Little Bird

5️⃣0️⃣

"Stop det! Spis dit eget." Grinede jeg og daskede til Harrys hånd, som havde sneget over til min tallerken og snuppet et stykke bacon.

"Det har jeg allerede gjort." Hans tænder var blottede i et hjerteskærende smil. Gid jeg kunne se på ham hele tiden, hver time og hvert sekundt resten af livet.

Jeg rystede på hovedet af ham. Selvfølgelig var han allerede færdig med at spise. Den mund kunne andet end bare at kysse. Den havde nemlig også det talent at skovle mad ind på rekordtid.

"Så lav noget mere. Du kan bare ikke spise min bacon."

Han satte hænderne i bordet og lagde vægten på dem, så han var lænet ind mod mig. "Hvad hvis jeg gør? Hvad vil du gøre?"

Mit hjerte begyndte at hamre ved lyden af hans flirtende stemme. Jeg elskede, at han stadig flirtede med mig selvom vi allerede var kærester. Det var som om han hele tiden fandt nye måder at gøre mig forelsket på. Det var jeg allerede, men det her hjalp kun på det.

Jeg lod som om jeg tænkte mig om et øjeblik. "Det er ganske enkelt." Han løftede øjenbrynene. "Jeg vil slå dig til plukfisk."

Harry grinede højt og lagde hovedet tilbage. Bare hans grin fik mig til at grine. Så her stod vi. I Harrys lille stue-køkken og grinede højt. Helt afslappet. Det kunne ikke være mere perfekt.

Han lænede sig endnu længere ind mod mig. Helt ind over bordet mellem os, så vores ansigter var ganske få centimeter fra hinanden. Min mave var allerede spændt og mit hjerte havde speedet op.

Mine hænder smed bestikket, jeg havde i hænderne, så de faldt med et højt smæld. De ville vikle sig ind i Harrys krøller og trække ham de sidste to centimeter hen til mig, men de nåede aldrig så langt.

Harry havde trukket sig væk fra mig lynhurtigt. Jeg sad med mine halvløftede arme og forventningsfulde læber.

"Hva..." Jeg var helt rundt på gulvet, men blev pludselig klar i hovedet, da jeg så Harry stå og smile skævt med et stykke bacon mellem tænderne.

"Din lille..." Mine øjne var knebet sammen og nedstirrede ham med morderiske øjne.

Det fik ham blot til at le og prikke mig på næsen. "Ked af at sige det skat, men du er den midste af os."

Flabede idiot! Det var min bacon han stod og tyggede på.

Jeg kastede hundrede mentale knive efter ham. Satte ild til hans gennemhullede krop. Dansede som en galning rundt om ham og pegede hoverende finger af ham.

Og alt jeg gjorde i virkeligheden, var at stå og glo ondt på ham.

Suk. Nogle gange var min fantasi altså en anelse bedre end virkeligheden.

"Bare vent dig dit lange hyl. Den lille fugl napper øjenene ud af dig!" Harry lo om muligt endnu mere og endnu højere.

Vi løb efter hinanden rundt om køkkenbordet i noget tid og grinede. Mine kinder gik i krampe flere gange, og jeg måtte tage en pause så min mave kunne blive lidt normal igen.

Harry så ikke ud til at klare sig meget bedre. Hans øjne var knebet sammen i et kæmpe grin, og hans hånd lå uafbrudt på hans bryst. Sådan han altid gjorde når noget var virkelig sjovt.

Sådan et dejligt syn.

"Har dig!" Skreg jeg, da Harry havde stået og kommet sig i lidt for lang tid. Jeg var løbet efter ham og havde tilsidst indhentet ham, så jeg kunne smide armene om halsen på ham bagfra og hoppe op på hans ryg.

Harry vaklede lidt men fandt hurtigt balancen igen. "Er du nu også sikker på, at det er en god ide?" Spurgte han og vendte hovedet, så han kunne se på mig.