Santa Baby

22. december

Jeg strækker mig og ligger mærke til at Troy, Nico, Sarah og Dixie stadig sover, så jeg beslutter mig for at gå op og lave morgenmad. "Hmm. Æg og bacon eller frenchtoast?" mumler jeg for mig selv. "Klart æg og bacon" lyder det bag mig. Jeg vender mig om og møder Dixies blik.

Da vi endelig er færdige er der smør og olie ud over det hele. "De er ikke engang vågne?!" hvisker Dixie da vi står med tallerkner til dem. "Vent lidt..." hvisker jeg og smiler for mig selv. Jeg stiller tallerknerne og beder Dixie om at gøre det samme. Vi går ud i køkkenet og kommer tilbage med pander og grydeskeer. Vi begynder at slå på panderne. "ÆG OG BACON, ÅH, ÆG OG BACON, GUDERNE AF MAAAAD!" råber jeg. "DUFTEN I JERES NÆSER, I VÅGNER OG BLIVER GLAAAAD!" råber Dixie og de andre vågner med et sæt. "Der er mad" smiler jeg. "Det havde vi godt nok ikke gættet" mumler Nico. De tager tallerknerne, men bliver i sengen og spiser. Mig og Dixie sætter os op til bordet. "Hvad skal vi så lave idag?" spørger Dixie med munden fuld af mad. "Altså... mig og Skylar tænkte på at købe julegaver" siger Sarah. Jeg nikker og tager folks tallerkner for at stille dem over til vask.

"HVIS I SKAL MED ER DET NU!" råber Sarah igennem huset. Drengene kommer susende ned af trappen. "Javel!" siger Nico og laver honnør. De tager jakker på, og så er vi på vej mod byen.

På vejen støder jeg ind i Zack. "Hvad tror du lige du har gang i?!" vrisser han. "Hun gjorde det jo ikke med vilje!" siger Dixie, jeg kigger ned på hans lommer og ser ham knuge om nøglerne til ATVen. "Hvad er det du står og holder om?" griner Zack og tager nøglen ud af hænderne på Dixie. "Giv ham den!" siger jeg og rækker ud efter den. "Hvorfor er den så vigtig? Er det nøglen til det skur i bor i" griner Zack. "Giver du os den, viser vi hvad den er til!" siger jeg hurtigt. "Skylar, nej!" siger Dixie højt. Jeg kigger på dem alle og blinker. De fatter den hurtigt og sukker. "Fint" mumler Dixie. Zack giver Dixie nøglen, og så løber vi. "KOM HER!" råber han bag os.

Vi når til Dixies skur og lukker os inde. Jeg læner mig op af væggen og puster ud. "Aldrig nogensinde igen!" mumler jeg forpustet. "LUK MIG IND!" råber Zack. "GÅ NU ZACK!" råber Sarah.

Efter en time går Zack endelig! "JEG KOMMER TILBAGE!" råber han. Vi låser op og Zack kommer styrtende. Vi låser hurtigt igen og går mod stigen til taget. Vi kravler derop en efter en og lige da jeg sætter foden på trinnet sparker Zack og nogle af hans venner døren op. "OP OP OP!" råber jeg. Jeg når lige op før Zack griber fat i min fod. Heldigvis ligger skurene ved havnen tæt, så vi kan sagtens hoppe over. "DE ER HER!" råber en dreng. Vi løber videre og må stoppe hårdt da der er 1 meter jord... og så havn. "HA! Fanget!" griner Zack. "Vi hopper" siger Nico. "Det er skuda pisse koldt mand!" klager Sarah. "Det eller dem?" spørger jeg. "Det..." mumler Sarah. "På 3" siger Nico og tæller ned. "3!" råber Sarah og de hopper allesammen. Undtagen mig. "Er det koldt?!" råber jeg for at være sikker. Jeg ved jeg er en bangebuks ligenu. "Ja! Hop nu!" råber Nico. Jeg tæller ned i hovedet op og hopper. "Fuck vi bliver syge af det her" griner Dixie.

Vi er nået hjem til mig igen og tørrer os. Mig og Sarah står inde på badeværelset og skråler med på 'Jar Of Hearts'. Dixie og Nico kommer ind bag os og jeg holder hurtigt kæft. Sarah har lukket øjne, så hun ved det ikke. Vi lister allesammen ud. Da sangen er færdig begynder Sarah at kalde på mig. Jeg løber nedenunder da jeg hører det banker på. Jeg kigger ud gennem 'Glohullet' og ser Hayes?! Jeg åbner. "Hvad så?" spørger jeg. "Mig og de andre fra fodboldholdet skal have pizza. Vil du med?" spørger han og kigger på sine sko. "Hvorfor har i ikke inviteret Dixie?" spørger jeg. "Vi troede ikke han gad... Hvor er han overhovedet?" mumler Hayes. "Han er indenfor" siger jeg og Hayes kigger op og laver store øjne. "Derinde?!" siger han med lys stemme. Jeg nikker. "I kan tage med allesammen?" spørger Lucas, som står bag ham. "I... i kunne også komme med ind?" hvorfor sagde jeg lige det?..

"Folkens... Fodboldholdet er her... Vi kan gå ned i kælderummet?" siger jeg og præsenterer drengene. Vores kælder er en agtig minibiograf. Vi går allesammen derned og kigger på hinanden. Dixie stiller sig op for at gå hen til mig, tror jeg, han går i hvertfald hen mod mig, men han bliver stoppet af Hayes der vender ham om og begynder at slå ham. Dixie falder hurtigt til jorden. Jeg ligger mærke til Hayes slår ham i tindingerne... Og så ligger Dixie stille. Jeg stiller mig hurtigt op og skubber Hayes væk. "DIXIE!" skriger jeg og prøver at få liv i ham. Jeg begynder at ruske i ham. "HVIS DU HAR DRÆBT HAM ER DU FUCKING UDE AF MIT LIV!" skriger jeg op i Hayes's hoved. "Det var jo ikke-" starter Hayes. "KIG DOG PÅ HAM! HAN KUNNE VÆRE DØD!" skriger jeg og hopper ned til Dixie og rusker i ham. "DIXIE, VÅGN NU OP!" skriger jeg grædende. Hans mave begynder at bevæge sig og han hoster. Jeg trækker ham op og krammer han. "Der var du kraftenedme heldig!" mumler jeg og trækker Dixie op i sofaen og ligger ham ned.

I lang tid er der bare akavet stilhed, bortset fra når Dixie hoster. Mig og Hayes prøver vist at dræbe hinanden med øjnene. Jeg kigger hurtigt på uret og ser at klokken rent faktisk er 03:21. Jeg lukker stille øjnene og ligger mig op af Dixie.