Felix var sammen med sin søster den aften. Af netop denne grund, havde Gen og Theo planlagt, at tale sammen på Theos værelse.
Der ville ingen forstyrre dem. Det var i hvert fald tanken.
Gen sendte Lucille et blik. Den anden pige lå på Gens seng, og hendes bare overkrop viste den velformede figur. Gen fangede sig selv i at undre dig over, om franskmænd kunne være grimme. Hver del af Lucille beviste i hvert fald det modsatte.
"Du kunne også blive her lidt..." Lucille så op fra den rodede dyne med håbefulde øjne. Gen rystede smilende på hovedet.
"Jeg lovede Theo," sagde hun, velbevidst om, at hun holdt det meste af sandheden tilbage. "Du er velkommen til at følges med mig derhen."
Et dystert udtryk gled over Lucilles ansigt. "Det kan jeg ikke." Hun satte sig op i sengen. "Du ved godt hvorfor."
Gen betragtede den anden pige, imens hun selv tog tøj på. Den rolige fryd, der havde været over Lucilles figur, som Gen sultent havde nydt at betragte, var forsvundet. Foran hende sad ikke den elegante, selvsikre pige, Lucille var kendt som på skolen. Populær blandt alle. Kølig overfor hendes mange mandlige beundrere.
I stedet sad den pige, Gen havde fundet under Lucilles ydre. En pige, der endnu ikke havde vist verden, hvem hun var. Det var en skyggeside af den Lucille, der elskede med Gen.
"Det er op til dig." Gen ville ikke presse pigen. Hun havde trods alt selv været i samme situation... Næsten. "Men ingen giver en fuck alligevel."
Lucille spændte kæben. "Min familie gør."
Gen fnøs, og tog sine støvler på. "Så er de ikke din familie."
Lucille åbnede munden, men inden hun kunne sige noget, havde Gen åbnet døren på klem, så larmen fra gangene udenfor strømmede ind på værelset.
"Vi ses senere," sagde Gen og lagde mærke til, at Lucille fulgte hendes bevægelse ud af værelset med øjnene.
"Jeg skriver."
Gen hørte netop ordene, inden hun lukkede døren.
******
Theo lagde knap nok mærke til det, da Gen åbnede døren indtil hans værelse.
Hun kom lydløst ind, på trods af de tunge støvler hun havde på. Theos søster, tænkte han, kunne liste i klip klapper.
"Du sendt på den." Han sagde det uden at kigge på hende.
"Jeg skulle færdiggøre noget."
Theo fnøs. Han vidste godt, hvad det betød, når hans søster snakkede sådan. "Hvem er det denne gang? En dreng? En Pige? Noget i mellem?"
Han vendte sig mod hende. Hun himlede med øjnene og satte sig i Theos seng, der som altid var redt til perfektion.
"Lucille Cadieux." Hun smilte skævt. "Men hun er ikke ude endnu, så lad være med at snakke for højt om det."
"Hvem skulle jeg sige det til?"
"Jennifer?" foreslog Gen, og denne gang grinte Theo fuldt. Gen smilte også.
"Hvor længe har du datet Lucille?" spurgte Theo. Han vidste godt, at han dansede udenom den egentlig grund til, at de havde mødtes her, men noget indeni ham fandt emnet svært at komme ind på.
De havde endelig et godt spor. Det gjorde det hele så mere virkeligt.
"En uges tid." Gen virkede til at læse hans tanker, for hun skiftede emnet. "Men jeg er her ikke for at tale om mit sexliv." Theo skar ansigt ved tanken. "Jeg er her for at planlægge en tur til München."

ESTÁS LEYENDO
Unraveling Lucy
ParanormalLucy har fundet ud af hun er en magiker. Ikke nok med det, hun er et såkaldt 'Blodbarn' - en magiker hvis magi er hægtet til et anker, skabt for at styre blodbørns overnaturlige mængder af magi. Nu, hvor Lucy har fundet sit anker, skal hun lære at s...