Teenage Trouble

1. Ankomst.

Jenny's synsvinkel.

Jeg kunne se min mors øjne kigge på mig i bakspejlet.
Jeg sad bare med mine høretelefoner i ørerne og lod som ingenting.
Hun skulle ikke tro at jeg ville tilgive hende og min far, for at flytte mig væk fra mit liv!
Jeg kunne mærke en tom plastikflaske slå mig i hovedet, det var min åndsvage storebror, Casper,

"Jenny du skal tage høretelefonerne ud, vi er der snart".

Han sagde det ret deprimerende, men han gad jo heller ikke at flytte.
Jeg kiggede ud af vinduet og så kun flotte og store villaer.
Var det virkelig her vi skulle bo?

Pludselig stoppede bilen foran en stor og hvid villa.
Casper gav mig jeg-kommer-først blikket. Han spænede ud ad bildøren og skyndte sig hen til den låste hoveddør.

Ha ha taber.

Jeg var jo det kloge barn.
Jeg tog nøglen ud af min fars hånd, og gik langsomt hen til hoveddøren, hvor min sure bror stod.
Jeg gav mig god tid med nøglen, bare for at irritere ham.
Da det sagde klik, spurtede vi begge ind i den store villa.
Jeg åbnede alle de døre jeg kunne se, da jeg så et stort og flot værelse, med et stort vindue.

"Helle for det her værelse" råbte jeg.

Casper løb ind til mig for at se mit værelse, og det samme gjorde jeg.
Hans var næsten ligeså stort som mit.
Jeg var tilfreds.
Jeg gik tilbage til mit værelse og trak de store gardiner fra, da jeg får øje på en altan.
Faktisk får jeg øje på to altaner.
Sig det er fucking løgn!
En altan plantet højest en meter fra min. Hvor uheldig kan man være?
En stalker kan sidde og glo på mig dag og nat hvis det skulle være.

"Casper, vil du bytte værelse",
råbte jeg.

"NEJ! Jeg har godt set dit stalker vindue".

Åhh lort!

Jeg løb videre hen ad gangen for at se om der var andre ledige værelser, men det var der selfølgelig ikke.
Jeg gik ned i bilen for at hente alle mine papkasser.

3 timer senere.

Jeg beundrede mit mesterværk, mit arbejde var nu beboeligt.
Jeg havde løftet mange papkasser, og luften var tyk, så jeg gik hen og åbnede terrasse døren.
Jeg manglede dog kun en ting, min lampe.

BIB BIB!

Min mobil bibbede for trettende gang i dag.
Jeg magtede ikke at tjekke beskederne, det er sikkert fra mine gamle venner og kæreste.
Eller skulle jeg sige eks kæreste.
Jeg havde tjekket et par af beskederne tidligere på dagen, og der var jeg bare blevet endnu mere nedtrykt end jeg var i forvejen.
Så nu ville jeg tænke på noget andet!

Jeg manglede stadig at få hængt den skide lampe op.
Jeg tog lampen op fra papkassen, den er faktisk ret flot nu hvor jeg tænker over det.
Jeg stillede mig op på en stol, med lampen i hånden.
Jeg prøvede at tilslutte den til de andre mærkelige kabler.
Men, jeg er desværre ikke den der teknikfreak.

"AV FOR SATAN I HELVEDE!"
Råbte jeg da jeg fik verdens største fucking stød!

Jeg gik over til spejlet og kiggede på mit 'Einstein hår', jeg burde vinde en frisure-pris.
Jeg kunne pludselig høre nogen grine, jeg vendte mig om og så en top lækker dreng med håret stylet til perfektion.
Ej okay, det var fandme en underdrivelse!

Vent nu lige, hvad fanden laver han ovre på min altan.
Han er på min private ejendom.
Han skulle ikke komme her og tro at han ejede det hele.

"HVAD FANDEN LAVER DU HER! PÅ MIN ALTAN!"

Spurgte jeg meget strengt.

"Det er sørme også dejligt at møde dig 'Einstein'."
Sagde han flabet med et selvfedt smil på læben.

"SKRID FRA MIN ALTAN! Du har slet ikke lov til at være her!"

Han grinte stadig af mig, den lækre lort.

"Ses 'Einstein'."

Jeg hader allerede den dreng.
Hvorfor skal det lige være ham der er min stalker, hvorfor kunne det ikke bare være en sød, lille pige som elsker at se Barbie film?

Jeg har på fornemmelsen at det her ikke er mit sidste møde med den ged!

______________________________

Hvad så hvad så hvad såååååå!

Håber i kunne lide mit første kapitel😉
Jeg ville blive sååååå glad, hvis I gad at skrive en kommentar eller stemme på min bog.
Jeg er self åben for kritik, det er jo trods alt min første bog.
Vil rigtig gerne høre jeres mening

~Lolly_lips😘