Little Bird

8️⃣0️⃣

"OG SKY CLOUD VINDER HENDES SYVENDE KAMP HER I AFTEN!" Kommentatoren var helt vild og fik publikum til at gå helt amok.

Jeg lå faldt ovenpå min syvende konkurrent og holdt ham fast i et greb som en jernkæde hele vejen rundt om ham.

Han var min syvende konkurrent. Min syvende sejr. Det her var semifinalen. Min næste kamp ville blive den store. Det jeg havde trænet i 6 måneder for at vinde! Guld og Første præmien.

Jeg rejste mig op efter kommentatorens ord og lavede min "berømte" sejrs dans. Folk var helt vilde med mine danse. Men helt ærlig vikle jeg ikke kunne lade være med at danse efter en sejr, om jeg så bandt mig selv til en stol med gaffatape.

Jeg måtte bare ud med alt den adrenalin og den følelse af ten glæde der flød gennem min krop som narkotika. Jeg måtte få følelserne ud og det gjorde jeg gennem mine sejrsdanse.

"Tak! Tak!" Råbte jeg til publikum for at heppe på mig og være så fede. Helt ærligt var det berusende at stå på den scene med alle disse mennesker hele vejen rundt om mig som om jeg var stjernen i et tv-show.

"Giv hende en kæmpe hånd! Sky Cloud folkenes! Vi ses i finalen min tøs!" Kommentatoren var for hver sejr jeg lavede, blevet mere og mere min fan. Han sagde altid søde ting om mig når jeg vandt og fik publikum til at kunne lide mig.

"Tak!" Råbte jeg lige inden jeg blev trukket om bag gardinerne til backstage hvor min personlige clipboardet-holder stod og ventede på mig mens hun snakkede hurtigt til hvem end der var i den anden side i hendes øresnegl.

Sikkert hendes kæreste. Hun arbejdede sikkert slet ikke så hårdt som det lignede. Hendes eneste job var at holde styr på mig og følge mig til og fra mit "værelse". Så helt ærligt? Hvor meget arbejde krævede det lige?

Ihverfald ikke nok til at hun behøvede at gå rundt og snakke i øresnegl hele tiden og skrive i uendeligheder på det clipboard.

"Smukt skat! Du er videre til finalen. Lad os få noget mad proppet i dig så du kan nå at hvile dig inden det hele går løs." Og med en stærk hånd OL min overarm trak hun afsted med mig til mit ildelugtende og ulækre værelse med et urgammelt tv, og en muggen skærm hvor jeg klædte om bagved.

"Her har I hende drenge." Og så hurtigt som hun var kommet, var hun væk igen. Hun afleverede mig, som var jeg en sæk affald.

Her har I hende drenge. Kør hende på lossepladsen.

Tak for lort.

"SKY!" Jeg var lige kommet ind i det lille lokale, da en lyshåret uldtot på ca. 120 cm styrtede hen mod mig og slog sine små arme omkring benene.

Jeg så ned og så Zoey begrave hovedet mellem mine ben og kramme mig som galt det hendes liv.

"Hey smukke!" Jeg løftede hende op i mine arme -som var godt og grundig ømme. Kampene tog hårdt på mig. Mine muskler var ved at være trætte- og kyssede hende på begge kinder flere gange så hun klagede og tørrede kinderne rene bagefter med et utryk der klart fortalte havd hun synes om mine kys.

Sky du er så klam!

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg efterfulgt af endnu et kys så hun vrængede. Og bare for at være sjov kyssede jeg hende igen. Mere vrængeri.

"Hov hov! Gem nogle kys til mig. Jeg er trods alt den bedste veninde!" Nora dukkede op foran mig og krammede mig der stadig stod med lille Zoey i armene.

"Nora!" Udbrød jeg glad og overrasket. "Hvad laver du her?"

Hun fejede mig af med hånden og rullede med øjnene."hvad er det for noget at spørge om? Har gutterne derude banket alle hjernecellerne ud af dig?! Jeg er her selvfølgelig for at støtte min bedste veninde!" Hun krammede igen min svedige og ømme krop.