Falling for you

WTF?

Jeg vågnede da sollyset fra mit vindue, skinnede mig ind i mine øjne. Jeg havde glemt at trække gardinet for i går aftes. Jeg sukkede, og vendte mig om for at se hvad klokken var. Jeg så på mit lille ur som stod på mit sengebord. 

Klokken var 09:32, dvs. at jeg skulle møde Harry i parken om en time og 30 minutters tid. Jeg glædede mig til at se ham, se hans charmerende smil og hans glimtende øjne. Jeg smilede en smule og satte mig på kanten af min seng. Jeg så kort ned af mig selv, jeg havde en gammel lyserød t-shirt på med en enhjørning, og et par jogging-shorts.

Da jeg rejste mig op fra sengen, gik jeg direkte over mod mine skabe. Mit værelse var som en stor kvadrat, og min seng stod til højre, hvorimod mine skabe stod på den anden side af værelset (dvs. til venstre). 

Jeg åbnede et af skabene, og lagde straks mærke til en kjole som jeg bare måtte have på. Den var lyse blå og havde et mørke blåt bæltet omkring livet. Den var ærmeløs, og stoffet føltes nærmest silke blødt. Jeg fandt også noget undertøj frem, og gik derefter ud på badeværelset for at gå i bad.

Badet var hurtigt overstået, og så manglede makeuppen bare. Jeg tog et tyndt lag mascara på og tegnede en tynd streg langs mit øje med eyelineren. Jeg tog min mobil fra opladeren, og så at der kun var et kvarter til at jeg skulle være ovre i parken. Derfor skyndte jeg mig at få fat på min guitar, og min taske. Jeg smuttede ned af trapperne (mit værelse var på anden etage), og gik ud af døren, som jeg lukkede bag mig.

Det tog kun omkring ti minutter at komme til parken fra mit hus, men jeg ville ikke komme for sent. Den blide brise fik mit hår til at flagre. Et smil kom automatisk frem på mine læber, da jeg ankom til parken. Jeg så mig omkring, og valgte at gå hen imod en af bænkene som stod nær vandfaldet. Da jeg kom tættere på bænken, lagde jeg mærke til en person med mørkebrunt krøllet hår som sad på bænken. Jeg rettede mig lidt op, og gik så helt hen til bænken.

"Hey." Harry vendte sit ansigt mod mit, imens han smilede skævt. 

"Hej." Smilede han. Han havde skinny jeans på og en sort neutral T-shirt på. Jeg satte mig ved siden af ham med min guitar i hånden. Han virkede lidt underligt, men det ignorerede jeg. Jeg skulle lige til at sætte mig til rette med den, da han tog den ud hænderne på mig. Jeg rynkede brynene. 

"Hør, guitaren var bare en undskyldning." Han rykkede sig helt hen til mig, hvilket fik mig til at føle mig ret klemt. Hans øjne virkede underligt tomme. "Hvad?"

Han satte sin pegefinger mod mine læber, og hviskede; "Shh." 

Han smil virkede pludselig en del mere smørret, som om han var igang med noget, som jeg ikke ville bryde mig om.

"Ikke mere snak." Han tog fat i mig, og trak mig ind imod ham. Hvad helvede havde han gang i? Jeg skulle lige til at sige noget, da han satte sin klistrede og ubehagelige læber mod mine. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men det hjalp ikke noget. Han havde mig i et stramt greb, som jeg ikke kunne slippe ud af. 

"Lad mig være." Mumlede jeg mod hans læber, men han var ligeglad, han fortsatte bare. "Harry.." 

Ingen reaktion. Jeg prøvede endnu en gang at skubbe ham væk, men det var håbløst. Han kyssede mig på halsen, kinden, øret, alle vegne, men hver gang jeg skulle til at sige noget, satte han sine læber mod mine igen. Hans kys virkede lige så tomme som hans blik havde været. Der var tydeligvis ingen følelser i det. 

"Vær nu sød." Bad jeg. Jeg var tæt på bare at bryde i gråd, for at se om han ville reagere på det, men det ville sikkert ikke hjælpe meget. Han lyttede jo ikke.

Jeg kunne mærke en tage fat i mit håndled. Personen hev mig væk fra Harry, og skubbede ham væk. 

"Harry for helvede." Sagde en bekendt stemme. Han holdt mig indtil ham, som et slags kram. Jeg så op og genkendte straks de blå øjne som mødte mine. Niall. Jeg var lige ved at kaste mig i hans arme, dog kom jeg bedre tanker. Bare fordi jeg var en smule bange for hele situationen, betød det ikke at jeg skulle springe i armene på min 'fjende'. Jeg bed mig i min læbe, og viklede mig ud af hans arme. 

"Hvad laver du her!?" Jeg så på ham med et undrende blik. Så gik noget op for mig. Jeg kiggede tilbage på den nu tomme bænk. Harry. Harry og Niall er bedstevenner, og Niall kunne nemt have overtalt Harry til at gøre det her, bare så han kunne komme mig til undsætning..

Nialls synsvinkel.

Jeg smilede en smule, da alt så ud til at gå som planlagt. Harry var stukket af, og jeg stod med mine arme om hende. Smukke Alicia. Hun så op på mig, og jeg kunne straks se at hun ikke ville lade mig holde om hende længere. Hun viklede sig ud af mit 'kram', og kiggede mistroende på mig. Det gav et lille stik i min mave, men jeg ignorerede smerten. 

"Hvad laver du her!?" Hun sendte mig et undrende blik, og så kort tilbage på bænken. Hendes øjne rettede sig mod mig igen. De virkede helt elektriske af vrede.

"Du.. Du planlagde det her, gjorde du ikke?" Klog pige. Jeg forholdt mig tavs, og så bare på hende. 

"Men hvorfor?" Hun rynkede brynene, og så uforstående på mig. Hun var forvirret, det var tydeligt. Jeg sank en klump, og håbede virkelig ikke at hun også havde regnet ud hvorfor jeg havde gjort det. Hvis hun fandt ud af grunden ville hun nok flippe endnu mere ud. Jeg forholdt mig stadig stille. 

"Vent, jeg vil ikke engang vide det." Hun stod der lige foran mig, med hendes lynende lysebrune øjne retter mod mig og alt jeg kunne gøre var se på hende. Min mund føltes lammet, og smilet på mine læber virkede mere og mere usikkert. Hvordan hun fik mig til at få det sådan, vidste jeg ikke.

Hun drejede om på hælen, og skulle lige til at gå, da jeg tvang min læber til at bevæge sig. 

"Vent!" Hun så en enkel gang tilbage på mig, bare for sende mig et blik. 

"Jeg har ikke noget vente på her." Den sad. Av. Jeg bed mig i min underlæbe, og fulgte hende med øjnene, da hun løb sin vej. Det gjorde næsten ondt at se hende flygte fra mig på den måde. Jeg gav mig selv en indre lussing, at tænke de tanker, de 'følsomme' tanker, var forbudt. At indrømme at hun betød noget for mig var åndssvagt. 

Jeg ville jo ikke engang kunne forklare hvorfor. Jeg vidste bare at jeg måtte skifte taktik. Jeg blev nød til være en helt anden person, for at få fat på hende. Jeg blev nød til at gøre noget, som hun ikke ville kunne stå for. Jeg skulle bare lige finde ud af hvad.