Go to hell!

459 19 2
                                    

Harry smilede bare, og lænede sig en smule op af et skabene på gangen. "Hvad vil du snakke med mig om?" 

Hans ansigtsudtryk afslørede, at han udmærket vidste hvad jeg ville snakke med ham om. 

"Hvorfor har du spredt et åndssvagt rygte om at jeg kyssede dig? Eller skulle jeg sige snavede dig?" Han stak en hånd i sin lomme, og smilede bare fornøjet over min vrede. 

"Fordi at det var lige præcis det du gjorde, skatter." Kvalmen tog til, og jeg var tæt på at brække mig over 'skatter'-delen.

"Jeg ville aldrig kysse dig om så det ville redde mit liv. Du er bare en stor løgner. Jeg skal nok fortælle de andre hvad der virkelig skete." Harry grinede kort, og kørte en hånd igennem hans hår. Han var ligeglad. 

"Hør her, babe, hvem tror du de vil stole mest på? Mig, flot og overbevisende, eller dig, mindre populær og kun en smule køn." Jeg bed mig i underlæben af vrede. Han kaldte mig ikke kun grim, han fik mig også til at lyde som om jeg var mindre værd end ham. Fuck ham.

"Gå til helvede." Sagde jeg lige ud, og skubbede ham med skulderen, da jeg gik forbi ham. Han havde ret, ingen ville tro på mig nomindre jeg havde vidner eller en populær person ved mig side. 

Jeg tog en dyb indånding. Jeg havde lyst til at slå på noget, eller rive noget ned. Så det gik ud over en tilfældig seddel der hang på en af dørene til skolegården. Jeg rev den af døren, og kiggede derefter på den.

"Maskebal, sidste skoledag, den 27. Juni."

Jeg sukkede og smed papiret fra mig.

***

Nialls synsvinkel:

"Hvorfor spredte du overhovedet det åndssvage rygte?" Jeg rynkede brynene, og kiggede på en smilende Harry. Han elskede at sprede rygter, men alligevel. Det var for langt ude at hans ''kærester'' gav Alicia trusler. 

"Dude, kan du slet ikke se det morsomme i det?" Han løftede et øjenbryn, og puffede en enkel gang til min skulder. Nej, jeg kunne ikke se det sjove i det. 

 "Nej, men det kan du vel forklare mig." Harry gik videre ude på græsplænen, med blikket rettet mod mig. Han nikkede og sukkede. "Hun vil gøre hvad som helst for at få rygtet til at forsvinde. Hun vil kæmpe. Det er morsomt at se hende kæmpe for ingenting."

Hvis det var hvad han fandt sjovt, vidste jeg ikke hvordan sjov rigtigt var, for min definition af sjov var bestemt ikke at skabe rygter. Kun nogle gange, når jeg var i dårligt humør. 

"Okay.." Jeg kørte en hånd igennem mit hår, og kiggede lidt undrende på Harry.

"Det kan komme til fordel for både du og jeg. Du kan hjælpe hende, jeg får opmærksomhed." Han smilede fortsat, og jeg stoppede op. 

"Hvad mener du med at jeg kunne hjælpe hende?" Han grinede kort, og så på mig med et blik som jeg tolkede som 'seriøst-kan-du-ikke-se-det?'.

"Du skal være ved hendes side, hjælpe hende med at få rygtet væk."

"Og hvordan skal jeg lige gøre det?"

"Ved at fortælle hende at du vil snakke med mig om det, og derefter fortæller du hende at jeg lover at få rygtet til at forsvinde. Og så vil hun være så taknemlig at hun falder for dig, det er stensikkert."

"Så det vil sige at jeg skal snyde hende? Igen?"

"Ja bro, det er den eneste måde at få tøser på."

"Glem det, jeg snyder hende ikke igen. Jeg skal nok få hende på en anden måde."

"Held og lykke med det." Harry sukkede, og rettede sit blik mod en eller anden pige fra vores klasse. Han gik hen imod hende, men jeg fulgte ikke efter. Jeg blev nød til at tænke. Måske skulle jeg hjælpe Alicia. Men hvordan? Jeg kunne snakke med hende om noget? 

Jeg sukkede, og kiggede over på Harry og pigen han tydeligvis flirtede med. Jeg måtte finde på noget.


Falling for youWhere stories live. Discover now