Lucy har fundet ud af hun er en magiker. Ikke nok med det, hun er et såkaldt 'Blodbarn' - en magiker hvis magi er hægtet til et anker, skabt for at styre blodbørns overnaturlige mængder af magi. Nu, hvor Lucy har fundet sit anker, skal hun lære at s...
Det dunkle lys i hulen havde altid givet Theo følelsen af at være med i et historisk drama. De tunge gardiner var bundet op med tykke reb. Vinduerne var store. Der var ild i pejsen. De høje, mørke bogreoler gav en duft af støv og bøger. Den gamle sofa, der stod foran vinduet, var som sædvanligt optaget af panteren, Jennifer.
Ikke at han og Jennifer havde været de bedste venner på det seneste. At panteren havde valgt Lucy over ham, gjorde mere ondt end det burde. Lucy havde trodsalt kun været her et par uger. Måske var det, fordi hun var blodbarn. Eller måske havde Lucy bare brugt mere tid med panteren, end Theo var klar over.
De var nu ikke så meget uvenner, at Jennifer ikke spandt med en dyb rumlen, da Theo aede hende blidt. Han havde sat sig i sofaen ved siden ad den.
"Hvad så tøs, hygger du dig?"
Hun svarede ikke, selvfølgelig, men det at snakke med panteren havde altid hjulpet Theo med at slappe af. Selv når de var uvenner.
Der lød fodtrin, da Gen kom ind i rummet, og Theo så på sin søster.
"Jeg bliver mere og mere træt af, at du absolut skulle bringe Lucy hertil."
Gen smed sig i den gamle stol, så støvet stod op fra den og dansede i solstrålerne, der kom ind gennem vinduet.
Theos mave snørede sig sammen. Han havde prøvet at skubbe Lucy fra sig ret voldsomt for at beskytte hende.
Det havde virket.
Pigen, han for ikke længe siden havde grinet med over sine manglende balanceevner, ville knap nok se på ham nu.
Tanken om hende gav ham stadig hjertebanken, og han hadede sig selv for det. Han havde været for svag.
"Hvad nu?" Theo kiggede ud ad vinduet, så Gen ikke skulle se hans ansigt. Hun sukkede dramatisk.
"Graves vil have mig til at træne hende. Som om jeg ikke har travlt nok med... Du ved."
Theo spændte kæben og sank kort, inden han kiggede på hende. "Apropos det, jeg bør vel fortælle lidt om... om..."
Gen lænede sig fremad i stolen. "Du behøver altså ikke," hendes øjne var alvorlige, "hvis det er for meget."
Theo himlede med øjnene. "Det..." Han sukkede. Gen var den eneste person, han kunne være fuldkommen blottet overfor. Hun vidste, hvorfor han havde gjort, som han havde. Og hun var i fare på grund af det. Hun fortjente sandheden. Hvis ikke på grund af det, så fordi det var hendes forældre. Faktiske forældre. Det var kun Theos mor og stedfar.
"Deres morder hedder Wiktor. Han er en af O'Sullivans. Jeg ved ikke, hvorfor han var efter vores forældre. Den dag blev han ved med at nævne en pige. Jeg troede det var dig, men måske var det Lucy... Eller Johanna eller hvem ved. Mor sagde, hun ikke kendte noget til det."
Theo tav da billederne kørte frem for hans blik og fik ham til at skælve. Wiktor, stor som en okse, der spyttede på hans mor, der var bundet, såret, men stædigt forholdt sig tavs på trods af tårerne der løb over hendes kinder. Pistolen. Hans mor, der sprang ind foran ham. Stedfaren, der sprang på Wiktor. Wiktors ligegyldige blik, da han spurgte om pigen.
"Wiktor dræbte først mor, så far. Bagefter spurgte han mig om jeg kendte til 'Burn'-pigen eller sådan noget. Bagefter sagde han, at hvis jeg nogensinde sagde noget, eller gik mod ham, ville han dræbe dig... Og Felix."
Gen havde tårer i øjnene, da Theo kunne møde hendes blik igen. Da hun så ham kigge, blinkede hun og rystede hurtigt på hovedet, som for at fokusere.
"Og Wiktor? Hvordan er han? Er han højt i O'Sullivans hierarki eller?"
Theo trak på skulderne. "Hør, jeg ved altså ikke noget okay?" Hans stemme var hårdere, end han mente, så han tog en dyb indånding, inden han fortsatte: "Han kontakter mig bare i ny og næ med ordrer, eller for at true mig. Han kontaktede mig sidste uge og hentydede ret kraftigt til, at jeg skulle gøre Lucy klar til at tage til O'Sullivans."
Gen rynkede brynene. "Så vi har intet at gå efter?"
Theo trak på skulderne. Han kunne godt mærke, Gen havde håbet, han vidste mere, end han gjorde. Men man får sjældent lov til at vælge, hvor meget man ved om sin forældres morder.
"Han er polak eller sådan noget." Theo trak på skulderne. "Vi har et navn, det en start."
Gen spidsede læberne. Hendes ansigt blev mildt, og hun nikkede. "Ja okay," sagde hun, "Du har ret. Vi har et navn."
*****
Strikkepindene var i Felix' hænder, da Theo kort efter gik ind på deres værelse, men de klikkede ikke mod hinanden som sædvanligt. Tværtimod sad deres ejer med et tænksomt udtryk, som blev brudt ved lyden af døren, der smækkede.
Theo sendte sin ven et bekymret blik.
"Er du okay?"
Felix trak på skulderne. "Bare tanker," sagde han, "Nora smadrede et glas i morges. Hun virkede helt ude af den. Altså sådan, unormalt ude af den."
Theo hævede et øjenbryn. Nora var Felix' lillesøster, og han vidste de to var tætte. Nora så op til Felix som et idol. Og han beskyttede hende som enhver bror, der er fem år ældre end sin lillesøster, ville.
"Du tror ikke bare hun har en dårlig dag eller træls periode? Hun er 13 trodsalt. Der sker meget drama når man er den alder."
Felix fnøs let. "Måske. Men et glas er meget lig et spejl, og Nora er Løve. Det tyder på uheld."
Theo himlede med øjnene af sin vens overtro. "Det sikkert ikke vigtigt. Måske betyder det bare hun får sin første menstruation snart."
Felix rystede på hovedet. "Hun fik mens for et halvt år siden..." Han kiggede op på Theo, der havde rynket panden og gav et vagt smil. "Hun var lidt panisk den dag og hev fat i mig med det samme. Det her er noget andet. Jeg har en dårlig fornemmelse."
Til det kunne Theo kun trække på skulderne, inden han dumpede ned i sengen ved siden af sin ven.
"Det tror jeg, alle har lige for tiden. Det var kun sidste uge, vi blev ligeud angrebet af et par beluaer."
Felix kiggede ikke på Theo, da han svarede.
"Måske"
Ordet larmede i værelsets stilhed.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg har haft en UGE!
Så kan i huske de to bøger jeg købte? Jeg er muligvis færdig med dem (goodreals 2022 goal here i come). Ej men fr, den serie har fyldt for meget i min hjerne.
Jeg var til eksamen i mandags og sådan... Eksamenssættet var.... mærkeligt ville jeg nok kalde det? Sådan opgaverne var indenfor pensum og de var fine nok, men de var bare meget anderledes end det vi for alvor har arbejdet med.
Udover eksamen i mandags har jeg ikke en, men TO næste uge (mandag og lørdag - jeps lørdagseksamner findes), og min hjerne er trææææt!
Kapitlets spørgsmål: Har i nogle læsemål i år?
Jeg har sat mit goodreads goal til 30 bøger. Det er 5 mere end næste år, og indtil videre går det da meget godt xD. Men det justeres muligvis afhængigt af unipres. Med det sagt vil jeg ihærdigt prøve at opnå det!
