Strangers

En spontan beslutning

Alexander's synsvinkel: Søndag 6 Maj  2018, 16.38, solskin, lunt - Alex's fars hus.

Min fars liv er så langt væk fra det jeg er kommet fra. Min mor har ingen penge og vi har altid skulle spare. Vi har altid boet mange mennesker på få kvadratmeter. Hos min far er det helt anderledes. Han har en kæreste, men de bor ikke sammen. Han har et stort hus med alt for mange værelser taget i betragtning, at det kun er ham. Der er en entré, et kæmpe køkken, en stor stue, et værelse til mig med badeværelse, det samme til Nora, det samme til ham, 2 ekstra af den slags værelser også er der et kontor. Og jeg forstår ikke, hvad han vil med alle de værelser, fordi Nora og jeg besøger ham aldrig. Eller lige nu bor jeg hos ham, men det er kun fordi alt andet er uudholdeligt. Mor, Nora og skrigeungen er nærmest som forsvundet ud af mit liv fra det øjeblik, Matthew ville skilles. Ethan er stadig mere end vred over det med Carmen, og drengene har et eller andet sted nok lidt ondt af Ethan, så jeg er den onde her og derfor er jeg den der ikke er med. Det er forståeligt og jeg kan leve med det. Jeg har også droppet Aria, hun blev sgu for irriterende, men ærligt så savner jeg selskab. Jeg føler mig pisse alene, og hvis jeg ikke havde fået Bella tilbage, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Hun er ærligt det eneste, der betyder noget for mig og jeg er mere end taknemmelig for, at jeg kan bo hos Michael eller ja min far. Hvis det også går galt mellem ham og jeg, så har jeg ikke noget sted at være længere. Så jeg er nødt til at tage mig sammen, når jeg er hjemme. Det gode er dog, at han arbejder ret meget, så han er faktisk sjældent hjemme og jeg passer for det meste mig selv. Det er rart, mere end jeg lige regnede, især fordi jeg plejer at være en social person. Ja, den eneste jeg måske kan snakke med fra byen er Carmen, men jeg tror, hun er ret såret efter, jeg bare skred og desuden våger Ethan over hende som en høg, så ja det er bare mig, men jeg er da også fremragende selskab eller noget.

Jeg sidder ude på terrassen og nyder maj vejrets lune temepratur. Der er ikke lang tid til sommerferie, og jeg glæder mig mere end noget andet. Ferie betyder en masse fester, og fester betyder druk og damer eller det plejer det i hvert fald. Nu må vi lige se, om drengene tilgiver mig ellers skulle jeg måske tage hen og besøge Bella i London? Hm, nej måske eller jeg ved det ikke. Jeg sukker og lader en lun brise lege med mit hår, inden jeg åbner en øl og sætter mig tilrette på solbænken. Jeg fisker min Iphone op af forlommen på de sorte jeans og tjekker om Bella har skrevet, men det har hun ikke. Jeg overvejer kort at ringe til hende, men beslutter at give hende chance for lige at komme ordentligt hjem. Trafikken i hendes del af landet er trods alt lidt vildere end i min del. Blikket lander på min sorte vans, inden det glider videre ud i haven. Det er stadigvæk ikke varmt nok til både shorts og t-shirt, så jeg har beholdt de lange bukser på, men jeg er kun iført en hvid t-shirt og det er faktisk meget rart. Jeg kører en hånd gennem mit hår og tager en slurk af min øl et eller andet skal jeg jo bruge tiden på, hvilket også er derfor, at der ikke går specielt lang tid før, jeg tænder en smøg. Jeg overvejer lidt at tage ned og træne, men ærligt så er det her sgu hyggeligere. Det banker på terrassedøren og min far træder ud.

"Hej," hilser han og tager plads i solsengen ved siden af. Jeg tilbyder ham en smøg, men han afslår. Den mand er virkelig sund. Han er sådan en der altid spiser det rigtige, motionere tilpas meget og render rundt i jakkesæt dagen lang, mens han snakker med alle mulige vigtige mennesker i telefonen, og når han ikke gør det render han til fisefornemme selskaber med kvinder i kjoler, der nærmest er dyrere end de huse, de bor i.

"Hva' så?" Spørger jeg og kaster et dovent blik på ham, inden jeg tager et hvæs mere af min smøg. Min far betragter mig og rynker kort på næsen over lugten, inden han rømmer sig.

"Alex, du må hellere end gerne bo her, men jeg tænkte på om vi ikke kan lave nogle regler," starter han ud og jeg løfter fraværende et øjenbryn langt mere koncentreret om min smøg og øl.