Forbundet Af Øjnene

(15:22)

Shane: Hvad vil din bror sige? Vanessa: Jeg ved det ikke, jeg har ikke tænkt på det, men han burde acceptere, at jeg er sammen med dig. Shane: Ja. Vanessa: Jeg mener, han har altid været beskyttende over for mig, men jeg fortalte ham, hvor meget du betyder for mig, jeg håber bare, at han kan se, hvor meget vi holder af hinanden. Shane nikker samtykkende. Shane: Jeg vil gerne tale med ham, hvis jeg har brug for det, men indtil videre, lad os bare nyde dette øjeblik. Vanessa smiler og læner sig ind til endnu et kys, velvidende at hun har fundet en, der virkelig forstår og holder af hende. Derefter kigger de hinanden i øjnene. Pludselig bliver Shane ked af det. Vanessa: Hvad er der galt? Shane: Der er noget, jeg ikke har fortalt dig endnu. Vanessa: Og hvad er det? Shane: Det handler om min mor. Vanessa kigger bekymret på Shane og mærker hans stemme. Hun tager hans hånd i sin og tilbyder ham trøst og støtte. Vanessa: Du kan fortælle mig hvad som helst, Shane, hvad tænker du på? Shane tager en dyb indånding, før han taler. Shane Min mor, hun døde, da jeg var yngre. Vanessa's hjerte knuses for Shane, da hun indser den smerte, han må have gennemgået. Vanessa: Jeg er så ked af det, Shane, det anede jeg ikke. Shane: Det er okay, det føles bare nogle gange som om at det skete i går, jeg savner hende så meget. Vanessa: Jeg kan ikke forestille mig, hvad du går igennem, men jeg er her for dig. Shane nikker og føler sig taknemmelig for Vanessa's forståelse og støtte. De er i tavshed et par øjeblikke og holder hinanden i hænderne. Vanessa: Du ved, min mor siger altid, at når vi mister en, vi elsker, forlader de os aldrig rigtigt, de lever videre i vores minder og i den kærlighed, vi delte med dem. Shane kigger på Vanessa og føler sig trøstet af ord. Shane: Din mor lyder som en klog kvinde. Vanessa: Det er hun, og jeg tror, at hendes ord er sande, din mor kan være væk, men hun vil altid være hos dig, i dit hjerte og i dine minder. Shane smiler og mærker en følelse af fred skylle over sig.