Falling for you

Sitting next to a jerk.

Jeg satte mig på pladsen ved siden af Nella, og så frem på den kedelige grønne tavle. Vi var en af de få klasser som ikke havde fået smartboard eller whiteboard, men vi klarede os nu helt fint uden. Mine tanker var dog et helt andet sted, end på den grønne tavle. Jeg blev ved med at afspille den samme scene i mit hoved, og hver gang den startede på ny, fik jeg lyst til at give mig selv en lussing. Jeg burde ikke tænke på Niall-episoden, det var jo latterligt. Jeg blev hevet ud af mine tanker, da en høj person gik ind foran mig. Min matematik og klasselærer, Hr. Mason. Hans pjuskede lysebrune hår sad tilfældigt, og hans skægstubbe, fik ham til at se en del ældre ud det han var. Han smilede stort, og begyndte så at forklare et eller andet om nye pladser. Noget om at vi skulle have nye pladser efter sommerferien eller sådan noget.

"Vi kan lige så godt begynde lidt nu, Niall, kom frem og sæt dig ved siden af.. Alicia. Du skal ikke altid sidde deromme bag i. Kom nu, hun bider ikke." Hr. Mason's stemme lød venlig, og bestemt på samme tid. Han lød faktisk lidt, som en der talte til en hund. Niall rejste sig sløvt op, og gik op til den ledige plads til højre for mig. Jeg himlede øjnene, og så på Hr. Mason som så ned på mig. "Se, hun bider ikke."

Hvis der var tre grader at latterlighed, ville Hr. Mason være den mest latterlige grad. Jeg vidste godt at han bare prøvede at lette stemningen, men det virkede bare ikke. Hr. Mason rykkede nogen få andre, og satte sin hånd op til sin hage, som han begyndte at nusse med tommelfingeren. Han så tænkende rundt, og smilede så.

"Lad os begynde den rigtige undervisning."

Derefter lød alt han sagde som; bla, areal, bla, bla, omkreds, bla, bla. Niall sad bare og smilede smørret. "Hit lige med en blyant." Hans iskolde blik vendtes mod mig. Hans hår så ud til være sat helt præcist, og hvis pillede ved det ville han sikkert flippe ud. Spørg mig ikke om hvorfor jeg lagde mærke til det. Hans smil forsvandt, og han rakte en hånd frem. Jeg havde på ingen måde tænkt mig at låne ham en blyant.

"Køb en selv." Svarede jeg spydigt tilbage, og legede med den blyant jeg havde i hånden. Med lege mener jeg at sno den rundt om mine fingre, og slå enden ned i bordet, for at få den til sige en lille donk-lyd. Jeg satte en tot af mit lange mørkebrune hår som gik til midten af min ryg, om bagved mit øre. Jeg så mig omkring i lokalet, og undersøgte alt andet end Niall. De tre store vinduer, det gamle kateter som stod foran mig, de irriterende små træborde som vi alle sad ved, og sidst men ikke mindst de fire lyseblå skabe som stod til venstre for mig. At tænke på disse ting, gjorde det nemmere for mig at tænke på noget andet end ham. Han skulle bare ignoreres.

***

Efter timen var jeg en af de første til at rejser sig op, men det resulterede bare i at jeg væltede. Eller nærmere sagt, jeg blev spændt ben for. Jeg væltede forover, og landede på mine knæ. Jeg så tilbage, og blev først vred, da det gik op for mig at det var Niall, der havde spændt ben for mig.

"Næste gang, burde du låne mig en blyant, når jeg beder venligt." Han havde et skævt smil på læben, og grinede lavt for sig selv. Hans latter ville sikkert have været sødt, hvis det ikke kom fra ham. "Idiot." Sagde jeg, idet jeg rejste mig op. Jeg skulle lige til at give ham en på kassen, da Nella kom ham til undsætning, og stillede sig ind foran mig.

"Rolig, Alicia." Hun smilede nervøst, og så kort tilbage på Niall. Hendes mørkeblå øjne så urolige ud, og hun bed sig op til flere gange i sin lyserøde underlæbe. Jeg vidste ikke hvorfor at hun beskyttede Niall, men det gjorde mig bare mere vred. For at være præcis; det pissede mig af. Hun burde da hjælpe mig, og ikke ham. Faktisk burde hun sige noget til ham, ikke mig.

"Tøsen har vidst et temperament problem." Mumlede Niall, og sendte mig et blik, som jeg tolkede som; 'selv-din-lille-veninde-synes-du-er-en-hidsigprop'. Han nød virkelig at se mig blive holdt tilbage. "Kom, lad os gå." Nella tog fat på min arm, og hev mig ud af lokalet. Hendes ansigt virkede helt stramt, som om hun var bange eller noget.

"Hvorfor lod du mig ikke bare slå ham i hans grimme lille fjæs?" Spurgte jeg, og stoppede brat op på den tomme gang. Nella pillede nervøst ved en lilla tot hår, og så på mig med et uskyldigt blik.

"Du kender Niall, du ved hvad han kunne finde på at gøre, hvis du slog ham. Han ville måske dræbe dig eller noget." Jeg fik en stor trang til at grine. Slå mig ihjel? Det var måske en lille overdrivelse, men ja, han kunne godt finde på andre grimme ting, så hun havde vel ret. Igen. Jeg hadede når hun havde ret, for hun havde hele tiden ret.

"Okay, du har ret. Jeg burde ikke slå ham i ansigtet, det er jo trods alt den benspændene idiot har." Nella smilede, og slap den tot som hun før blev ved med at vikle rundt om sin finger.

"Men jeg må indrømme, at jeg godt gad at se ham med et blåt øje." Nella smilede helt uskyldigt, og lignede en der forestillede sig det. Jeg kunne godt se det for mig. Niall kommende ind i klassen med et sæbeøje, og et vredt ansigtsudtryk tværet ud over sit ansigt. Det ville ikke kun være komisk, også mindeværdigt. Jeg smilede ved tanken, og gik så videre mod døren, stadig med min arm flettet ind i Nellas.