Little Bird

9⃣

Hey hey. Jeg har fundet kapitel 9. Til alle jer som allerede har læst det, kan I være ligeglade med det næste jeg skriver.

Men til jer, som har været så uheldige ikke at kunne læse det, her har I det. Og til nyankomne læsere... Jah. I kan også læse kapitlet nu.

Jeg løb ud af huset og ud på gaden. Klokken var blevet overraskende mange, og nattekulden kunne mærkes. Ja selv i Californien kunne det blive koldt! Jeg ville gætte på at det var omkring 12 grader?

Jeg tog min mobil op af bh'en. Jeg gemte altid min mobil i bh'en når jeg ingen lommer havde. Det var smart og praktisk, samtidig med at den var tyverisikkeret.

Jeg kiggede mine kontakter igennem, og fandt nummeret på taxaen, mig og Nora havde kørt med herud. Men lige da jeg skulle til at trykke grønrør, dumbede en eller anden fulderik ind i mig, og min mobil fløj ud af hånden på mig.

"Nej!" Jeg stod og så ulykkeligt ned på min mobil, som lå nede på jorden helt ensom. Måske, måske ikke død!

"Åh und-skjuld. Deeet er sej meget sed af." den fulde dreng kunne ikke engang tale ordenligt. Jeg sendte ham mit ondeste blik.

"Bare gå væk med dig, gider du?" Jeg samlede min mobil op fra jorden og undersøgte den. Mit hjerte sank da jeg så skærmen var flækket. Måske virkede den stadig!

"Und-skjuld mag?! Men sådan sjal du ikke--" hik "--sjakke til mag." Drengen kom vaklende tættere på mig og pustede sig forsvarsberedt op.

Jeg sukkede. Troede han seriøst han havde en chance?

"Gå nu bare ind med dig. Du kan jo knap nok gå."

Drengen blev fornærmet og slog ud efter mig. Jeg undveg, men min mobil røg atter ud af hånden på mig.

Årgh nu havde jeg haft den mobil i to år, og ikke én gang havde jeg tabt den. Og se nu her! To gange på under fem minutter!

Drengen var hurtig, og fik fat i mobilen før jeg gjorde. Han kiggede fra mig til den og tilbage igen.

Please ik' smadre den, please ik' smadre den, please...

Drengen ikke bare smed min mobil i jorden. Næ nej han kylede den, med alle hans kræfter ned i jorden. Jeg så bare tavst på mobilen. Ja nu duer den ihvertfald ikke mere!

"Møgso!" Jamen fedt! Det eneste ord han havde udtalt fuldstændig perfekt. Imponerende.

Så der stod jeg. Samlede de sørgelige rester af min mobil op, og prøvede -selvom alt håb var ude- at tænde den. Den reagerede ikke. Min mobil var gået bort. Jeg kunne ikke ringe efter en taxa nu. Jeg måtte gå hele vejen hjem i bare tær, da Noras sko var ved at tage livet af mig... Mit liv var ærlig talt noget lort.

Jeg tog Noras stilletter af, og begyndte at gå den lange vej hjem. Gad vide om jeg bare skulle finde en bænk, og ligge mig der til det blev lyst?

Jeg vidste ikke hvor langt jeg havde gået, eller hvor lang tid det havde taget, da jeg hørte en motorcykel komme kørende op på siden af mig. Motorcyklen sænkede farten, og føren tog hjælmen af.

What a surprise! Det var ingen anden end Mr. Grønøje.

"Sky?" Harry kørte ved siden af mig i mit tempo.

"Nej julemanden. Hvem tror du?"

Jeg var sur over det med Troy og mobilen, og jeg vidste inderst inde at det ikke var fair, at lade det gå ud over Harry. Men jeg var begyndt at kunne mærke virkningen på alle de drinks jeg havde kørt indenbords.