Santa Baby

21. december

Det var rigtig hyggeligt i aften, Lucas og Hayes så jeg ikke mere til, klokken er 01.01, så det er jo rent faktisk 21. december. Min mor er ikke hjemme resten af juleferien, hun skal på forretningsrejse og holde jul med sine kolleger, hun spurgte selv om jeg ville blive hjemme, så mig og Dixie er alene hjemme resten af tiden. Danielle tog med min mor. "Let's order some pizza!" synger Dixie og tager telefonen op for at ringe til pizzamanden.

"Det bliver 200kr." siger pizzamanden og giver mig pizzaen. Dixie giver ham pengene og lukker døren. "Pizza, åh dejlige mad. Alt der er på dig gør mig glad, give mig noget mere, ja meget mere, lad os tage et stykke og se hvad der sker" rapper Dixie. "Woaah!? Kan du rappe?!" siger jeg overrasket. "Ja?" siger Dixie og tager et stykke pizza. "Lav en rap om mig!" beordrer jeg, han tænker lidt, og begynder så..

"Før jeg mødte diig" synger han til sidst. Jeg krammer Dixie hårdt. "Hvor er jeg dog glad for jeg mødte dig" griner jeg. Han krammer overrasket igen. "Forstyrrer vi?" griner Sarah bag Dixie og vi skilles ad og kigger på Nico, Troy og Sarah der står med chokolade, film, sodavand og popkorn. "Jeg inviterede lidt venner over" griner Dixie uskyldigt. Vi hopper ned i sofaen. "Hvad er Nico en forkortelse for?" spørger Dixie. Han kigger ned i jorden og Sarah griner højlydt. "Nicolaus" griner jeg. "Siden vi mødte ham har vi kaldt ham Nico. Vi ville helst ikke have julemanden i klassen" griner Troy. Efter lidt tid, griner vi allesammen. Da vi endelig får os taget sammen igen er vi færdige med pizzaen. "HELLE FOR AT VÆLGE FILM!" råber mig og Dixie på samme tid. "Jeg sagde det først! Nej det gjorde jeg! Nej det gjorde jeg!" siger vi, igen på samme tid. "HELLE, HELLE, HELLEEEE!" skriger jeg. "Hah!" griner jeg og finder en gyserfilm frem. "Eij! Den ville jeg have valgt!" griner Dixie.

Sarah går hen og sætter filmen på og ligger sig ved mine ben. Vi har en hjørnesofa, så vi ligger pænt åndssvagt. Nico, Troy og Dixie ligger spredt ud over hele sofaen, jeg ligger ved Dixies bryst med mine ben over Nico, Sarah ligger ved siden af Nico med Troy skråt over. 'Baseret på virkelig hændelser' står der. Ej, vel?! "Fuck... Dixie, du hjælper mig hvis der kommer en i nat!" hvisker jeg.

"IKKE DERNED, IKKE DERNEEED!" råber vi i kor. Som altid, går hovedpersonen ned i kælderen. Man ser hovedpersonen fra morderens synsvinkel, som går forvirret rundt. Så går alting hurtigt, morderen løber, pigen skriger, der lyder en pibelyd, skærmen crasher og alt er sort. Så kommer rulleteksterne. Sarah kravler hen for at tage filmen ud, da det banker på. "Helle for ikke at åbne da!" siger jeg og omfavner Dixie. "Jeg er bangee!" hvisker Sarah, da alt er mørkt. Nico lister hen og kigger ud af vinduet. Så griner han. Sarah tysser på ham. "Det er Caspar" griner Nico og går hen og åbner. Jeg skriger da han går ind fordi hans ansigt er helt sort, præcis som morderens. Han tænder lyset og jeg tager hænderne op foran øjnene. "Slap af, Skylar" griner Dixie og krammer mig bagfra. Jeg laver et mellemrum mellem to fingre for at være sikker. Så slapper jeg af. "Hvad laver du her?" spørger Troy. "Jeg gik en tur. Jeg ville besøge jer, men hørte skrig, jeg ville se hvad der skete" siger han og hopper ned i sofaen for at tage nogle popkorn.

Caspar er gået igen. "Jeg ved i to har en hemmelighed!" siger Sarah og peger på mig og Dixie der sidder i hjørnet af sofaen. Jeg kigger panisk på Dixie. "G-gør du?!" siger Dixie med lys stemme. "Ja. Men jeg ved den ikke. Spyt ud!" siger Sarah. Mig og Dixie går for at snakke om det.

"Okay... Kom med" siger Dixie og trækker mig med, som tager fat i Sarah, som tager fat i Nico, som tager fat i Troy. Vi bliver trukket ud til ATVen. "En ATV?! Er det jeres hemmelighed" siger Troy surt. "Sæt jer på. Gør plads til alle, Skylar, du må sidde på mit skød, Sarah, du må sidde på Troys" siger Dixie, og vi sætter os allesammen. "Hvis vi kunne rejse i tiden, hvor ville i så hen?" spørger jeg. "Klart til fremtiden!" siger Nico. Dixie taster det ind og så er vi afsted.

Dixie skjuler ATVen. "Woow... Så. Du kan rejse i tiden!?" siger Sarah. "Jamen hvordan!?" siger Nico. "Jeg er fra fremtiden, men jeg bliver i 2014. Ligenu er vi hvor jeg kom fra, 2044" siger Dixie og trækker os med ind i den forladte bygning. "TYE!" råber Dixie, og Tye og drengene kommer ud i det kendte par bukser. "Jake, Guy, Tye, Roe, Paw, May, det her er, som i ved, Skylar og Sarah, Nico og Troy" siger Dixie. "En! Dixie! En, ikke flere! Ved du hvad du har gang i?!" siger Jake. "Rolig. Ikke flere. Lover!" siger jeg. De udveksler blikke og nikker så. "Fint" mumler Jake.

"Tak for besøget, Dixie, i kommer og besøger os snart igen!" siger Tye. Vi vinker og kører mod 2014.

"Sover i her resten af ferien, som Dixie?" spørger jeg. "Jeps. Vi ligger bare på en madras" siger Sarah. "Eller. Vi kunne trække sengene ned i stuen, og sove i den allesammen. Hvis vi ligger i den omvendte retning, og ligger lidt klemt, kan vi sagtens ligge allesammen!" siger Dixie. Vi går allesammen op og trækker sengene ned. "Så!" pruster jeg da vi har begge sengene nede. "Det er godt vi tog sengetøj med" griner Nico og ligger det hele. Vi ligger os allesammen, i vores nattøj, og ser film, snakker, læser, spiser og griner. Dixie tager min hånd og ligger den over dynen. "I er så nutteet!" hvisker Sarah. "SSH!" griner jeg.