Falling for you

How is that possible?

Da frikvarteret var slut, var det tid til musik. Nellas ynglings fag. Jeg forstod udmærket godt, hvorfor at hun elskede musik, hun havde masser talent, og hendes stemme var fantastisk. Ikke alle er tonedøve hvaler som jeg. Nella havde det med at opmuntre mig ved at fortælle mig, hvor god jeg var til at spille på guitar, og med at nævne at hun ikke engang kunne spille på koklokke.

Nella hev mig ud af mine tanker ved at nive mig i armen. 

"Hallo? Jorden kalder Alicia." Hendes stemme virkede en smule skinger, hvilket sikkert var fordi hun var så ivrig. Hun hev i min arm, og løb nærmest mod musiklokalet. 

"Hvad?" Var det eneste svar jeg kunne tænke på. Hun sukkede, og jeg kunne høre på hendes suk, at hun skulle gentage noget som hun havde sagt før. 

"Skynd dig lidt, jeg vil ikke komme for sent." Hun var hele tiden et skridt foran mig, hvilket gjorde det utrolig svært for mig at følge med hende.

Da vi kommet ind af døren til musiklokalet, smilede Nella lettet. Vi var nogle af de første der var ankommet til det lille, men propfyldte lokale. Der stod instrumenter over det hele, og fik lokalet til at virke endnu mindre end det egentlig var. De små vinduer sørgede for så lidt lys som muligt, og den knap så store scene var placeret midt i rummet. Der var en svag lugt af støv, men den forsvandt helt, da duften af Nellas parfume indtog luften.

Klokken ringede for anden gang, og de andre styrtede ind af døren, sammen med larmen. Frøken Jacobsen kom ind af døren, med en stak af noder under armen. 

"Halløj elever!" Hendes smilehuller kom til syne, da hun smilede til os. Hun rettede på sit lyseorange hår, og lagde noderne på klaveret. De andre, samt Nella og jeg, stillede sig omkring klaveret.

"Jeg har valgt en sang, som jeg gerne vil have at i skal synge eller spille. Det bliver en af gangen, og ingen grupper! Hvis vi ikke kommer igennem alle, skal de der ikke nåede det, spille eller synge næste gang." Hun trykkede sine briller ind på plads, imens hun holdt en pause. Jeg brød mig ikke specielt meget om tanken om at skulle spille på guitar på scenen alene foran alle de andre. (Sang var udelukket, you know why.)

"Sangen hedder 'Lego House' og er skrevet af Ed Sheeran. Jeg tænker, at i nok kender den." Hun delte noderne ud, og sendte hver og en af os et smil. Frøken Jacobsen var nok min ynglings lærer. Hun var altid glad og smilende, og det var altid hende der tilbød pauser midt i timen, og den slags. 

"I får et kvarters tid til at øve jer på noderne og sangteksten, og så begynder vi." Nella smilede stort, hvilket gav hende smilerynker omkring øjnene.

"Begynd!" Jeg kiggede ned på mine noder, og læste dem igennem et par gange. Sangen så ikke så svær ud, men det kunne jo være at den blev det, når man skulle spille den. Mine øjne skimtede noderne en ekstra, bare for at være sikker på at jeg kunne den nogenlunde.

***

"Okay, lad mig se.. Hvem skal begynde.." Mumlede Frøken. Jacobsen, imens hun kiggede rundt på os alle. "Hr. Horan, du er først." 

Jeg blev ret så chokeret over hendes første valg. Jeg havde regnet med at hun ville vælge sin ynglings elev (host, Nella) først, men åbenbart ikke. Niall så overrasket ud, da han indtog scenen. Han havde sin lyse guitar med sig, og mikrofonen stod allerede klar på scenen. Han skulle sikkert bare spille. Han satte sig på den lille trebenet skammel, som stod på scenen, og åbnede så munden.

"I'm gonna pick up the pieces,

And build a Lego house

If things go wrong we can knock it down

My three words have two meanings,

There's one thing on my mind

It's all for you."

Han både spillede og sang. Hans stemme lød en smule hæs, men på en lækker måde. Selvom hans stemme var en smule hæs, lød den også varm, og til tider kunne man høre en snert af irsk accent. Den måde han formede hver eneste ord, og fik dem til at lyde oprigtige, fik mig til at overveje om han sang dem til en person. Men det tvivlede jeg på, det var jo trods alt Niall. 

Hans guitarstrøg sad lige i skabet, og jeg måtte indrømme at han var dygtig. Sådan rigtig dygtig. Niall så over på mig med et underligt blik i øjnene, og vendte så sit blik mod guitaren igen. Jeg lukkede bare mine tanker ude og lyttede til hans stemme.

"And it's dark in a cold December, but I've got you to keep me warm
If you're broken I will mend you and I'll keep you sheltered from the storm that's raging on now

I'm out of touch, I'm out of luck
I'll pick you up when you're getting down
And out of all these things I've done I think I love you better now
I'm out of sight, I'm out of mind
I'll do it all for you in time
And out of all these things I've done I think I love you better now."

Han stoppede med at spille, og med at synge. Jeg vendte tilbage til virkeligheden, og så på ham med et lille smil spillende om læberne. Han så i min retning, og kørte en hånd igennem sit hår. Var det bare mig, eller gjorde han det, når han virkede nervøs? Nella så overrasket på Niall, og lignede en der var faldet ned fra månen. Jeg havde det på samme måde. Han var virkelig god.

Niall trådte ned fra scenen, og den næste som skulle op og spille/synge var en pige ved navn Angelina. Men jeg var ret ligeglad. Jeg genafspillede bare Niall's stemme i mit hoved. Jeg lyttede ikke engang til hende Angelina-tøsen. Jeg havde endelig fundet en ting ved Niall, som jeg kunne holde ud. Hans stemme.