Strangers

En fucking sms?!

Isabella's synsvinkel: Onsdag 25 Oktober 2017, 07.00, gråt vejr - Benjamin Boulders hus (Far), London, England.

Bip Bip Biip Biiiiiiiip!!

Mit vækkeuret begynder sin morgenlige tortur og jeg triller træt om på siden og slukker det. Jeg orker virkelig ikke i dag, skole fra 08.00-15.30 også hjem, spis og videre på maccen for at arbejde fra 17.30 til 23.30, også forventer de, at jeg er frisk til skole i morgen. Ærligt nej, hvad regner de os for? Ja, jeg er 18 og på mit sidste år af High School, men stadig det er lidt sent for at være ærlig. Jeg sukker og sætter mig op i sengen. Jeg burde komme i gang, skal hente Madison på vejen til skole. Madison er min bedste og sikkert også eneste veninde, okay det lød fucking depri, men jeg gør ikke så meget i det med veninder. Generelt er jeg ikke så fandens social. Jeg snakker kun med Madison, Chris min dejlige kæreste, min far og dem fra arbejdet, og når jo så var der ham der Alex fra Boring natten til søndag, men tvivler på, han skriver igen, ikke at han behøver. Om han er enig eller ej, så var hans ice breaker rimelig dårlig. Jeg ryster kort på hovedet over vores samtale og rejser mig for at gå i bad.

Klokken er lige lidt i 8, da jeg smækker døren efter mig. Hvis jeg kører direkte til skole kan jeg nå at komme til tiden, men jeg skal stadig have Madison med, og hun er med garanti ikke klar, men det er ikke noget nyt. Jeg kaster mine ting over på sædet ved siden af mig, tjekker om alt sidder som det skal i spejlene og retter lidt på mit hår, godkendt. Bilen triller langsomt ud af indkørslen, men ellers træder jeg på speederen det meste af vejen, trods morgentrafikken der som sædvanlig er uudholdelig. Jeg svinger ind på Madisons vej og holder kort efter foran hendes hus. Hurtigt presser jeg på hornet, så der lyder et dyt fra min lille tøse bil og ikke længe efter stikker Madison hovedet ud af vinduet fra hendes værelse og stikker to fingre i vejret - hun kommer om 2 minutter. Jeg skæver til klokken, 07.53, Madisons 2 minutter kan altså nemt blive til 10, og det har vi ikke ligefrem tid til. Jeg ryster bare på hovedet af hende og griber min Iphone for at se, om der er sket noget nyt. Der er kommet en besked fra Chris. Jeg smiler hurtigt, læser skærmen op og ser, hvad han har skrevet.

Chris: Heey Bella, kommer du forbi i dag?

Jeg løfter et øjenbryn i undren. Det er alligevel sjældent, han kalder mig mit navn. Jeg ryster på hovedet og tænker ikke videre over det, da jeg svarer:

Bella: Kan ikke :/ Har arbejde <3

Døren ved siden af går op, og ind træder Madison. Hun ligner som sædvanlig en million. Hun må være den pæneste pige på skolen og jeg forstår ærligt ikke, hvorfor hun er venner med mig. Jeg går ikke til fester, jeg ryger ikke og jeg drikker ikke, bryder mig ikke om at miste kontrollen og jeg kan ligesom bare ikke se meningen i det. Jeg er i følge alt og alle alt for fornuftig, men Madison påstår hårdnakket, at hun har brug for en til at holde hende i ørene. Desuden mener hun også, at jeg øger hendes scoringsmuligheder, fordi jeg i følge hende og jeg citerer; "ser brand godt ud!" også slipper hun for, at fyrene tror hun går med grimme mennesker, som hun så pænt har fortalt mig. Jeg tror ikke helt på hende. Jeg synes da ikke, jeg er sådan pænere end de andre piger, men jeg ved da også godt, at jeg ikke er grim. I hvert fald ikke så meget.

"Heeeeey girl, please sig du tager med til Taylors fest på fredag!" Hviner hun, da hun lukker sin dør og spænder sig fast. Jeg tænder for radioen og træder på speederen. Vi har seriøst travlt, men okay vi har historie med selveste Mr. Jones, jordens mest tørre og kedelige lærer! Selv mit gamle stræber jeg, ville ikke kunnet have hørt efter i hans timer og det siger ikke så lidt. Jeg er blevet lidt mere slacker med årene.

"Madi, hvad tror du helt ærligt selv?" Spørger jeg og ryster på hovedet af hende. Hun ignorerer min bemærkning.

"Kom nu, Bella! Det bliver så fedt - Jeg hjælper dig med at finde udklædning. Det er Brandons Halloween fest!" Hun lyder alt for begejstret. Overvej det, en flok fulde teenagere klædt ud i falsk blod og korte nederdele, nej tak jeg springer over.