Save Me

Intro

Jeg vågnede som sædvanlig i min hårde seng. Min dyne lå på gulvet. Jeg havde sikkert haft mareridt igen. Det samme mareridt hver gang.
Kissie med store, onde, røde øjne og en latter der var svær at glemme. En flod af lava der væltede over mig. Et underligt skrig. Og en grædende baby. Jeg forstod ikke helt præcist, hvorfor babyen var med...det var den bare! Det sidste der skete, inden jeg vågnede, var en masse børn, der grinte af mig og kaldte mig ting som: abe fjæs og skraldespand.
For det første havde jeg ikke et abe fjæs! Det øgenavn var fuldt med fra børnehaveklassen af. Og for det andet blev jeg kun kaldt skraldespand, fordi de havde kastet skrald på mig. Men jeg var blevet vant til at blive kaldt alt det. Også selvom jeg tit ikke kunne holde tårene tilbage. I skolen var jeg nemlig blevet kaldt en masse dumme ting. Nogle gange kunne jeg ignorere det. Men andre gange ikke. Mit hjerte blødte hver dag, når jeg gik hjem fra skole. Jeg havde ingen venner! Mit liv var en stor katastrofe. Jeg fortalte det ikke til læreren, hvilket endte med at jeg måtte lyve overfor min mor. Hun anede jo ikke, at hver dag for mig var en udfordring. At jeg hver dag løb hjem fra skole i frygt for at blive set med tårene trillende ned af kinderne. At jeg hver dag måtte gå i skole uden en eneste ven! Det var uudholdeligt! Men alt det ændrede sig på en kold og kedelig mandag!

Forfatternes note: Hej! :) det her kapitel blev lidt kort. Jeg ville bare lige starte lidt op. Jeg tror der er nogle komma fejl da jeg er bedre til at stave end at lave komma :D
Håber i vil følge med i save me :)