Angel fra Hellerup får sin livslange drøm opfyldt. Hun skal nemlig studere og bo i London efter endt gymnasietid. Det er farvel til København med de vilde fester sammen med hendes tætteste veninder og goddag til et nyt liv i London og nye mennesker...
Det var svært for mig at sidde alene tilbage i lejligheden og lade min 16 årig søster tage til fest. Uroen bredte sig i hele kroppen, ligeså snart hun var ude af døren, selvom Lisa lovede højt og helligt flere gange, at hun ville få hende helskindet hjem igen. Jeg lavede noget the og sad med den i sofaen og så tv, selvom jeg ikke fulgte med i filmen, som kørte over skærmen. Jeg var urolig og misundelig over, at hun ville se Louis. Han var svær at få ud af hovedet og der var ingen kontakt mellem os på nogen måde og jeg måtte indrømme, at jeg savnede ham. Jeg vidste, at det var utroligt, at han kunne sætte så meget præg i mig på så kort tid. Men jeg var forelsket... Jeg så på klokken og den viste 22.47, så jeg valsede ind på værelset, lagde mig ovenpå sengetæppet og fandt den nye religionsbog frem, som vi skulle bruge det næste års tid i studierne. Jeg kunne ligeså godt blive klogere, når jeg ikke skulle feste.
Jeg vågnede halvt ved, at jeg hørte nogen rumstere ude i gangen. Jeg hørte en stemme og det var ikke kun én stemme men flere stemmer og jeg vågnede brat og satte mig så hurtigt op i sengen, så min nye og møgtunge religionsbog røg på gulvet med et brag. Jeg roede rundt efter min telefon og trykkede på den og så, at kl var 1.04, så det måtte være Jewel. Jeg væltede ud af sengen og var blevet viklet ind i sengen tæppet, så jeg skvattede ud på gulvet så lang som jeg var, så jeg lå på maven med ansigtet direkte ned i gulvet og mit hår bredt ud som en vifte over gulvet. Jeg hadet mit liv i netop dette øjeblik! "Angel!?", hørte jeg Jewel's forskrækket stemme og jeg kunne mærke hendes hænder på mine skulderblade. Jeg rakte bare den ene hånd op og stønnede for at vise, at jeg var okay, selvom min selvtillid var forsvundet i faldet. "Ohh mand!", stønner jeg ned i gulvet og vender mig opgivende om på ryggen og ser op i hendes urolige ansigt, mens hun sætter sig ned ved siden af mig. Der kommer et lille smil på hendes læber, da hendes uro forsvinder.
Jeg hadet mit liv i netop dette øjeblik!
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Jeg er hjemme", siger hun stille smilende. "Jeg har hverken drukket eller snakket med fremmede drenge". Jeg smiler det samme lille smil som hende og kan mærke roen indeni mig brede sig. "Var det en god aften?", spørger jeg nysgerrigt og hun nikker ivrigt. "Den bedste!", svare hun henrykt med julelys i øjnene. Jeg kan ikke modstå hendes smil og smiler endnu mere på hendes vegne. Jeg har aldrig set hende så lykkelig som nu og hun er smuk, som hun sidder i månens skær fra mit nøgne vindue. Pis! Mangler stadig det dumme gardin! "Mangler du penge til taxaen?", spørger jeg svagt, men hun ryster hurtigt på hovedet og svare: "Nej. Jeg blev kørt hjem". Jeg nikker og spreder mine arme og ben ud til siderne og ligner en sprællemand. "Det var pænt af Harry, at han ikke drak i aften", siger jeg smilende og rejser min overkrop ved at sætte på min albuer bag mig. "Harry har ikke kørt mig hjem", siger hun med rynket bryn og jeg ser hurtigt på hende med store øjne. "Det gjorde Louis". Jeg høre med ét døren gå op til mit mørke værelse og jeg kan allerede fra 2 meters afstand mærke hans tilstedeværelse, mens jeg har ryggen til ham.
