Falling for you

The mask ball..

Efter skoledagen, og endelig sommerferie, altså næsten, først skulle jeg jo lige til maskebal, og få rygtet væk. Jeg havde gjort mig klar, krøllet mit lange hår, taget lipgloss på mine læber, og rettet på min lyseblå kjole. Alt var som det skulle være, det eneste der manglede var den perfekt maske.

Jeg fumlede med håndtaget til min skuffe, og tog en hvide, og lyseblå maske op fra den. Den var virkelig smuk - min mor havde fundet den for hundrede år siden, og gemt den til en dag som i dag. Jeg brød mig ikke vitterligt om fester og maskebal, men min mor insisterede på at jeg skulle gå all in.

Da jeg var kommet ned fra trappen, var den sværeste del af i aften overstået - højhæle, og klumpedumper, som jeg går ikke ligefrem hånd i hånd, og slet ikke på trapper. Mine forældre stod nede af trappen, med et stolt smil placeret på deres læber. 

Min mor lagde en hånd på min kind, og hviskede; "Hvor er du dog smuk. Det er kun maskebal en gang, nyd det." Min far derimod klappede mig akavet på skulderen, og førte mig ud til bilen, som han kørte mig til bal i.

Jeg trådte ud af bilen, gav min far et knus, og gik så imod indgangen til skolens gymnastiksal. For ikke at snyde jer for oplevelsen, skal det lige siges at musikken kunne høres helt ude på parkeringspladsen, og at blåt, og rødt lys strømmede ud af de små vinduer på gymnastiksalens murer.

Døren stod på vid gab, så jeg smuttede bare ind, imellem alle de andre. Jeg fandt frem til en slags bar med sodavand og den slags, og satte mig ned på en af stolene. Jeg vidste egentlig ikke hvad jeg skulle lave indtil klokken tolv, så jeg besluttede mig for at begrave mig selv i tanker.

Hvorfor var det jeg drømte om Niall, på den måde jeg gjorde? Hvorfor var jeg bange for at han ville være den person som han var i min drøm? Hvad er det han gør ved mig, når han nærmer sig? Hvorfor har hans stemme den effekt på mig som den har? Hvad betød det helt præcis at han sang "Wrapped around you finger" til mig? Hvordan kan det være så svært for ham at holde sig langt væk fra mig? Hvorfor vil han have lige præcis min opmærksomhed? Hvad sker der for det?

Jeg vågnede fra mine tanker med et suk. Virkelighedens larmende musik nåede mine øre, og gjorde mig næsten døv.

"Hvad er der galt med mig.." Mumlede jeg for mig selv, og lænede mig op af baren. Jeg kiggede til højre for mig, og sukkede ved synet af en dreng, med en sort maske på. Han havde blond hår, men udfra hvad jeg kunne se, havde han brune øjne. Så det var ikke Niall. Gudskelov. Måske kunne han hjælpe mig.

"Hej fremmede. Du er dreng, ikke sandt? Hvad er der galt med mig?" Spurgte jeg, og fangede hans opmærksomhed. Han tog en slurk af sin sodavand, og kløede sig i håret.

"Intet, tror jeg. Hvorfor spørg du?" Hans stemme virkede dæmpet, som om han prøvede på at tale så utydeligt som muligt. 

"Fordi jeg drømmer om drenge jeg ikke burde drømme om, bliver forvirret over ting jeg ikke burde finde forvirrende, og mest af alt fordi jeg er bange for at en jeg på en eller anden måde er," Jeg sank en klump. "ved at blive charmeret af en jeg burde hade."

Han forblev stille i et stykke tid, og jeg håbede ikke at han allerede fandt mig skør eller sådan noget. Han åbnede munden, og stillede sit glas på barbordet.