Fra Hellerup til One Direction

кαριтєℓ 32

αиgєℓ

Jeg sætter mig op med et sæt og kan mærke, hvordan det gør ondt i lænden pga. rykket. Jeg drejer overkroppen og ser hen mod døren, hvor Louis står. Han står lænet op af dørkarmen og har et par sorte bukser på, mens en sort langærmet V-neck dækker en hvid skjorte. Han ligner en, som har gjort sig ekstra fin i tøjet i dag. Jeg rødmer straks, da vores blikke rammer hinandens og jeg rejser mig kejtet op, mens Jewel prøver at hjælpe mig op fra gulvet. Jeg prøver at virke upåvirket, da jeg vender mig mod ham og jeg er opmærksom på, hvordan mine bevægelser og tale er, mens han er her. Jeg siger ikke noget til ham og ser på Jewel, som kigger bekymret på mig. "Er du okay søs?", spørger hun på dansk. Jeg nikker bare og svare: "Jeg stod vist bare lidt for hurtigt ud af sengen". Jeg smiler til hende og hun bliver ved med at se på mig. "Han insistererede altså på, at køre mig hjem", siger hun igen på dansk men denne gang sammenbidt og hentyder til Louis, som ikke har sagt noget endnu. Han står bare i døråbningen og kigger på os. "Han har holdt øje med mig hele aftenen". Jeg trækker på skuldrene og prøver at lade som ingenting. "Det er okay Jewel... Gå i seng og fortæl mig om festen i morgen, så skal jeg nok vise ham ud". Hun kigger uforstående på mig og jeg kysser hende hurtigt på håret og nikker hen mod døren, hvor Louis står. Hun smiler lykkeligt til Louis, da hun går forbi ham og mumler et genert tak til ham. Louis ser efter hende, da hun forsvinder ud på toilettet og da døren lukker efter hende, mødes vores øjne på ny.

Jeg sætter mig forsigtig på sengekanten og tager mig til lænden og ømmer mig efter rykket. "Er du okay?", høre jeg Louis's stemme spørge bekymret, mens han lukker døren efter sig og sætter sig ved siden af mig. Jeg nikker bare og ser ikke på ham, fordi jeg ikke vil have, at han skal se mig rødme. Hans stemme gør mig så blød i knæene og jeg rødmer ved lyden af den. "Tak fordi du kørte Jewel hjem", siger jeg stille uden at se på ham. "Det sætter jeg virkelig pris på. Det er rart, at hun er kommet sikkert hjem". Han trækker let på skuldrene og siger ikke så meget, men kigger bare fortsat på mig. Jeg bliver ved med at undgå hans blik og massere lidt på lænden med mine fingerspidser for at lindre trykket lidt. "Hun ligner dig meget", siger han pludselig stille efter et par minutters stilhed i mørket. Jeg svare ikke men kan mærke, at jeg er ved at bygge et vredesudbrud op, hvis han er i gang med at ligge an på min nu 16 årig søster. "Jeg regnede med, at du ville komme til festen", siger han pludselig, mens hans blik hviler på mig. Jeg ømmer mig igen og svare uden at se på ham: "Jeg havde travlt". Louis's øjenbryn rammer hans pande, så jeg er ikke i tvivl om, at han ved, at jeg lyver han lige op i hans åbne ansigt. Hans øjne glider hurtigt ned på min tykke religionsbog på gulvet og tilbage på mig. Vi sidder lidt på sengen i lyset fra gangen uden at sige noget. Jeg kan mærke på Louis, at han er urolig, da han sidder og vipper med det ene ben, så jeg kan mærke det i hele sengen. Jeg aner ikke, hvorfor han sidder i min seng eller hvorfor han endnu en gang er troppet op i min lejlighed. Jeg stønner stille uroligt og har mest lyst til, at han skal gå igen, så vi ikke sidder og er akavet ved siden af hinanden.

Jeg høre ham pludselig sige stille: " Jeg må indrømme, at jeg kørte hende hjem, så jeg kunne snakke med dig, siden du ikke dukkede op". Jeg kigger hurtigt op på ham for første gang i lang tid og mit begyndende vredesudbrud forsvinder igen. Hans blik er mildt mod mit og jeg kan se, at han studere mit ansigt, som han altid gør. Han smiler sødt, lukker øjnene og ryster stille på hovedet, mens han bukker det lidt forover. "Hvad er der?", hvisker jeg hurtigt. Han ser igen smilende på mig og svare: "Du bliver smukkere, for hver gang jeg ser dig". Jeg bliver straks blød om hjertet og er med ét faldet i hans fælde igen. Jeg smiler forsigtigt, men kigger hurtigt ned på mine hænder i mit skød og rynker forvirret mine bryn. Mit hjerte falder ned i maven igen. "Undskyld", mumler han hurtigt og ved, at han er gået over min personlige grænse. Han trækker vejret dybt ind og kigger ligefrem for sig uden at røre på sig. Vi sidder igen et par minutter, uden at nogen af os siger noget. Jeg kan svagt høre hans vejrtrækning i mørket og jeg smugkigger hen på hans hænder, som ligger på hans knæ. Hans knoer er helt hvide, fordi han spænder om sine knæskaller. Han virker nervøs over at være her, så jeg rejser mig og ømmer mig lidt ved lænden og går hen mod døren. "Jeg vil ikke tage mere af din tid, du har vist en fest, som du skal tilbage til", siger jeg stille og åbner døren ud til en stille lejlighed. Mit hjerte daler stille længere ned i min mave, fordi jeg ikke ved, hvornår jeg ser ham igen. "Må jeg blive her i nat?", spørger han forsigtigt og mit blik rammer hans. Han sidder stadig på sengekanten uden at have rykket på sig og jeg bliver stående ved den åbne dør.

Jeg kan mærke et lille lys indeni mig blive tændt, så jeg slukker lyset ud til gangen, lukker forsigtigt døren i igen og går gennem mørket og hen mod sengen, hvor han stadig sidder. Jeg går om på den anden side af sengen og trækker sengetæppet til side og stønner lavt pga. min ømhed i lænden. "Her lad mig", siger Louis hurtigt og står straks ved siden af mig og trækker tæppet til side, så jeg kan kravle under det. Jeg ligger mig til rette på venstre side og jeg kan se i månens skær, at Louis går rundt om sengen og sætter sig på kanten igen, tager sine sko af og hiver sin V-neck over håret, så den kortærmet hvide skjorte kommer frem. Han ligger sig på ryggen ved siden af mig ovenpå sengetæppet med en arm under nakken ovenpå den ekstra hovedpude. Han drejer sit ansigt og kigger på mig gennem mørket. Lyset fra månen gennem mit vindue lyser hans smukke ansigt op og jeg kan se, at han har valgt at beholde sin nye sexet frisure, som jeg er så vild med. Hans øjne glinser i lyset og hans læber er en smule adskilte , mens han stirre tilbage til mig. Han vender sig forsigtig om på højre side, så vi ligger vendt mod hinanden. Han har stadig en arm under sit hoved og den anden er skubbet ind mod hans bryst.

Vi siger ikke i lang tid, da han bryder tavsheden ved bare at hviske: "Svaret til dit spørgsmål er ja" og jeg ved udmærket, hvad han mener. Spørgsmålet om han er ovre Eleanor. Jeg nikker stille uden at løsrive mit blik fra hans, som tegn på at jeg forstår. Jeg rækker en hånd ud og ligger den på hans varme arm, som er mod hans bryst og begynder at rykke mig mod ham under tæppet, som han ligger ovenpå. Louis gør det samme og vi mødes på midten af madrassen, så vores ansigter er få cm fra hinanden. Jeg kan mærke på Louis, at han kæmper med sig selv for ikke at kysse mig, så jeg gør det nemt for ham. Jeg putter mig ind til hans bryst og ligger mine arme ind mod midt eget bryst og lukker øjnene. Jeg indsnuser hans duft og bliver varm indeni, da jeg mærker hans arm ligge sig beskyttende over min ryg og rykker sig tættere på mig. Hans hage ligger sig på mit hår og jeg kan mærke, hvordan roen falder indover os. Den bevæger sig som et tæppe op fra benene og op til vores hjerter, hvor de mødes i en samhørighed. Det er en torsdag aften i august i London og endelig kan jeg mærke, at Louis's hjertet har åbnet døren lidt på klem for mig.