Strangers

Kaos

Alexander's synsvinkel: Lørdag 7 April  2018, 14.17, solskin, lunt - Ethans hus,  Hilhurst, England.

Jeg har ikke skrevet, snakket eller haft nogen kontakt med Bella i 29 fucking dage, og jeg savner hende ubeskriveligt meget. Jeg har det kort sagt elendigt. Hun er endnu mere i mine tanker end hun var før, og det gør mig skør. Men hun gjorde det ligesom fucking klart, at jeg ikke skulle kontakte hende igen, så det har jeg ikke gjort, og hun har fucking heller ikke skrevet til mig og jeg savner hende dag ud og dag ind, time efter time. Jeg har jo for fanden ikke lyst til at andre piger end hende og jeg kan fucking ikke fortælle alt det her pis til nogle, og det gør mig skør. Hun gør mig skør. Det er også bare det fucking Chad fjols skyld, han kom fucking og tog hende lige for næsen af mig. Jeg blev så latterligt jaloux, da jeg fandt ud af, at hun havde noget med ham, at jeg ødelagde det hele mellem hende og jeg, og det har været et helvede lige siden. Jeg kan fucking ikke hænge sammen uden hende. Hun betyder så meget mere for mig end jeg troede. Tror ikke jeg har følt mig så alene, som jeg har gjort de sidste 29 dage. For fanden da jeg savner hende!

Døren til Ethans hus er åben, så jeg vader bare ind og smider mine sko i gangen. Får kort øje på mig selv i spejlet, og jeg må sgu indrømme, at det er længe siden, jeg har set så skidt ud, men mit liv går kort sagt også ad helvedes til. Mor har stadig ikke fundet et sted at bo, så hende og Matthew skændes konstant. Det er ulideligt at være hjemme. Det er så også grunden til, at jeg bor hos Michael eller far, whatever. Hovedsagen er at vores forhold er røv akavet, så ja jeg hader pænt meget at være hjemme, hvilket også er grunden til, at jeg har valgt at bruge min lørdag hos Ethan.

"Hej Alex!" Udbryder Carmen glad og smiler stort til mig, da jeg kommer gående ud i køkkenet. Jeg nikker bare kort til hende og kigger mig omkring efter Ethan, hvor fuck er han nu henne?

"Hvor er Ethan?" Brummer jeg hæst, og det er tydeligt at høre, at jeg ikke bruger min stemme lige så meget, som jeg plejer. Den højrøstede Alex er lagt på hylden til fordel for den skumle, vrede og indelukkede Alex, der lusker rundt og passer sig selv.

"Han er her ikke lige nu," begynder hun. For fanden da, hvorfor fuck er han ikke hjemme, når jeg har brug for at ryge en joint eller tre?! Når jo, mit forbrug alt sådan noget pis er også steget gevaldigt på det sidste, men jeg har det jo for fanden røv dårligt. Jeg har aldrig været så vild med nogle før, også har jeg ikke engang kontakt til hende længere. Jeg har fucking lyst til at sætte mig ned som en eller anden unge og bare begynde at hyle, men det kan jeg ikke. I stedet går jeg bare rundt og er fucking vred på alt og alle.

"..Meen er du okay, du ligner lort?" Konstaterer hun og kigger på mig med et bekymret blik. Jeg står lidt og overvejer, hvad jeg skal svare hende. Skal hun overhovedet blandes ind i min hverdag? Det er jo for fanden Ethans lillesøster, men på den anden side, så er hun en pige og de plejer sgu da at være sådan okay gode at snakke med. Desuden er Carmen pisse sød, så det kunne vel ikke skade.

"Jeg har det også som lort," brummer jeg bare og hun ryster på hovedet af mig med et grin. Det er fucking ikke sjovt. Jeg vidste, jeg ikke skulle have nævnt noget. Hvem fuck gider også sidde og høre på deres storebrødres kammerater flæbe? Sgu nok ikke nogle.

"Kom vi går ud og tager en smøg, så kan du fortælle, hvad der sker," siger hun og sender mig et skævt smil. Okay, det lyder måske ikke så ringe endda. Jeg krydser stuegulvet og følger efter hende ud på deres terrasse, hvor vi sætter os på hver vores solstol. Hun rækker mig en lighter og en smøg, som jeg hurtigt får tændt. Vi sidder lidt i stilhed og kigge ud i deres alt for store have, som efterhånden har huset mange fester.

"Alex, hvad sker der?" Spørger hun til sidst og kigger over på mig med et bekymret ansigtsudtryk. Jeg fnyser kort, hvor fanden skal jeg overhovedet starte? Måske skulle jeg bede hende holde sin kæft med det her. Ja, det gør jeg sgu.
"Det er bare mellem dig og mig det her? Ethan skal ikke vide en skid og heller ikke nogen andre for den sags skyld," siger jeg måske en anelse for hårdt, men hun ruller bare øjne af mig og tager et sug af sin smøg.