Little Bird

6⃣3⃣

Opmærksomhed!!!!!! Læs dette. Det er vigtigt.

Okay okay okay!!!!!

Mega bummert fr min side!!! Lyt efter nu, for det kan godt blive lidt forvirrende ;)

Dette kapitel er kapitel 63. Ikke det jeg opdaterede i går. Det er kapitel 64. Så jeg har opdateret et kapitel og springet kapitlet før det over. -giver det mening?

Så det her er altså kapitel 63. Så hvis I bare kan lade som om I ikke har læst kapitel 64, kunne det være fedt og sikkert (måske) give lidt bedre mening.

Omg jeg er sådan en klovn. DERFOR FOLKENS OPDATERE MAN PÅ MOBILEN OG IKKE PÅ ALT MULIGT ANDEt!

Ved ikke om I lagde mærke til at der ingen "forfatter besked" (lad os kalde det det) var igår. Tja... Det var fordi det var det forkerte kapitel jeg opdaterede. Og billedet også. Det hører med til dette kapitel.

Så her har I det rigtige kapitel 63. Forfatter beskeden jeg skrev i går er i bunden. Bare læs den som om at I læste den igår og ikke Idag.

Godt nytår.

Da jeg vågnede, var jeg rundt på gulvet.

Hvor var jeg? Hvad var klokken? Hvad blev der af Michel? Hvad skal jeg gøre af mig slev nu, hvor min mor hader synet af mig.

Men vigtigere end alt andet. Hvad skulle jeg have til morgenmad?

At vågne op til en tom mave, er det værste jeg ved. Og eftersom jeg har lagt i en dyb dyb søvn en hel nat og derfor ikke fået noget indenbords i over 8 timer, skete det ligesom hver dag.
Så er der jo ikke noget at sige til, at jeg er så morgensur. -hvilket jeg ikke er. Alle andre er bare for optimistiske om morgenen.- Jeg er jo bare sulten for god sake!

Et par stærke og tatoverede arme snoede sig om mig krop og trak mig ind til en varm krop. Nøgen hud berørte min ryg, så det snurrede dejligt indeni mig. Et par bløde læber strejfede mit øre i en kærlig gestus.

"Godmorgen smukke fugl." Hviskede læberne med en dyb, britisk og morgenhæs stemme.

Harry.

Jeg vendte mit ansigt om mod ham og missede med øjnene, da morgensolens stråler lyste ind mod mig. Hans ansigt var halvt skjult på grund af strålerne. Men det fik ham kun til at ligne en smuk engel. Min helt egen engel.

"Det har vi talt om det der." Drillede jeg han med en hævet finger. "Indtil jeg har fået redt mit hår og børstet tænder, kan du ikke kalde mig 'smuk' for indtil da, ligner jeg en losseplads for hjemløse katte."

Harry rullede bare opgivende med øjnene og trak mig endnu tættere ind til sig, så han kunne kysse mig... Men jeg vendte hovedet bort, så hans forventningsfulde læber ramte min kind istedet.

Sorry pus. But no Way jeg skulle kysse mit livs kærlighed med morgenånde og skræmme ham væk.

Bare ærgerligt.

"Hvad laver du? Kan jeg nu heller ikke kysse dig?" Protesterede han småirriteret men stadig med et kæmpe Hvidt Hollywood smil.

Jeg nikkede, og han stønnede frustreret som svar. "Come on. Det er jo bare åndssvagt. Jeg har også morgenånde!" Plagede han.