Falling for you

You make me..

For at rette op på den åndsvage fejl at sige at han gjorde noget ved mig, skyndte jeg mig at indskyde: "Du gør mig vred, det er hvad du gør ved mig."

 Jeg prøvede at komme fri fra hans greb, men han var for stærk.

"Aha." Hviskede han bare, og selvom han kun havde en arm om livet på mig, kunne jeg stadig væk ikke komme fri. 

"Vrede er et turn on." Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere og hurtigere, og jeg var lige ved at kløjes i luften. Banker ens hjerte hurtigt, når man er vred? Faktisk tror jeg ikke at jeg var vred, jeg var mere irriteret over at han havde den her slags magt over mig.

"Styr dig." Bad jeg. Jeg prøvede at tænke rolige tanker, for at få mit hjerte til at slappe af - det lød underligt -, men det virkede ikke. Han lyttede ikke, på nogen måde, han strammede blot sit greb om mig.

"Hvorfor skulle jeg?" Spurgte han i en blid tone, og fjernede en tot hår mit ansigt. "Hvorfor vil du have mig til at stoppe? Bare giv mig en grund - som er god, så skal jeg nok lade dig gå."

Jeg bed mig selv i læben, og lod mine tanker flyde rundt i mit hoved i noget tid. Det mest irriterende af tankerne, var et det eneste grund jeg kunne komme på var; du er tarvelig, og lækker, og jeg orker dig ikke, eller måske gør jeg. Og tja.. Det lyder sådan en lille bitte mini smule barnligt og dumt.

"Jeg orker dig ikke, dine humørsvingninger giver mig piskesmæld," Ja, den linje er taget fra Twilight. Jeg syntes lige at den passede ind. "og du er bare irriterende."

Niall godkendte vidst ikke min grund, for han sendte mig bare et provokerende sødt smil, hvilket fik hans perfekte tandsæt til at komme til syne. "Jeg ved godt at du er træt af mig, rettelse; Jeg ved godt at stort set alle er trætte af mig, men du er den eneste der ren faktisk har afvist mig, og ligefrem hadet mig."

Jeg ved ikke om det skulle forstille at være en slags kompliment, men hvis det var, skulle det ikke undre mig. Jeg havde mest af alt lyst til at sige; 'Neeeeeej da, de andre er da overhovedet ikke trætte af dig.', også selvom at det ville være en stor fed løgn. Og jeg lyver ikke. Kun når det er nødvendigt.

"Ikke for at være streng, eller noget, men det er lidt din egen skyld. Det er dig som har rendet rundt og troede du kunne hvad som helst, og behandlet folk som møg. Det er kun derfor folk er trætte af dig."

Nialls smil forsvandt fra hans læber. Han vidste at jeg talte sandt, det kunne jeg se på ham. "Hvad hvis jeg ændrede mig?"

Endnu en gang var luften kommet ned i det forkerte luftrør. Jeg skulle lige til at hoste som en eller anden med kikhoste, da jeg stoppede mig selv. Var det et tilbud han gav? Spurgte han mig om jeg ville stoppe med at hade ham, hvis han ændrede sig? Jeg tog en dyb indånding, før jeg afgav mit svar.

"Niall, det er sidste skoledag, du kommer ikke til at se nogen af de andre hele sommerferien, måske undtagen Harry, men han elsker jo når du er en idiot. Efter sommerferien er det sidste år vi går på skolen, og hvis du gerne vil ændre dit omdømme, før vi ikke går ud, så må du jo gøre det. Jeg skal ikke stå i vejen for at du ændrer dig."