Falling for you

Don't even think about it.

Jeg prustede lydløst, og rykkede mit ansigt et par centimeter tilbage. "Lad så være med det der."

"Hvad?" Et uforstående blik var som printet på hans ansigt, så jeg var godt klar over at han havde brug for en forklaring. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle give ham den. Hvorvidt jeg skulle forklare hvilken effekt hans skinnende øjne havde på mig.

"Lad være med at kigge sådan på mig." Jeg pegede på hans ansigt, og overvejede om jeg skulle prikke øjnene ud på ham, bare for at få ham til at holde op. Men det ville være voldeligt, og klamt for den sags skyld. "Det er meget distraherende."

Han rynkede brynene, hvilket fik en lille rynke i panden til at titte frem. Der gik dog ikke lang tid før et smørret smil kom frem på hans læber. "Så jeg er distraherende.. Hvad distrahere jeg dig fra?"

"Min plan om at holde mig langt væk fra dig." Indvendigt dummeslag til Alicia.

Det var åbenbart hans stikord til at komme med en flirtende bemærkning; "Du har svært ved at holde dig væk fra mig, huh?" 

Et lettere provokerende smil kom frem på hans læber. "Hvorfor overhovedet prøve? Jeg er jo uimodståelig."

Man kunne tydeligt høre ironien, men hvorfor ikke spille med på hans kommentar? Det ville kun gøre det mere spændende. "Fuldstændig. Jeg kan simpelhen ikke modstå dig."

Hans ansigtsudtryk var guld værd: han så helt og aldeles overrasket ud, som om det virkelig kom bag på ham at jeg ikke kunne modstå ham, eller øh, det kunne jeg jo godt, men you know. "Virkelig?"

"Virkelig." Grinede jeg.

Kun få sekunder efter mit grin, gjorde han noget, der kom bag på mig. Han kyssede mig på læberne, for anden gang i aften. Selvom at jeg bad min krop om at skubbe ham væk, adlød den ikke. Jeg sad bare der, og nød hans læber mod mine, som den store svage torsk jeg var.

Han satte en hånd på begge sider at mit ansigt, og gav ikke slip på mig, hverken med hænderne eller læberne, og jeg kunne ikke engang kæmpe imod. Jeg var forsvarsløs, og det kunne jeg kun takke Niall for.