Falling for you

Wait, I'm wearing high heels!

"Hvorfor helvede har du brune øjne nu?!" Hvæsede jeg irriteret, og tørrede min mund med bagsiden af min højre hånd. De normalt blå øjne, stirrede uskyldigt på mig. Han smilede dog stadig skævt. 

"Kontaktlinser. Harry og jeg lavede et åndsvagt vædemål. Hvis nogen genkendte mig før klokken 12, så skulle jeg købe øl til næste fodboldkamp." Han blinkede en gang med det ene øje. Han havde lige kysset mig, selvom han vidste at jeg ikke kunne finde på at kysse ham tilbage, hvis jeg altså havde vidst at det var ham.

"Hvorfor kyssede du mig, Niall!?" Spurgte jeg med en vred undertone. Han så nærmest fornærmet ud. 

"Du kyssede mig, husker du nok.." Måske var det rigtigt, at jeg kyssede ham, men det var irrelevant.

"Whatever, du vidste godt at hvis jeg havde vidst at det dig, så havde jeg ikke engang talt til dig, oh my," 

Da det gik op for mig at jeg havde fortalt ham at jeg havde drømt om ham, holdt jeg en mindre pause. "Du ved, at jeg ikke ville sætte mine læber mod dine, aldrig, vi er jo ikke engang bekendte, du er ikke en jeg vil være bekendt med. Det eneste du er en åndsvag fyr, som tror han kan få lige hvad han peger på, inklusiv piger, og det kan du ikke! Hvis en pige ren faktisk kendte dig, så ville hun ikke kunne udstå dig. Og du havde sikkert ikke en gang tænkt dig at fortælle 'sandheden', vel? Det var vel også bare en af dine løgne." 

Jeg vidste ikke hvor alle ordene kom, jeg vidste ikke engang om jeg mente dem, men det røg bare ud af mig, som luft fra et punkteret dæk. Efter min lange talestrøm, var det Nialls tur til at snakke.

"Jo, jeg har tænkt mig at fortælle 'sandheden'," Han så op på uret, 23:56, og så på mig med et underligt blik. Som om han prøvede at finde ud af om han var vred eller trist. "Faktisk har jeg tænkt mig at gøre det lige nu,"

 Han hævede stemmen, og kiggede rundt på alle de andre. "Hør, alle sammen, det åndsvage rygte som involverede Alicia og Harry, var sandt, ja de kyssede, eller snavede eller hvad man skal kalde det, men det er en lille detalje Harry havde glemt. Alicia gjorde det ikke af fri vilje, jeg tvang hende til at snave Harry, fordi jeg er sådan et forfærdeligt menneske, og fordi jeg elsker at se folk vride sig i smerte."

Han sukkede, og så på mig med et blik der sagde to ting. 1: Er du tilfreds? 2: Det du sagde før, det gjorde ondt. Derefter vendte han sig om og småløb ud af lokalet. Det havde jeg ikke set komme, altså, at han ville blive såret over noget som jeg havde sagt.

De andre omkring mig stirrede underligt på mig, som om du havde fået en fornyet opfattelse af mig. Det havde jeg ikke tid til at tænke nærmere om, for før jeg nåede selv at reagere, var jeg begyndt at løbe. Løbe efter ham. Jeg løb igennem menneskestrømmen, og ud af døren. Mine sko var skyld i en del uheld, men jeg holdt mig da på benene nogenlunde, lige indtil jeg var kun syv meter fra Niall.

"Vent, Niall." Jeg hev kort efter vejret, men han stoppede ikke han fortsatte med at småløbe. Jeg kunne ikke stoppe nu, heller ikke selvom at mine ben var ved at knække under mig.

"Hvorfor var det også lige at jeg tog de her lorte sko på?" Mumlede jeg for mig selv og var nu en del tættere på Niall. Faktisk kunne jeg nå ham. Jeg havde ikke tænkt mig at advare ham, jeg ville vælde ham omkuld, så han ikke kunne blive ved med at flygte. Jeg fik fat på ham, og fik vældet ham bagfra, så han landede på ryggen i det bløde græs. Jeg satte mig "på" ham, satte et knæ på hver side af hans krop (det var besværligt med kjole på men det gik lige), og holdt hans arme nede med mine hænder.

"Hvad sker der?" Spurgte jeg med den blideste stemme jeg kunne komme op med. "Hvorfor så du sådan på mig?"

Stilhed.

Han kiggede ikke på mig, hvilket gjorde mig ret irriteret. Jeg gav slip på hans arme, da det ikke så ud til at han ville kæmpe imod. Da han rettede sine øjne mod mine, følte jeg skyldfølelse brede sig i maven på mig. Hans øjne følelsesløse, han skjulte at han ren faktisk var ked af det.

"Derfor." Svarede han vredt, og skiftede derefter tonefald til et mere drillende. "Hvorfor drømmede du om mig?"

Det virkede lidt underligt, den måde han skiftede humør på, men jeg valgt at lade det ligge.

"Jeg drømmede aldeles ikke.. Okay, Det.." Jeg havde ingen ide om hvorfor jeg drømmede om ham, så derfor valgte jeg at give ham tilbage fra samme skuffe. "Derfor."

"Se, du er selv i benægtelse."

"Vel er jeg ej."

"Så det vil sige at det her vil ikke betyder noget for dig." Han tog min ene hånd, og lagde det på hans bryst. Jeg kunne mærke hans hjerte slå, og hvordan hans brystkasse bevægede sig langsomt op og ned i takt med at han trak vejret. Den del af min hånd der rørte ved hans bryst, føltes nærmest simrende.

"Nej, det betyder ikke noget som helst." Hviskede jeg usikkert, og han nikkede. Den underlige følelse af glæde boblede i min mave, som den gang efter han havde sunget 'Wrapped around you finger'.

"Du er en virkelig dårlig løgner." Et smil bredte sig på Nialls læber. 

"Men hvis vi nu siger at du taler sandt, hvad så med det her." Han lagde en hånd på min ryg, og trykkede mig ned mod hans krop, så jeg bogstaveligtalt lå ovenpå ham. "Gør det overhovedet ikke noget ved dig?"

Det gjorde en del ved mig, men jeg blev ved med at minde mig selv om at det var Niall. At han ikke ville mig noget godt. Også selvom trangen til at kysse hans læber og ligge mit hoved på hans veltrænede bryst voksede. Man kan vel godt sige at jeg lod mig selv gå direkte i hans fælde. Han havde mig lige hvor han ville have mig.

"Jo, det gør noget ved mig."