Teenage Trouble

29. En god krammer?..

Jenny's synsvinkel.

Jeg vågnede op med en voldsom hovedpine, jeg kunne ikke huske noget fra igår, alt var ligesom sort?..

Jeg satte mig op i sengen, men det skulle jeg aldrig have gjort, for det føltes som om, at alle min indvolde ville eksplodere ud af mig!
Det eksploderede så heldigvis ud i toilettet..
Hvis jeg ikke var nået derud, havde der været indvolde over alt herinde, selv oppe i loftet!
Jeg ville sikkert også havde det så dårligt, at jeg ikke kunne tørre det op, så det måtte Casper gøre..

Mine hjerne kørte rundt om alt det med opkast, at jeg slet ikke opfattede min storebror stå i døren og kalde på mig.
Når jeg tænkte over mine tanker lukkede jeg mig virkelig inde, intet kom ind og intet kom ud!

"Hallllooooo! Jennifer?!"
Jeg opfattede slet ikke, at jeg tænkte over mine tanker igen..

Typisk mig.. Haha

"Hvad?"
Spurte jeg helt forvirret og kiggede over på ham.

Han gik hen til min seng og satte sig ned ved siden af mig.

"Har du fået det bedere?" Spurgte han bekymret.

Wow!
Hvad skete der lige der?
Så jeg lige et bekymret udtryk i hans ansigt?

Hvor er fotograferne når man skal bruge dem?!

"Fået det bedre? Hvad mener du med 'fået det bedere'?" Spurgte jeg forvirret.

Hvad fuck mener han.
Fuck.
Hvad hvis jeg blev pisse fuld igår og gjorde noget dumt!

"Altså jeg ved ikke om du kan huske det, men efter dit 17'ne shot, løb du ud på badeværelset. Jeg løb efter dig, og da jeg kom ud til dig besvimede du pludselig."
Sagde han.

"Besvimede jeg? Wow! Hvorfor besvimede jeg? Og hvorfor løb jeg væk?"

"Aner det ikke!" Udbrød han.

"Spørg dine venner. Det kan være at de kan fortælle dig det."
Sagde han og gik derefter ud af døren igen.

Besvimet? Besvimede jeg virkelig? Sidst jeg besvimede, var jeg 6, det var på grund af at jeg skulle have en blodprøve. Og nåle er bare ikke mig!

I dag tror jeg, at jeg vil være grim. Jep.
Jeg sagde grim!
Jeg vil ligge i min seng hele dagen og se Netflix.

Imens jeg er grim!

| sjappidabbifudaa dvs. En time efter.. |

Sådan!
Nu er jeg klar!
Jep!
Klar til at se netflix, men først tror jeg lige at jeg må snakke med nogle af pigerne.. Om igår.

Jeg ringede til Camilla, men hun tog den ikke.. Crab..

Pigen plejer sgu ellers altid at tage den.

Af en eller anden grund, var der en lille del af mig, der rigtig gerne ville spørge Aiden. Så det gjorde jeg da bare..

2 minutter efter stod jeg ude foran hans altandør, jeg bankede mindst 10 tusinde gange.
Havde den dreng dog ikke nogle øre?!

Efter lidt tid, kunne jeg endelig se døren gå op.
Hans hoved stak ud med morgenhår. Vækkede jeg ham?
Ups...

"Jenny? Hvorfor er du her?" Spurgte han overraskende.

Men hvorfor var han egentlig overrasket, jeg er jo ligesom den eneste der kunne finde på at banke på ved hans altandør?..
You know, fordi jeg bor lige ved siden af og vi har altan lige ved siden af hinanden... Okay nu tror jeg den er feset ind!

"Altså.. Der skete et eller andet i går, siger min bror i hvertfald, men jeg kan ikke huske det, nok fordi at jeg var ret fuld! Men jeg tænkte på om du måske kunne fortælle mig hvad der skete?" Spurgte jeg tøvende...

"Ehhmmm.. Jo! Kom ind!" Svarede han og trådte til side, imens han åbnede døren endnu mere, så jeg kunne komme ind.
Jeg fandt så hurtigt ud af at han ikke havde nogen trøje på!
Hvis jeg skal være ærlig, så gjorde det egentlig ikke noget, for hold kæft det er længe siden jeg har set en ægte, dejlig, brun sixpack!
Jeg undgik at kigge på hans mave, så han ikke skulle tro at jeg var interesseret.

Jeg gik hen og satte mig i hans skrivebordsstol, man sad faktisk ret dejligt i den.
Han satte sig på sin seng og foldede hænderne i skødet.

Hvorfor var han så alvorlig?

"Altså, der hvor det meste af det gik galt, var hvor du var i gang med shotsene.. Du kiggede pludselig op, og der gik det galt! For ved du hvem der var der?" Spurgte han med dybt seriøse øjne.

"Nej..."

"Jason!"

"Hvad!" What the fuck! Jason! Jason, den fucking Jason! Den fucking mandelige bitch!! Det må ikke ske! Han kan da ikke være her?! Burde han ikke være i fængsel? Hvad! Nej nej nej!! Neeeej! Jeg vil ikke kunne tænke på, hvad der vil ske!

"Hallo! Jenny? Er du okay?!" Jeg kunne godt høre ham sige det, men jeg kunne slet ikke reagere.. Han tog fat om mine skuldre og rystede mig.. Og det hjalp, jeg vågnede op fra min trance.

"Hvad? Undskyld, jeg bliver lige nødt til at..!"
Jeg ville ud derfra!
Jeg rejste mig hurtigt med tårer i øjnene, han måtte ikke se mig sådan her!
Jeg gik hurtigt hen til altandøren, jeg skulle lige til at gå ud, da jeg blev trukket tilbage...

En dejlig varm, brun overkrop kom mig i møde, imens to arme snoede sig rundt om mig.
Nu kunne jeg ikke holde det inde mere.
Tårerne væltede ud, og vi stod bare der i lang tid, indtil jeg stoppede med at græde.

Jeg trak mig fra krammet; "Tak!" Sagde jeg.

"Så lidt, men smut nu hjem, så jeg kan komme i bad." Sagde han og prøvede at lyde irriteret, men det lykkedes ikke så godt.

Jeg åbnede døren, men stoppede op; "Du er forresten ikke verdens dårligste krammer.." sagde jeg liiiiidt flirtende.

"Tror du ikke jeg ved det!" Sagde han som om at det var det mest indlysende i hele verden.
Derefter gik vi hver til sit.
Okay, måske er Aiden Williams ikke så dum, som jeg gik og troede han var.

Det sagde jeg ikke!

Jeg åbnede ligeså stille min dør og gik ind.
Jeg tog min computer og satte mig i sengen.
Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud!
Jeg skubbede min computer til side, og faldt opgivende ned på gulvet.

For Jason var her!

I knooooooooow! Jeg er blevet så dårlig til at opdatere, og det er endda ferie! WTF! Bare så I ved det, så kommer der et kapitel lige om lidt, men det er ikke et rigtigt kapitel. Der er bare sket nogle ændringer, som I skal vide noget om... Men ja! Bare så I ikke bliver skuffet!

Jeg ved godt der ikke skete så meget i dette kapitel, men I bliver nød til at leve med det! Ej bare for sjov!

Vi ses snart igen!

~Lolly_lips😘