Little Bird

6⃣8⃣

Jeg sov ikke hos Harry den nat. Jeg ville gerne, og han var lige ved at flå struben ud på Richard, da han kom for at hente mig tidligere. Men Richard var ikke til at rokke. Hjem det skulle jeg.

"Hun bliver her." Truede Harry og stod med armene omkring mig, som om han aldrig ville se mig igen, hvis jeg gik ud af den dør.

"Harry, hun skal hjem. Hun kan ikke blive her forevigt. Hun har brug for rent tøj og et bad." Blev Richard ved og rakte ud efter mig. Jeg klamrede mig til Harrys hårde bryst.

"Hun kan tage et bad her!"

Richards kæbe lukkede i med et smæld. "Under ingen omstændigheder. Nul putte I to." Richard tog fat i min arm, og jeg gav modvilligt slip på Harry. Han gav ikke lige op så let, men efter et par minutter med mig i armene, gav han slip og kyssede mig farvel.

Richard sagde ikke noget til mig hele vejen hjem til ham. Han kørte i stilhed med et hårdt greb om rettet. Hans knoer var blevet helt hvide. Da vi langt om længe efter næsten et kvarters pinlig tavshed holdte ude i hans indkøresle, brød jeg stilheden; "bare så du ved det, så har jeg badet hos Harry et par gange."

Jeg skyndte mig ud af bilen inden han kunne nå at slagte mig og smide mig af ved lossepladsen. Efter hans ildrøde ansigt og flammende øjne at bedømme, kunne han godt finde på det....

---------------

"Hvad er dine planer så for i dag?" Ricard sad i uniform ved køkkenbordet og læste i avisen med en kold kop kaffe stående på bordet.

Det perfekte billede af en amerikansk politibetjent.

"Træne og så passe Zoey." Svarede jeg over fra sofaen. Vi havde ikke rigtig talt sammen, efter han havde hentet mig over fra Harry i går aftes. Jeg tror heller, ikke jeg ville. Jeg havde sikkert uforurenet hans tanker med billeder af mig i Harrys brusebad. Faktisk forstod jeg ham godt. Det måtte være mærkeligt for ham...

"Okay. Jeg har ringet til skolen. De var meget bekymret for dig, så jeg forklarede uden de store detaljer situationen, og de beder dig om, at tage alt den tid du skal bruge." Han så ikke op fra avisen, da han fortalte mig nyhederne og tog en slurk af kaffen bagefter.

"Mh hm.." Jeg havde ikke skænket skolen mange tanker. Skolen var mit mindste problem. Kun voksne og ansvarlige -som Richard- interessere sig for den slags. Jeg skulle ikke bruge min eksamen til noget. Jeg havde ikke planer om at uddanne mig til andet end kampsporttræner. Og det var jo ikke fordi at "kampsport på professionelt plan" stod på mit skoleskema, og fysik ville jo ikke kunne hjælpe mig i den kategori. Så skole? Spild af tid.

"Nå." Richard lagde avisen på bordet og slugte det sidste af kaffen i en slurk. "Så vil jeg gå. Ses skattepige."

"Ses." Mumlede jeg og så på fjernsynet. Jeg hørte Richard sukke højt af mit afvisende svar og gik ud af døren.

Jeg var alene.

-------------------

Det føltes som evigheder siden jeg sidst stod i pigeomklædningen i hallen. Det lugtede af sved og dårlig rengørings rens. Men jeg elskede lugten. Jeg følte mig hjemme og i live. Professionel. Jeg skulle træne som jeg aldrig havde trænet før. Kæmpe mod alle hallens drenge og give dem bank én efter én. Nu var det nu.

Nu var det alvorligt.

Med selvsikre skridt åbnede jeg døren ind til lokalerne. Lugten af sved var mere koncentreret herinde. Den hev og sveg i næsen. Lyde fra stønnende og gispende fyrer hørtes overalt i lokalet, og jeg var som tryllebandt af dette fascinerende sted.