Santa Baby

16. december

Jeg ligger i en båd og har det sådan pænt dårligt. "Vi må få dem bragt sammen idag, inden du forsvinder!" siger Dixie. Jeg har ikke sovet hele natten. Og det er ikke engang en dag i lejren.. "Skynd dig lidt" mumler jeg og han løber.

Dixie har været væk en time og jeg er næsten helt væk. Det er meget dårligt! Det er kun min fod der mangler, som stille forsvinder. "Nej, nej, nej nej nej nej nej!" siger jeg for mig selv da tåen kun mangler. Og så. Bum. Så er jeg hel igen. "Hvad skete der?!" mumler jeg. Dixie kommer løbende ind. "Det var så lidt. Jeg fik dem bragt sammen" griner han og bukker. Jeg hopper op og krammer ham. Fordi jeg kan! "Men vi må hellere komme tilbage, jeg tror de voksne er bekymrede" griner Dixie.

Vi ligger os hurtigt ned i skoven, da vi er tilbage i 2014, og lader som om vi er besvimede. Og så venter vi.

Der er gået en time og vi lægger stadigvæk. Jeg er sikker på vi ser meget troværdige ud, for Dixies læber er helt blå. "SKYLAAAAR! DIXIEEEE!" lyder nogle drengestemmer. Jeg lukker øjnene og ligger helt stille. "JEG HAR FUNDET DEM!" lyder Nicos stemme. "Fuck, deres læber er helt blå!" og så falder jeg i søvn...

"...Om 5 minutter" siger en stemme og jeg åbner stille mine øjne. "Hun er vågen" siger Dixie. Så må han også være vågen. Jeg sætter mig op. "Selvfølgelig er jeg det!" siger jeg og løber mod stedet hvor vi skal sove. Da jeg når til pigernes hytte kigger jeg rundt. Ingen piger. Tak Gud! Jeg skifter hurtigt tøj til noget varmt på og så leder jeg efter Dixie. Afsteed!

"Jeg vil ikke høre en lyd efter kl. 02! Og i skal have lov hvis i vil over til drengenes hus!" siger Mrs. Roughy. Ha. Klokken er kun 22. Vi har 4 timer at snakke i. "Javel" mumler vi alle. Altså pigerne. "Nåh, Skylar. Hvad sker der med dig og Dixiee" hviskehviner Sarah, som ligger ved siden af mig. "Vii... Er bare venner" hvisker jeg. Selvom jeg ville ønske vi ikke var. "Apropos Dixie, jeg må snakke med ham, tak Sarah!" hvisker jeg og løber efter Mrs. Roughy. Da mine bare fødder rammer sneen gisper jeg. Koldt, koldt, koldt, koldt, koldt!

"Så lad gå. Men det er også fordi du er den eneste pige jeg kan lide" siger Mrs. Roughy. Uhada;-D. "Tak" siger jeg og løber hen til drengehytten. "Det gør vel ikke noget at smugkigge og lytte lidt... Neej" hvisker jeg til mig selv. Jeg kravler op ad væggen så jeg kan kigge. Det er lidt risikabelt, da det er det der er tættest på der hvor de sidder. Men mor her vil høre! "Okay. Drik af vandflasken hvis i har et crush på en fra klassen. Jeg starter" siger Nico og drikker intet. Den går rundt og ender ved Dixie som også tager en slurk! Men hvem... Den kan jo sagtens være Sarah. "Nåh, Dixie. Hvem så... Lad mig gætte. Skylar?" siger David. Han kigger ned i jorden og trækker på skuldrene. "Jeg har aldrig mødt en pige som Skylar" siger Dixie, smiler lidt og kigger lidt rundt. Ved han jeg er her?! Er det en evne de har i 2044! "Men hun... hende og Lucas har vist et eller andet sammen... Jeg tør ikke rigtig få følelser for hende selvom mit indre siger jeg skal sige det..." tilføjer han. Min næse begynder at kilde. "Du vover lige på at nyse" hvisker jeg til mig selv. Jeg holder mig for næsen og nyset tør ikke, så det kryber tilbage i sin hule.

Jeg har stået her i måske... 20 minutter. De voksne er allerede gået i seng, jeg hørte dem snakke og sige godnat. Drengene laver Sandhed eller Konsekvens. "Troy, jeg udfordrer dig til at gå en tur rundt om huset!" siger Dixie. Og så er Troy væk. Fuck! Jeg hører døren åbner og så står Troy og glor på mig. Nej, det er ikke Troy der tæsker folk. Det her er en anden:D. "Skylar?!" hvisker han. Jeg går stille ned. "Du vover lige på at sige jeg er her!" hvisker jeg. "Har du hørt alt?! Også Dixies ting?!" hvisker han. "Jaer... Men jeg siger det ikke!" hvisker jeg. "Du bliver altså nød til at komme ind og sige det! Det er bedst" siger han. "TROY, HVEM SNAKKER DU MED?" råber Xavier. Mærkeligt navn, ifølge mig. Troy river mig med. "Se hvem jeg fandt" siger han. "SKYLAR! HAR DU..." råber Dixie og løber hen og ligger sig under sin dyne. "Dixie jeg.." mumler jeg. Han kigger op under dynen. "Hvad?" mumler han. Jeg går hurtigt væk. "SKYLAR!" råber Dixie bag mig, så jeg løber til pigehytten. Jeg skal væk. Nu.