Lucy har fundet ud af hun er en magiker. Ikke nok med det, hun er et såkaldt 'Blodbarn' - en magiker hvis magi er hægtet til et anker, skabt for at styre blodbørns overnaturlige mængder af magi. Nu, hvor Lucy har fundet sit anker, skal hun lære at s...
Hun havde haft blikket solidt placeret på væggen for enden af spisesalen, indtil Lucille satte sig overfor hende.
Lucy rynkede panden, da hun så pigen. Lucille var altid elegant uden at prøve. Men da hun satte sig overfor Lucy nu, var hendes læbestift en smule udtværet ved kanten af hendes læber, og den stramme knold havde enkelte totter, der faldt ud ad den.
"Hvem har du kysset med?" Lucy gjorde sin stemme drillende, men hun havde ikke helt hjertet bag det. Det var onsdag, og Lucy var godt mørbanket af sin træning dagen før.
Lucilles kinder blev Rosa, da hun svarede: "Ingen."
Lucy rynkede panden, "Okay, jeg troede ikke, der rent faktisk var nogen, men med den reaktion kræver det vist lidt forklaring."
Lucille drak af sit glas. Da hun satte det ned havde hun det sædvanlige smil på. "Måske."
Da hun ikke sagde mere, lod Lucy emnet falde og tog en bid af sin frokost.
Døren til spisesalen blev åbnet, og Lucy kiggede mod sin vilje derhen. Theo var kommet ind ifølge med sin søster. Hans blik fangede hendes, og hun kiggede ned i jorden. Hun hadede, at en del af hende allerede havde tilgivet ham. Hun hadede, at hun ikke kunne forblive sur på ham.
"Lucy." Gens stemme lød bag hende, og det gav et sæt i Lucy. "Vi har en... aftale."
Lucy kiggede på Gen og så på klokken. Hun sukkede, men nikkede og samlede sine ting sammen. Overfor hende var Lucilles kinder blevet røde.
"Hej Gen," Lucilles stemme var anderledes end normalt. Håbefuld næsten. Lucy så fra Lucille til Gen og tilbage igen. Hun huskede, hvad Johanna havde fortalt, da hun først kom til slottet.
Gen kiggede på Lucille, men hendes ansigt afslørede intet.
"Kommer du?" Gens stemme var monoton. Lucy rejste sig op. Hun var begyndt at gå, da hun hørte Gen lavmælt sig til Lucille: "Vi ses senere."
******
Lucy fik held til at få Gen ned og ligge i dagens kamptræning. Det var første gang.
Og muligvis også sidste.
Gen overmandede hende i hvert fald let de næste 5 runder.
Da Lucys krop rystede af anstrengelse, og hun havde fået en god ny samling blå mærker, holdt Gen endelig inde.
"Magi."
Hun sagde ikke andet. Lucy sendte hende det, hun håbede, var et hårdt blik, inden hun med besvær rejste sig og tømte sin drikkedunk. Fugten i kælderen blandet med Lucys egen sved, fik hende til at føle sig klam.
"Hvad skal jeg i dag? Rykke sten? Spire planter? Læse tanker?" Fik hun sagt mellem indåndinger. Gen rakte hende en sten fra en spand med mange.
"Du skal lave et perfekt hjerte. Du kan tydeligvis revne sten, nu skal du styre det."
Lucy tog imod den stenen. Den var ikke noget særligt. Der måtte være tusinder af ens sten på enhver stenstrand verden over.
"Du går bare i gang."
Gen talte, som havde hun ryggen til Lucy. Da Lucy kort kiggede på den anden pige, blev hun bekræftet i sin mistanke. Gen var ved at pakke det træningsgrej, de havde brugt, sammen.
Lucy ignorerede det og fokuserede på stenen. Skulle hun skære hjertet i et hug? Eller mange små?
Til sidst besluttede hun sig for at prøve at styre bare en revne.
Det lykkedes ikke.
Efter et par forsøg med samme resultat måtte hun skifte sten. Den næste gik i fem store stykker. Nogle sten holdt til flere forsøg. Nogle fik hun smuldret i hånden. Nogle revnede midt over. Da hun kom til at revne en del af gulvet oveni stenen af bar frustration, stoppede Gen hende endelig.
"Okay stop." Hun tog stenene væk. "Du bliver nødt til at fokusere mere. Du skal styre den kraft, der flyder gennem dig. Lige nu lader du den komme ud som et vandfald."
Lucy fnøs. "Har du prøvet at stoppe et vandfald med din viljestyrke?"
Gen spidsede munden, "Jeg ikke kropsmagiker."
"Men det er Lucille." Lucy vidste ikke hvorfor, hun åbnede emnet. Der var noget i hende, der ville tirre den anden pige. Desuden var Lucy træt, og det virkede mere overkommeligt at skændes end af smadre flere sten.
Gen så på hende med et kedeligt blik. "Og?"
Lucy kunne ikke gå tilbage nu. "Er der noget mellem jer eller?"
Gen fnøs. "Hvad jeg bruger min tid på rager ikke dig."
Lucy trak på skulderne, "Jeg bare nysgerrig. Desuden virker Lucille distraheret."
"Siger pigen, der ikke kan lave et hjerte af en sten."
Lucy åbnede munden, "Hvad har det med sagen at gøre? Jeg prøver bare at snakke venligt med dig!"
Det var teknisk set ikke helt rigtigt, men det behøvede Gen vil ikke at vide.
"Jeg er ikke interesseret. Desuden skulle du næppe snakke om forhold, sådan som du dåner over min bror."
Lucys hjerte hamrede hårdt i brystet. Hun trådte et skridt tilbage, pludselig iskold.
"Undskyld?"
Gen himlede med øjnene. "Jeg ved godt, hvad der er sket mellem jer. Theo fortæller mig trodsalt alt. Men det vidste du åbenbart ikke."
Lucy slog ud med armene. "Hvad fuck har det med mig at gøre?!"
Og alligevel. Hun kunne ikke lade være med at føle en knude i maven over, at Theo stolede så meget på sin søster. At det ikke var hende, han fortalte alt.
Hun bandede indvendig af sig selv. Hun var ikke en dånende tjante. Hun var et Blodbarn, som burde komme videre.
Inden Gen kunne svare, vendte Lucy sig mod døren. "Fuck det her."
Den anden pige stoppede hende ikke.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Halløj jordboere,
Jeg ville skrive et eller andet her til sidst, men er vitterligt i et 'no thoughts, brain empty' moment, sådeeet.
Kapitlets spørgsmål: Er i spændte på melodi grand prix?
Ja jeg fucking er. Jeg er kæmpe eurovision fan, og vi vælger Danmarks sang i dag, det squ da spændende! Pt. er Italien klart min favorit, af de sange, der er kommet i år, men må også sige, at Estlands er en, jeg viber meget godt til
