Forbundet Af Øjnene

(17:22)

Shane: Forskellige hvordan? Vanessa: Han tror, at fordi vi er fra forskellige grupper, kan vi ikke være i stand til at forstå hinanden, men vi forstår hinanden bedre end nogen anden. Vanessa føler sig frustreret over sin brors nærhed. Shane tager hendes hånd og tilbyder hende trøst og støtte. Shane: Vi kommer igennem det her sammen, Vanessa, det lover jeg. Vanessa smiler og føler sig taknemmelig for Shane's urokkelige støtte. De går hen til deres første time, fast besluttede på at møde de udfordringer, der måtte komme. Da de går ind i deres første klasse, bemærker de, at nogle af deres klassekammerater stadig giver dem nysgerrige blikke. Vanessa føler sig selvbevidst, men Shane klemmer hendes hånd og minder hende om, at de er i det her sammen. De sætter sig på plads og prøver at fokusere på lektionen, men Vanessa kan ikke lade være med at føle sig distraheret af situationen med sin bror. Da klassen slutter, vender Shane sig mod Vanessa. Shane: Vil du tale om det? Vanessa: Jeg forstår bare ikke, hvorfor min bror ikke kan acceptere, at vi er sammen. Shane: Nogle gange har folk deres egne fordomme, og det er svært for dem at se ud over dem, men vi kan ikke lade det forhindre os i at være glade. Vanessa nikker og føler sig taknemmelig for Shane's kloge ord. De går ind til deres næste klasse og føler sig mere fast besluttede end nogensinde på at overvinde de forhindringer, der kommer deres vej. Som dagen går, bemærker de, at nogle af deres klassekammerater begynder at varme op til dem, smiler og hilser på dem på gangene. Vanessa føler en lettelse ved at vide, at de langsomt vinder accept. Sidst på dagen mødes de uden for skolen og går hjem sammen, føler sig glade og tilfredse. Vanessa vender sig mod Shane. Vanessa: Tak, fordi at du er der for mig. Shane: Selvfølgelig, det er det, partnere gør, de støtter hinanden i tykt og tyndt. Vanessa smiler og føler sig taknemmelig for Shane's urokkelige kærlighed og støtte.