At skilles

211 8 0
                                    

Alexander's synsvinkel: Søndag 11 Februar 2018, 09.37, gråvejr, koldt - Alexanders værelse, Hilhurst, England.

"Alex.. Aleex, vågn min skat." Min mors stemme er lav, som hun rusker i mig. Hvad fanden er klokken? Hvad fuck foregår der? Hvorfor vækker hun mig sådan her? Det har hun sgu da ikke gjort, siden jeg var like 3 år. Jeg rykker på mig og slår øjnene op. Mors øjne er røde og der er mørke rander under dem, har hun grædt hele natten? Jeg gnider mig træt i øjnene og kvæler et gab, inden jeg får sat mig op i sengen. Mit værelse er stadig dunkelt, så jeg gætter på det er forholdsvis tidligt. Det er i hvert fald tidligere end jeg plejer at vågne på en søndag, men okay det er også først sådan klokken 13.00. Jeg kører en hånd gennem mit morgenhår og strækker mig træt, mens jeg betragter min mor, der bare kigger bedrøvet på mig. Hvorfor siger hun ikke noget?

"Hvad sker der?" Brummer jeg træt og bliver straks bange for, at der er sket noget alvorligt med Nora. Man ved sgu aldrig, hvad den tøs kan finde på. Min mor sukker og skal tydeligvis lige bruge 2 minutter på at samle sig og finde ord.

"Vil du ikke være sød at komme med ned, jeg skal snakke med Nora og dig," fortæller hun endeligt. Er det bare det? Hun vil snakke, men hvorfor er hun så så bedrøvet. Forvirret strækker jeg mig igen og kigger efter min mor, da hun forlader mit værelse. Jeg griber min Iphone fra natbordet og misser med øjnene mod lyset. Fuck no, den er kun 09.39, jeg kommer til at være så smadret i dag for fucks sake altså! Hun ved sgu da godt, at hun skal lade mig sove længe. Irriteret går jeg ind på min snap for at se om Bella har skrevet, men det er kun min godnat-snap fra i går, der ligger åbnet udfra hendes navn, men okay hvad kan jeg forvente selvfølgelig er hun ikke stået op. Aria har til gengæld skrevet eller vent nej den er også fra i går, jeg har bare ignoreret hende. Jeg åbner den hurtigt;

Aria: Skal du noget imorgen? Vi kunne evt finde på noget <3

Det er jo så i dag, hun mener og nej jeg skal ikke noget, men jeg magter hende ærligt ikke lige, så jeg går bare ud fra snappen og lader hende ligge, inden jeg hurtigt finder Bella og skriver til hende.

Alex: Sværger er lige blevet vækket på den mest sære måde. Min mor var uden pis ved at tude og klokken er ikke engang 10.00, hvad fanden foregår der? :o <3

Jeg lægger min Iphone fra mig igen og sætter mig op i min seng. Fuck, hvor jeg dog bare hader at stå tidligt op! Jeg griber hurtigt min sorte hoodie fra gulvet og trækker den over hovedet, efterfulgt af et par gamle træningsshorts, som jeg egentlig bare bruger til afslapning. Af en eller anden grund har jeg sovet med strømper på, men det er sgu bare ikke altid, at jeg magter at tage dem af. Der kan godt være langt ned til fødderne, især hvis man kommer hjem og er halvstiv. Apropos halvstiv, så er luften på mit værelse fucking tyk, fordi jeg virkelig stinker, når jeg har været i byen, så som det sidste, inden jeg forlader mit værelse ,åbner jeg vinduet og lukker døren efter mig.

Nora er allerede dukket op, da jeg kommer slentrende ned fra trappen. Matthew er her ikke og skrigeungen ligger og sover i sin barnevogn ude i haven. Dovent går jeg hen og smider mig i sofaen, inden jeg retter min opmærksomhed mod mor, der har sat sig i den ene lænestol. Nora sætter sig bare på sofa armlænet og vi retter begge to vores opmærksomhed mod vores mor. I et stykke tid er der ikke nogle, der siger noget og jeg kan mærke, at jeg er ved at blive mere og mere utålmodig. Jeg gider altså ikke bruge min tid på bare at sidde og glo ud i luften, mens jeg venter på min mor får taget sig sammen.

"Mor?" Brummer jeg gnavent, da hun bliver helt fjern i blikket og bare sidder og stirre på sofabordet.

"Alex," siger Nora skarpt, som om det er mig, der har gjort noget forkert! Nu må de sgu da lige slappe af, bare fordi jeg ikke har tænkt mig at ligge her hele fucking dagen!

StrangersWhere stories live. Discover now