Fra Hellerup til One Direction

кαριтєℓ 12

αиgєℓ

Jeg er hjemme i vante omgivelser igen. Det har været en lang tur hjem fra Club 7. Ingen taxaer omkring klubben var ledige, så jeg skulle stå halvt ude på vejen i en halv time og tomle en ledig taxa ind mellem en masse andre mennesker, som var på vej i byen. Jeg var det direkte modsatte, nemlig på vej hjem! Jeg smider nøglerne på det lille bord i entreen og går ind i den mørke og tomme lejlighed. Lisa ved selvfølgelig ikke, at jeg er hjemme og må være urolig for mig. Jeg går ind i stuen og falder omkuld i sofaen med jakke og sko på og fisker min iPhone frem fra min taske. Der er 3 ubesvaret opkald og 2 beskeder. Alle sammen er urolige beskeder fra Lisa, så jeg vælger at ringe til hende, hvis hun altså høre telefonen. Hun tager sin telefon overraskende hurtigt og siger gennem larmen: "Vent lidt Angel!".

Jeg kan høre folk snakke og højt musik blandet sammen til en høj støjen, indtil der bliver ro og jeg høre Lisa's snalret stemme: "Skat, hvor er du henne?!", er det første og eneste hun siger med uro i stemmen. Jeg trækker vejret dybt og prøver at lyde upåvirket. "Jeg er hjemme", svare jeg kort. Der bliver helt stille i den anden ende af telefonen. Lisa er bestemt urolig nu! "Jeg tror, at jeg har stået for meget op på arbejdet i dag", fortsætter jeg roligt. "Min ryg er totalt smadret". Jeg kan høre, at Lisa ånder lettet op i den anden ende af røret. "Er du okay?", spørger hun usikkert. Jeg lader mit hoved falde tilbage i en pude i sofaen og bider mig i underlæben, inden jeg svare: "Jeg har det helt fint skat! Jeg skal bare have en Panodil og direkte på hoved i seng". Jeg kan høre på hende, da hun snakker, at hun smiler. "Godt! Ved du hvad?", spørger hun pludseligt! Min nysgerrighed er vækket. "Jeg står oppe i baren med HARRY!". Hun hvisker hans navn hårdt ind i telefonen og fniser tøset. "Han er så lækker skat og utrolig uimodståelig!". Jeg fniser tilbage og husker på, at han i bund og grund er min, fordi jeg har lagt billet ind hos ham. "Lisa...?", siger jeg sødt. Hun bliver stille med det samme og tror, at hun har brudt vores regler ved at snakke med ham. Jeg fniser igen. "Tag du ham bare! Han er ikke min type alligevel. Du fortjener en lækker fyr som ham". Hun siger ikke noget en stund og siger så: "Er du sikker?". Jeg nikker, selvom hun ikke kan se det og siger: "Selvfølgelig er det det skat! Hyg dig nu! Jeg vil gå i seng nu. Vi ses i morgen tidlig". Vi ligger på efter at have snik snakket lidt sammen. Jeg kigger på klokken på min telefon og registrere, at klokken kun er 23.17. Jeg smider min telefon fra mig i sofaen og lunter ud på badeværelset, hvor jeg fjerner make up og børster tænder. Jeg gider ikke en gang at se mig i spejlet for at se om alt min make up er kommet af. Alt er ligegyldigt for mig lige nu og den eneste trøst, jeg kan overskue, er min seng og min dyne.

Jeg vågner ved, at Lisa kommer hjem. Jeg har ikke sovet særlig tungt og det er stadig mørkt udenfor, så klokken er ikke over 8.30 endnu. Jeg har endnu ikke fået købt et gardin til mit værelse, så mit værelse er badet i måneskinnet. Jeg vender mig om på siden og trykker på min iPhone, som ligger på natbordet ved siden af sengen og ser, at klokken er 5.51. Det var tidligt, at hun kommer hjem, tænker jeg. Min dør bliver åbnet på klem og Lisa stikker sit hovedet ind for at se, om jeg sover. Hun ser lyset fra min telefon og ved, at jeg er blevet vækket af hende. "Undskyld, hvis jeg vækkede dig", siger hun stille og lukker stille døren efter sig. Hun lister ind og sætter sig på sengen og ligger en hånd på mit skinneben. "Er du okay?", spørger hun stadig en smule snalret. Selvom jeg prøver at lyve på bedst muligt vis, så kan man ikke snyde Lisa. Hun er som en blodhund, som altid finder de rigtige svar. Jeg sætter mig op i sengen i mørket og ligger hænderne ovenpå dynen og trækker på skuldrene og svare: "Kan vi ikke tage den i morgen?". Hun kigger på mig gennem mørket og jeg ved, at hun ikke er færdig med mig endnu. Jeg sukker højt og kigger ud af vinduet, bukker det ene ben ind under mig og lader min hage hvile på knæet. "Angel...?", begynder hun. Jeg reagere ikke på hendes kaldende og bedende stemme.

Vi er stille for en stund og det virker som om, at hun smager lidt på situationen, inden hun spørger: "Hvem er Louis?". Jeg fare sammen ved lyden af hans navn og drejer hovedet hurtigt mod hendes ansigt. Jeg kan mærke en knugen om hjertet og presser læberne sammen til en lille streg. Hendes hånd på mit udstrakte skinneben giver et lille klem for at vise, at hun bakker mig op. "Han...", begynder hun og jeg holder en hånd op mod hende og hun stopper prompte. Jeg ryster stille på hovedet og gentager: "Kan vi ikke tage den i morgen? Jeg er virkelig ikke i humør til det lige nu". Hun kigger på mig med sørgmodige øjne og nikker så heldigvis forstående til mig. Jeg bliver hurtigt revet ud af mine tanker, da jeg høre, at vores toilet bliver trukket ud og jeg ser på hende med løftet øjenbryn. Hun ligger hovedet på skrå og giver mig et uskyldigt smil og trækker på skuldrene. "Du gav ham jo til mig", hvisker hun, mens hun læner sig ind mod mig. Jeg giver hende et svagt bump med min skulder mod hendes og hun gør det samme tilbage og vi griner stille. "Jeg tager høretelefoner på resten af natten", siger jeg og smiler til hende og hun smiler tilbage til mig. Efter nogen minutter er hun væk igen og jeg ligger mig i sengen med høretelefonerne i ørerne og finder Jennifer Lopez musik på min iPhone og prøver at falde i søvn. Efter en stund falder jeg i søvn til Waiting for tonight med Jennifer Lopez. Måske ikke lige den bedste sang at falde i søvn til netop den nat.