Strangers

Våde Kinder

Isabella's synsvinkel: Tirsdag 19 December 2017, 16.18, snevejr - Omklædningen bag det lokale fitness center, London, England.

Madison og jeg har gået til dans, jeg ved ikke hvor længe. Det er ikke elite, mere bare et afbræk fra hverdagen også er det pisse hyggeligt og instruktøren, Chad, ja han ser heller ikke værst ud. Det er ham, der ejer centeret, hvilket i sig selv er imponerende i en alder af 20 år. Pigerne på holdet er også vildt søde, så det kunne ikke være meget bedre.

Jeg skubber døren indtil omklædningen op og Madison følger fnisende efter. Hun har lige spottet en lækker fyr ude i selve centeret. Jeg ryster på hovedet, hun tænker virkelig ikke på andet end drenge, det er forfærdeligt. Et eller andet sted har jeg overvejet at fortælle hende om Alex, men jeg aner ikke, hvad jeg skal sige til hende. Han burde jo slet ikke betyde så meget, jeg kender ham jo ikke engang! Men alligevel har vi nærmest snakket hver dag uafbrudt siden han skrev første gang i oktober, og det er altså ved at være et godt stykke tid siden. I hvert fald er han pisse sød og vi har altid noget at snakke om. Lige når jeg ikke tror, vi har mere at tale om, finder han på noget nyt, og jeg forstår virkelig ikke hvordan.

"Har du hørt mere fra Chris?" Spørger Madison, da vi smider hver vores taske på en bænk og begynder at skifte. Chris, min eks, er seriøst begyndt at spamme mig med alt muligt mærkeligt, og om hvor meget han savner mig. Men den her gang har han fandeme dummet sig, jeg nægter at være hans lille hundehvalp længere, der bare kommer kravlende lige så snart, han skriver. Jeg har hjulpet ham så meget også pissede han bare på mig, jeg gider det ikke mere.

"Han skrev igår, at han ikke kan det her uden mig. Hvad 'det her', så end er," svarer jeg med et skuldertræk og ruller øjne. Jeg forstår ham ikke. Han slår op over en fucking sms efter 4 år, for derefter at sende et billede af en eller klam billig sæk, som han åbenbart har knaldet, mens vi var sammen, så skriver han pludselig, at han savner mig og vil have tatoveret mit navn. Ja, jeg ved godt, han ikke er helt rask oven i hovedet, men det er simpelthen for sært og nu bliver han ved med at skrive, at han savner mig, at han vil have mig tilbage og om vi ikke nok kan mødes, men jeg gider ham virkelig ikke mere. Han sårede mig så meget, og det har jeg altså ikke tænkt mig at finde mig i. Jeg skal til at tage min t-shirt på, da min Iphone begynder at vibrere. Jeg griber den straks og ser med det samme, at det er Chris'.. Far? Jeg kigger over på Madison, hun har tydeligvis også set det udfra hendes forvirrede udtryk og løftede øjenbryn at bedømme. Jeg kører fingeren over skærmen og tager den op til øret.

"Øh.. Mr. Gregory? Hej," siger jeg nervøst og bider mig i læben.

"Isabella! Hej." Jeg kan med det samme høre, at hans stemme er grødet, hæs og fuld af bekymring og et forvirret udtryk glider over mit ansigt, hvad er der sket? Hvad har Chris lavet? Mit hjerte begynder straks at banke så hårdt, at jeg nærmest tror, det er falder ud af brystet. Hvorfor ringer Mr. Gregory til mig?

"Kan jeg hjælpe dig med noget?" Spørger jeg forsigtigt og skæver over til Madison, der bare slår ud med armene og sender mig et jeg-aner-ikke-hvad-fanden-der-foregår-blik.

"Det. Er. Christian," Kvækker han nervøst, og jeg kan fornemme, hvordan ham, en voksen mand, prøver at holde gråden tilbage. Åh gud nej, det er slemt det her. Det kan jeg virkelig ikke overskue, hvad har han nu lavet? Og hvordan kan det komme mig ved, vi er jo ikke sammen længere?

"Hvad sker der?" Hvisker jeg og mærker, hvordan min stemme er blevet helt lille af frygt for svaret, der skal komme tilbage.

"Han er blevet indlagt på psykiatrisk igen, Isabella.. Jeg nåede at stopp.. Han siger.. Vil ikke.." Mr. Gregory bliver overmandet af sine hulk. Jeg har aldrig hørt ham græde før, åh gud nej. Chris har været indlagt før, da han var omkring 15 år. Han var truet af selvmordstanker, og det er tydeligvis vendt tilbage. Jeg begynder at ryste uden at vide, hvad jeg skal gøre. Til sidst tager jeg en dyb indånding og hvisker "jeg kommer med det samme."