Falling for you

Wrapped around your finger.

"Et kys?" Hans øjne så ind i mine, de virkede overnaturligt smukke. Alt ved ham virkede overnaturlig smukt, selv hans slidte jeans og hans forvaskede polo. 

Jeg kunne mærke hans varme ånde mod min hud. Han smilede blidt til mig, og placerede sin hånd mod min kind. Hans hånd satte en tot af mit mørkebrune hår om bagved mit øre. Hans berøring gjorde mig helt ør i hoved.

"Tag et." Svarede jeg, og gengældte hans blide smil. Jeg kunne mærke hvordan sommerfuglene i min maven, voksede for hvert sekund der gik. Han holdt sig ikke tilbage, og kyssede mig på munden. Hans bløde læber var som limet til mine. Kysset var både blidt og intenst på samme tid. ¨

Han smilede mod mine læber, og trak sig så tilbage. Jeg fik en stor trang til at bede om endnu et kys, men stoppede ordene før de kom ud af min mund. Han havde mig under hans kontrol, jeg var magtesløs.

"Elsker du mig?" Hans stemme lød nærmest sårbar og skrøbelig, som om han var bange for at jeg ville svare nej. Jeg smilede roligt, og lagde mine arme om hans nakke. 

"Elsker du mig?" Spurgte jeg, imens jeg legede med hans nakkehår. Han så ud til at tøve, men nikkede så. "Ja." 

Jeg smilede bare en smule større. Han elskede mig, sådan rigtigt.

"Jeg elsker også dig." Det smil der kom frem på hans ansigt var guld værd. Han virkede nærmest lykkelig. Han kyssede mig i panden, og derefter på min næse, og til sidst endte hans læber på mine igen. Jeg kunne mærke fyrværkeri. Intet mindre. Han slap mine læber, og så på mig med et glimt i øjet. Han trak mig ind til ham, og sådan stod vi, og krammede i op til flere minutter.

Jeg vågnede ved lyden af musik. Jeg tog mig fortumlet til hovedet, og sukkede så. Den samme drøm, stadig om Niall, bare længere. Jeg kunne næsten mærke hans læber mod mine. Det føltes så ægte. 

Jeg blinkede et par gange med øjnene, og så på mit ur at klokken var 16:30. Det var onsdag, og fire dage siden Harry-Niall-episoden. Niall havde ikke snakket eller set på mig siden. Men jeg var stadig nervøs, han kunne finde på hvad som helst. Derfor var jeg var gået direkte hjem efter skole, og havde så efterfølgende smidt mig i min seng. 

Her for tiden var jeg simpelhen så udmattet. Udmattet og forvirret over mine tanker og drømme. Hvorfor drømte jeg at jeg kyssede Niall? Det ville give mere mening hvis jeg skældte ham ud eller lignende.

Jeg kunne høre musikken endnu en gang, og rejste mig derfor fra min seng. Underligt. Jeg kiggede rundt på mit værelse, og begyndte så at lede efter stedet hvor musikken kom fra.

Jeg havde ikke tændt for musikken på min pc, vel? Nej.

Ringede min mobil? Nej.

Var Sonos-anlægget tændt? Nej.

Jeg stoppede op, og lyttede så efter. Det underligste var nok at det lød som om at musikken kom udefra.

Jeg gik over imod mit vindue og trak gardinerne ud til siden. Ude på mit tag sad Niall i en blå T-shirt, og et par hængerøvs-bukser, og spillede på guitar. Jeg rynkede på brynene og skulle lige til at kaste min natlampe efter ham, indtil det gik op for mig, hvor sødt det egentlig var. Han sad, og spillede for mig. Jeg åbnede mit vindue, og kunne høre at han også sang.

"Throwing rocks at your window at midnight,
You met me in your backyard that night,
In the moonlight you looked just like an angel in disguise,
My whole life seemed like a postcard.

You were mine for a night,
I was out of my mind,
You were mine for a night,
I don't know how to say goodbye.

Making all our plans in the Santa Cruz sand that night,
I thought I had you in the palm of my hand that night,
Screaming at the top of my lungs til my chest felt tight,
I told myself that I'm never gonna be alright."

Jeg genkendte sangen. Den hed "Wrapped around your finger". Jeg fik en underlig fornemmelse i min mave. Sang han det til mig? Det ville undre mig en del hvis han gjorde, også selvom han sad på mit tag, på mit hus. 

Jeg smilede en smule, og rettede på mit uglede hår. Jeg var stadig vred på ham, men på en eller anden virkede hans stemme vrededæmpende. Han så op fra sin guitar, og så op på mig. Han smilede skævt til mig, og jeg tog mig selv i selv at smile.

"You had me wrapped around your finger,
I'm wrapped around your finger,
I'm wrapped around your finger,
I'm wrapped around your finger,
I'm wrapped around your finger,
I'm wrapped around your finger,
I'm wrapped around your finger."

Han lod musikken tone langsomt ud. Jeg satte mig i vinduet og kiggede ud på ham med et øjenbryn løftet. 

"Undskyld." Var det eneste han sagde. Han lød oprigtig, og hans smil dæmpede sig, og blev til en seriøst grimasse. Hans øjne flakkede usikkert. 

"For hvad?" Jeg ville høre hele hans undskyldning, ikke kun 'undskyld'-delen. Han kløede sig i nakken, og rettede sig lidt op. 

"Jeg undskylder fordi at jeg 'snød' dig, og jeg undskylder også fordi jeg er en dumpap, der ikke kan finde ud af gøre tingene selv." Han så på mig med skyldfølelse, hvilket fik mig til nærmest at kløjes i luften.

Han, Niall Horan, skolens værste og mest irriterende dreng, gav mig en undskyldning? Som endda lød oprigtig? Jeg bed mig i læben, og så mistroende på ham. Det var næsten for godt til at være sandt. 

"Du har ingen grund til at tro på mig, men jeg mente ikke noget ondt i det." Han mente ikke noget ondt i at snyde mig, og få Harry til at nærmest snave mig til døds? Hvorfor så gøre det? Jeg valgte at holde de fleste af mine spydige spørgsmål tilbage, da jeg ikke ville ødelægge hans undskyldning.

"Aha, så du beder om tilgivelse?"

"Ja, det gør jeg. Kan du tilgive mig?"

"Niall, du ved godt at selvom jeg tilgiver dig, vil jeg stadig hade dig lige så meget som jeg plejer at gøre."

"Ja, det er jeg klar over."

Han nikkede i takt med det han sagde, og jeg sukkede bare. "Fint. Du er tilgivet." 

Han smilede en smule mere, og kørte en hånd igennem hans hår. Han så ud til at have fået hvad han kom for, tilgivelse. Der var stille i en tid. Tavsheden føltes akavet, så det var nok derfor Niall brød den. 

"Vi ses." Sagde han, og klatrede ned fra mit tag. Selvom der ikke var specielt langt ned, kun omkring fire meter, var jeg ret bekymret for ham. Han kunne jo falde ned eller noget. Jeg rystede på hovedet af mig selv, og lukkede vinduet. 

En uønsket følelse bredte sig i min mave. En følelse, der fik mig til at smile. En følelse, som ikke gad at forsvinde, også selvom jeg op til flere gang bad den om at gøre det. En følelse, som jeg ikke ville have at han skulle være grunden til. 

Jeg ledte efter betegnelsen for følelsen. Glæde. På en eller anden måde havde den dreng fået mig til at føle glæde.