Falling for you

I changed my mind.

Dagen efter, og efter de første fire lektioner, var det blevet tid til spisepausen. Den spisepause hvor Niall havde lovet at fortælle alle "sandheden". 

Jeg sad med en bakke foran mig med dagens menu; Spagetti. Nella var stadig syg med feber, og kvalme, så hun var ikke i skole. Jeg ledte efter Niall i lokalet, men han var ikke til at se. Måske havde han snydt mig, igen. Jeg tog en tår af min vandflaske, og sukkede for mig selv.

Da mine øjne fangede to blå øjne, og noget pjusket blond hår, sukkede jeg lettet. Måske, bare måske, havde han tænkt sig at overholde sit løfte. Han gik i raske skridt hen imod mig, og da han satte sig ned på stolen overfor mig, begyndte han at smile smørret.

"Jeg har ombestemt mig." Han holdt en pause. "Jeg venter til maskeballet, med at.. Du ved, fortælle alle om 'sandheden'." 

Han lænede sig fremad i stolen, placerede sine albuer på bordet, støttede sin hage med den ene hånd.

"Hvad skal det betyde, at du vil gøre det, når ingen ved hvem du er?" Hvæsede jeg nærmest. Jeg lagde begge min hænder på bordet, og var meget tæt på at skubbe bordet ind i ham, så han fik en bord-mavepuster. Det fortjente han.

"Selvfølgelig ikke, jeg gør det når klokken er 12, når alle tager deres masker af. Perfekt timing." Jeg rynkede irriteret på næsen. Jeg ville blive godt, og grundigt vred, hvis han blev ved med at udskyde det hele tiden. Niall smilede bare over mit ansigtsudtryk, hvilket ikke lige frem kølede mit temperament ned.

"Fint, men du har bare at gøre det." Jeg rejste mig på den mest dramatisk måde jeg kunne, og tog min bakke med mig, da jeg vendte om på hælen, og gik.

Nialls synsvinkel:

Da Alicia rejste sig op, og gik på en fuldstændig dramaqueen-alike måde, smilede jeg skævt for mig selv. Det var lige præcis den reaktion jeg havde håbet på, mest af alt fordi hun var hot, når hun var vred.

På en eller anden måde glædede jeg mig til at fortælle 'sandheden', da det helt klart vil gøre hende blød i knæene, men på den anden måde, så vil det også blive ret så akavet, og pinligt for mig. Men hvad gør man ikke for en pige som Alicia.

Jeg kunne skimte Harry, og en blondine til højre for mig, og fik et underlig fornemmelse. Harry gik altså, bogstaveligtalt, efter alle pigerne på skolen. Tideligere, det vil sige i morges, flirtede han med en tøs ved navn Katarina, og nu står han sammen med hende der? Hold da op. Og jeg troede jeg var slem. 

Faktisk har jeg ikke kigget på andre piger end Alicia, de sidste par uger. Måske var jeg ved at blive mindre 'Harry-agtig', og det var måske en god ting.