Lucy har fundet ud af hun er en magiker. Ikke nok med det, hun er et såkaldt 'Blodbarn' - en magiker hvis magi er hægtet til et anker, skabt for at styre blodbørns overnaturlige mængder af magi. Nu, hvor Lucy har fundet sit anker, skal hun lære at s...
Bolden ramte jorden, og Felix rakte selvsikkert en næve i vejret, inden han tog imod den highfive, en af hans holdkammerater tilbød.
Han trak sig lidt tilbage. Det var det andet holds tur til at serve. De spillede altid kamp til sidst i træningen, og Felix nød det.
Inden det andet hold kunne serve, blev døren til hallen smækket op. Hr. Johnson Graves kom med hurtige skridt mod dem.
"Hr. Jansen!" Kaldte han. Felix så sig omkring, var der noget galt? Var Lucy væk? Igen? Han burde binde den pige fast eller noget.
"Skoleinspektøren vil se dig."
Felix rynkede panden. Det var ikke uvant for ham, at Graves spurgte efter ham. Han havde trodsalt været med den dag, Lucy blev fundet. Han havde reddet hende, da Johanna kidnappede hende. Og han havde været med til at hente hende tilbage for et par dage siden.
"Jeg lige midt i træningen."
Han kunne mærke de andre spillere sende ham nysgerrige blikke. De vidste at Lucy var et blodbarn. Det vidste alle nu. Medlemmer af Rådet ville ankomme på skolen snart for at tage føringen.
Skoleinspektør Graves havde forsamlet alle eleverne på skolen og fortalt dem alt. Det eneste han havde undladt, var detaljerne om Theo og Gens forældres død. Han havde blot nævnt, at den var sket under forvirringen i Lucys barndom.
Det betød også, at alle eleverne, derunder Felix' holdkammerater, vidste, at Felix havde kendt sandheden hele tiden.
"Det kan vente." Hr. Johnson-Graves blik var alvorligt.
Felix kiggede kort på sin træner, der gav et svagt nik, så gik han ud fra volleybanen, trak en træningstrøje på og tog sin taske.
"Hvad handler det om?" Felix ventede med at spørge, til de var ude af hallen.
Hr. Johnson-Graves sagde ikke noget.
Så snart de ankom på Graves' kontor fik Felix en isende fornemmelse i halsen. Noget var helt galt. Hvorfor skulle hans forældre ellers være kommet til skolen?
De så på ham. Det gik op for ham, at de havde tårer i øjnene. Han tabte tasken.
"Hvad sker der?" Han så sig omkring, men hans lillesøster var ingen steder at se. "Hvor er Nora?"
Ved hendes navn brød Felix' mor sammen, og Felix mærkede sit syn blive sløret. Hans far havde strammet læben.
"Din lillesøster," Det var Graves, der svarede. "Er ikke dukket op til nogle af sine timer i dag. Min mand gjorde mig opmærksom på det. Vi tjekkede hendes værelse. Hun var der ikke."
Felix hals snørede sig sammen. Hvis han havde haft lange negle, havde hans håndflader været blodige.
"Hvad mener du?"
"Felix." det var hans far. "Nora er væk."
Felix registrerede det ikke. Et pust undslap ham, og han gik et skridt tilbage. En tom følelse fyldte ham.
"Hvad mener I?" Hans stemme var hul.
Graves gik rundt om skrivebordet, og rakte ham et papir. Felix tog det, ude af stand til at læse ordene.
"Vi fandt det her på hendes værelse."
Felix tvang sig selv til at se på papiret. Tvang sig selv til at fokusere på ordene, der flød rundt på siden.
Endelig læste han.
Vi holder vores løfter, Sinclair. Og vores trusler.
Giv os Lucy, og din ven kan få sin lille søster tilbage.
- Albrecht
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
OG SLUT!
Det var det for Unravelling Lucy. Jeg har egentlig planer om en sidste bog i serien, men det er ikke noget der bliver realiseret liiiige foreløbig. Følg med her eller på min insta (@ bareforboegerne) for at holde jeg opdaterede :)
Kapitlers spørgsmål: nød i bogen?
Jeg vil gerne være ærlig, jeg havde det sjovt med at skrive den, men blev squ også ramt af en ordentlig spandfuld demotivation midt i den, som nok primært skyldtes et presset semester.
Med det sagt er jeg faktisk ret tilfreds med resultatet :DD
