Lucy har fundet ud af hun er en magiker. Ikke nok med det, hun er et såkaldt 'Blodbarn' - en magiker hvis magi er hægtet til et anker, skabt for at styre blodbørns overnaturlige mængder af magi. Nu, hvor Lucy har fundet sit anker, skal hun lære at s...
Efterårsstormen løftede pigens hår, der i dagens anledning hang i en hestehale.
Hun så sig omkring.
Baden Badens natteliv var ikke noget at råbe hurra for. Men det var nok meget godt i dag. Pigen havde udset sig sit offer tidligere på ugen, da hun havde sikret sig en plads på den månedlige skoletur til byen.
De havde ikke næret nogen mistanke om hendes hensigter overhovedet. Heller ikke selvom hun havde efterladt sin veninde tilbage på skolen.
At de troede, hun var ubetydelig, var ikke deres fejl. Skolen var et skuespil, og hun var skuespillerinden. Indtil videre havde hun spillet sin rolle perfekt.
Lyden af en bil, der kørte forbi i nærheden, fik pigen til at rette sin opmærksomhed mod vejen igen. Hendes knoer strammedes om den cultro vivifica, hun havde med. Hun skulle formentlig ikke bruge den, men hvis tingene begyndte at gå i den gale retning, var det bedre, hun havde den.
Med tyste skridt gik hun op langs den mørke vej. Der lå et hotel oppe for enden, og en af gæsterne var netop på vej ud for at møde hende. Hun havde bedt ham om det. Og selvom det havde kostet en uge af træthed, var det det værd.
Faktisk var det næsten for let.
Offeret, en dreng på omtrent pigens alder, gik hen mod hende. Da han så hende, lyste han op i et smil. Pigen tog imod den omfavnelse, han tilbød. Den fysiske kontakt gjorde bare, at hun kunne kontrollere ham lidt endnu.
Mennesker var så svagsindede.
"En tur?"
Hans tysk bar en stærk schweizisk dialekt. Pigen smilede til ham og nikkede.
"Jeg kender et sted."
Hun førte ham ind i skovens mørke. Der var helt tyst, med undtagelse af lyden af deres fodtrin. Hun tvang ham til ikke at tale.
Endelig kom de ud i lysningen, hvor hendes far ventede.
"Far," sagde hun samtidig med, hun tog drengens hånd. I sit sind brugte hun en formular, der fik drengen til at miste selvkontrollen helt. "Jeg har ham med, som du bad om. Du kan skabe dit monster nu."
Faren smilede til pigen. "Jeg skal ikke skabe nogen belua."
Pigen kiggede forvirret rundt. De var de eneste i lysningen. Jo færre vidner, jo bedre. Selvom enklaven vidste hvad planen var, vidste de ikke, hvordan eller hvornår den blev udført. Kun hun og hendes far vidste det.
"Du er vigtigere for mig, end du nogensinde havde troet." Faren så på hende, som var hun en præmiebestemt væddeløbshest. "Du er i den bedste position, til at gribe Blodets Barn. Hvis en anden end dig havde kontrollen, ville det være upraktisk."
Pigen sank en klump. Hendes hånd var stiv af at klamre om cultroen. Hun nikkede sammenbidt.
"Hvordan starter jeg?"
Faren smilte. "Først bygger du væsnets krop." Han fangede pigens blik. "Og så dræber du offeret."
Vinden greb endnu engang pigens hår og fik træerne til at rasle omkring dem. Da vindstødet stilnede af, rettede pigen ryggen, usikker på om hun overhovedet kunne gennemføre det.
"Okay."
К сожалению, это изображение не соответствует нашим правилам. Чтобы продолжить публикацию, пожалуйста, удалите изображение или загрузите другое.
Vi er i gang igen IIIIH!!!! Kæft jeg har glædet mig til at komme igang (efter jeg blev færdig med unraveling lucy, havde lidt en writer's block da jeg skrev den, ngl)
Kapitlets spørgsmål:
Har i haft en god jul?
Jeg har haft en fin jul, på trods af jeg ikke har haft meget ferie (eksamenslivet - skal op den 4/1, ufff), men har sørme da hygget mig, når jeg har holdt fri!
