кαριтєℓ 4

1K 7 5
                                    

αиgєℓ

Løbeturen morgenen efter var forfriskende men varm. Det var trods alt i slutningen af august, så jeg havde heldigvis taget mine 2/3 løbebukser på, en sports bh og en stropløbebluse udover. Knolden i nakken var klasket helt sammen og hang halvvejs ned af den ene skulder, da vi kom tilbage til lejligheden hele røde i ansigterne og svedige over det meste af kroppen. Så efter et dejligt koldt bad, tog vi til Soho i centrum i London, hvor der var en masse liv og spiste brunch på en cafe, som hed Hix, hvor jeg tit kom med min farmor og farfar.

Lisa kiggede sig omkring på cafeen, mens hun tog en bid af sin varme toast med srambled æg ovenpå. Der var stopfyldt med mennesker overalt omkring os ved de hyggelige små runde cafeborde. Vi havde været så heldige at få et bord udenfor i solen og var netop ved at være færdige med vores brunch. Vi havde fået tiden til at gå med at snakke om byen. Lisa havde aldrig været i London før heller ej i England. Jeg havde egentlig aldrig rigtig forstået hvorfor, hun så gerne ville hertil for at studere, siden hun aldrig havde været her før. Hun kunne vælge hvilket som helst universitet også vælger hun at studere i London? Jeg ville være alt for arrogant til at tænke, at det var pga mig og mit herlige selsskab, men man havde da altid lov til at drømme. Jeg smilede for mig selv, mens jeg så på hende.

Hun sad der i en flettet stol og så så majestætisk ud i en frisk rød sommerkjole, der posede godt uden stropper. Hun så brandgodt ud! Hun registrerede, at jeg observerede hende under sine solbriller og smilede tilbage med et stykke jordbær i munden. Hun lænede sig tilbage i kurvestolen og sagde muntert med munden halvfuld: "Hvad er der?". Hun grinede lidt og holdte en hånd op foran munden, så man ikke skulle kunne se jordbæret. Jeg rystede bare smilende på hovedet og kneb med øjnene (hvorfor skulle jeg også glemme mine solbriller i lejligheden). "Du er sgu bare så lækker", svarede jeg og tog en tår af min juice. Jeg havde en arm over min mave, den anden arm støttede på min hvilende hånd og havde glasset med juice tæt på mit ansigt, mens vi bare smilede til hinanden. "Vi 2 har det sgu godt", sagde hun igen smilende. Jeg nikkede anerkendende tilbage til hende og sagde: "Og vi får det endnu bedre, når vi får shoppet". Hun løftede som kaldet sin ene arm ud mod en tjener, som havde haft et godt øje efter hende, fra vi ankom til cafeen. Han var der på et splitsekund og spurgte galant: "Hvad kan jeg hjælpe dem med?". Lisa tog sine solbriller af og blinkede med sine lange øjenvipper op mod ham og bad om regningen. Efter at vi havde betalt og Lisa havde fået tjenerens nummer på bagsiden af vores kvittering, smuttede vi til det nærmeste shoppingcenter og shoppede alt, hvor vores hjerter og pengepunge kunne bærer.

Selvom min far arbejdede for Mærsk, var jeg blevet opdraget til at stå på egne ben og selv fået sparet penge sammen i mit sabbatår til min tur hertil. Jeg havde nogen penge til et par måneder, men de ville ikke holde for evigt. Så jeg var fast besluttet på at få et arbejde snarest muligt for at have lidt ekstra penge til huslejen og til et par ekstra sko om måneden.

Vi gik ind i et tøjbutik, som vi havde gemt til aller sidst. "Chic" hed den og det var her, at jeg havde købt de fleste af mine kjoler til mine byture. Og mine veninder misundte mine kjoler, når jeg havde en kuffert fyldt med tøj derfra. Lisa havde klappet i sine hænder, da hun så den og var stormet derind. Da jeg ankom til butikken, var hun væk. Jeg rystede på hovedet og tænkte, at hun var ligesom et barn i en slikbutik og det undede jeg hende. Jeg gik rundt mellem stativerne og nikkede venligt til ekspidenterne ved disken og snusede lidt rundt. Nu og da hørte jeg et hvin fra Lisa, når hun fandt noget spændende, som hun absolut skulle prøve. Efter en tid stod hun foran mig med en ordentlig bunke tøj i begge arme. Hendes ansigt var gemt bag bunken og hun mumlede noget utydeligt. "Hvad?", spurgte jeg grinende og prøvede at finde hende bag tøjbunken. "Hvor er prøverummet?", hørte jeg hende sige. Jeg vendte hende 90 grader og guidede hende ned i enden af butikken og ind i prøverummet og lukkede gardinet bag hende. Jeg fandt en briks foran prøverummet og gav thumps up eller thumps down, når hun kom valsende ud på tær. "Det her er lige din stil skat!", hørte jeg hende sige bag gardinet efter et kvarters privat modeshow.

Fra Hellerup til One DirectionOnde histórias criam vida. Descubra agora