som sædvanlig, da jeg ikke spiser, det er i hvert fald meget sjældent.
Jeg kigger en sidste gang på Amber, inden jeg sukker mens jeg lukker mit skab i. Jeg går langsomt ned mod kantinen, som ligger næsten lige ved siden af skabene. Jeg bevæger mig forbi den lange kø til maden, og sætter mig ved et bord der ikke er optaget, jeg plejer ikke rigtig at sidde sammen med andre mennesker i kantinen, da jeg ikke rigtig har nogle venner, og heller ikke gider at have nogen. jeg er ikke det mest sociale menneske, jeg klarer mig bedre alene.
Jeg gider ikke have noget at bekymre mig for, hvorfor have venner, når man skal lyve hele tiden, og ikke kan fortælle dem hvem man i virkeligheden er?

"Se hvem vi har der! Hejj Scar"

jeg vender mig sukkende om mod Zach, "Hvad fuck vil du?" Spørg jeg ham med et irriteret udtryk.

"Slap af, jeg vil bare snakke med dig" svarer han mig, mens han griner, og hvisker noget til sine venner, som jeg tydeligt kan høre, uden at han ved det.
Jeg ville kunne høre det på flere kilometers afstand, hvis jeg ville, men det behøver han jo ikke at vide.

"Okay, jeg gør så han er optaget, og bagefter tager du hans bog og river siderne ud i hans bog" fortsætter han planen, han er ved at hviske til sine venner.

"Jeg ville sætte pris, på hvis du ikke ødelagde min bog" svarer jeg ham koldt.

Han vender sig mod mig med store øje. "Jeg- hve- hvad- hvordan vidste du jeg ville gøre det?" spørg han forvirret.

"Du er en ret dårlig hvisker" svarer jeg kort.

"okayyy.. er du klar til dagens spørgsmål?" spørg han.Jeg grynter irriteret, med et nik, velvidende om at han vil stille dem uanset hvad jeg siger.

"Dine forældre, hvor er de helt præcist?"
Med et bliver alt stille, jeg vender hurtigt hovedet ned til mine sko, ved mindet om mine forældre.

________

Det her kapitel er lort med lort på aha, men ja. Jeg er super dårlig til at opdatere den her bog, og det undskylder jeg for xD

Fortsat god daggg🥰