кαριтєℓ 20

790 8 0
                                    

αиgєℓ

Det var blevet fredag altså dagen efter, at Louis var troppet op hjemme hos mig

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Det var blevet fredag altså dagen efter, at Louis var troppet op hjemme hos mig. Jeg lå i sengen og det var stadig mørkt udenfor på denne februarmorgen. Jeg havde kigget på min telefon for lidt siden og set, at kl. næsten var 6.30. Jeg vågnede normalt ikke så tidligt, men mine følelser og tanker kørte rundt i mit hoved, så jeg havde ligget og vendt og drejet mig hele natten. Stjernerne stod flot på den mørke himmel og dette mindede mig om, at jeg stadig mangler gardiner eller lameller til mine vinduer. Jeg stønnede og vendte mig om på højre side, så jeg bedre kan se rigtigt ud af vinduet. Mine tanker fløj hele tiden tilbage til i går aftes.

Louis havde været så sød hele aftenen og vi havde efter vores hede kyssescenen ligget tæt på sofaen og snakket om alt og ingenting. Jeg havde fortalt om Jewel og fortalt, at hun var One Direction fan. Louis havde smilet stort og havde kommet et forvildet hår om bag mit øre. Jeg havde ligget på ryggen og han på siden helt op af mig men nu med sin bluse på igen. Men hovedet støttende i den ene hånd, havde han studeret mig flere gange, mens jeg havde snakket og snakket omkring mine forældre, Jewel, gymnasietiden og hvorfor, jeg havde valgt netop London som mit universitetssted. Han havde været oprigtig nysgerrig og lod mig snakke. Han havde ikke selv fortalt så meget om sig selv eller bandet og det så ud til at han nød, at jeg bare snakkede løs. "Det overrasker mig, at du kan sige så mange ord på så kort tid", havde han sagt og grint højt. "Hvorfor?", havde jeg spurgt nysgerrigt.

Han havde trukket på skuldrene og sagt, at jeg under de første møder med ham, ikke havde været den store taler og det havde han jo selvfølgelig ret i. Jeg havde bare skubbet blidt til ham og han havde grint endnu mere og skubbet mig lidt tilbage og lagt sig ind over mig og kysset mig varmt. Jeg havde straks gengældt hans kys og lagt mine arme omkring hans nakke og trukket ham blidt tættere på mig. Jeg ville aldrig blive mættet af ham! Jeg strækker mig i sengen som en doven kat og tager min iPhone fra natbordet og går ind under 'beskeder' og finder hans besked frem fra i nat.

Fra Louis: "Tak for en dejlig aften Angel. Glæder mig til at se dig igen, så jeg kan lærer dig bedre at kende. XOXO".

Fra mig: "Sov dejligt når du kommer så langt. Og ILM ;)"

Inden han var smuttet herfra, havde han taget min telefon og trykkede løs på den, mens jeg havde protesteret over, hvad han lavede. Han havde bare smilet stort og prøvet på at holde mig væk, mens han tastede og tastede løs. Da han var færdig, havde han givet mig den tilbage og sagt: "Nu har jeg tastet mit nummer ind, så jeg regner med, at høre fra dig snarest". Jeg kiggede ned på min telefon og så hans nummer tastet ind under hans navn. Jeg blev helt blød om hjertet og havde sendt ham en besked med det samme, mens han så på det, hvor der bare stod "Hej Louis", så han også havde mit navn. Efter et 10 minutter langt kys var han smuttet ned til bilen og kørt hjem. Han fortalte, at han allerede ville være for sent hjemme pga sangtræning kl. 9 dagen efter. Så det ville betyde 5 timers søvn til ham, inden han skulle op igen.

Det ville blive en lang dag. Jeg ser ned på vores 2 beskeder og har ikke hørt fra ham siden og kan godt mærke, at det nager mig meget. Hvorfor har han ikke skrevet? Er han sammen med Megan eller hvad? Jeg smider min telefon ned i fodenden og stønner højt, da jeg smider mit ansigt lige ned i min høje pude. Jeg magter ikke at tænke sådan og jeg burde heller ikke tænke sådan overhoved! Han er ikke min kæreste, selvom jeg ville ønske, at han var det. Jeg ville ønske, at han lå her lige ved siden af mig og sov. Jeg ville ønske, at jeg kunne røre ved hans sovende ansigt og putte mig ind til hans bryst og snuse hans duft ned i mine lunger og køre en hånd gennem hans hår. Men her ligger jeg alene og glor ud af vinduet, mens London er i gang med at vågne. Hvis Louis skulle til sangtræning kl 9, skulle han vel op kl 8, så han kunne sove 1,5 time endnu. "Ahhhh!", skriger jeg højt ud i værelset og ligger puden over mit hoved. "Hold nu op med at tænke på ham!". Jeg sætter mig op i sengen og kaster puden over i hjørnet og hopper hen til min klædeskabet og finder mit løbetøj frem. 4 timers søvn eller deromkring var åbenbart nok for mig indtil videre og jeg havde brug for at få renset mine tanker og det gjorde jeg bedst ved at løbe. Få indtryk fra andre mennesker omkring mig og mærke den kolde vind mod mit ansigt.

Jeg kommer hjem efter en løbetur på 10 km og er godt tilfreds med mig selv, da jeg vælter op af trapperne til lejligheden og finder straks en flaske vand i køleskabet. Telefonen har jeg ladet blive hjemme og går straks ind på værelset for at se, om der er nogen beskeder, men bliver svært skuffet, da jeg ser, at der kun er en besked fra Lisa om, at hun vil komme hjem engang i eftermiddag, så vi kan spise frokost i byen sammen. Jeg smider telefonen hen på sengen igen med en suk og går i bad. Efter at have kigget på min telefon adskillige gange om morgen uden nogen besked fra Louis, vælger jeg at bruge min formiddag og eftermiddag fornuftig og læser nogen kapitler til næste uge og laver en enkelt aflevering og sender den afsted over nettet henover eftermiddagen.

Lisa kom hjem fra Manchester med en masse billeder, som hun skulle se på og redigere. Men dette ville hun gøre i morgen, for hun havde så meget omkring oplevelsen, som hun gerne ville fortælle mig. Vi tog metroen ind til Soho delen af London og fandt en næsten fyldt hyggelig cafe, hvor vi sad i hjørnet og spiste frokost til op af aftenen. Vi hyggede og snakkede og fik vist også en drink eller 2. Det var jo trods alt kun fredag en gang om ugen og skulle da fejres. Inden vi begyndte på vores drinks, fik jeg fortalt hende omkring aftenen forinden og Louis. Hun stoppede op midt i en bid fra gaflen og gloede på mig med store øjne. "Det siger du først nu!?", siger hun bebrejdende og tørre sig om munden med servietten. "Jamen hvad så nu?". Jeg trak på skuldrene og svarede: "Åhh! Jeg ved det ikke Lisa. Jeg ved det virkelig ikke". Jeg læner mig tilbage i stolen og sukker lydløst. "Hans stemme får mit hjerte til at slå hurtigere Lisa...". Lisa løfter sine velplukket øjenbryn og tager en tår af sin sodavand, inden hun begynder på en prædiken: "Du skal passe på dig selv skat og ikke lade dig udnytte. Han er trods alt en kendt popstjerne med en masse teenagetøser hængende efter sig, så han kan sikkert løbe om hjørner med alt og alle".

Av! Den sved! Hun kunne se på mig, at det gjorde ondt på mig og lagde med det samme en hånd over min. "Undskyld", siger hun hurtigt bedende. "Det skulle ikke være sagt på den måde. Jeg vil ikke have, at han skal gøre dig ondt bevidst. Jeg passer bare på dig skat". Hendes øjne ser bedende på mig og jeg kan se, at hun fortryder sit udbrud mod Louis. "Det er okay", svare jeg tørt og har pludselig mistet min appetit. "Jeg vil bare gerne være sammen med ham, som jeg kan lige nu. Det bliver ikke for evigt, men han gør mig lykkelig lige nu og det er okay med mig". Lisa nikker og giver min hånd et klem, inden hun trækker den til sig igen. Hun spiser lidt i tavshed, mens mine tanker køre rundt omkring aftenen forinden. Er det for dumt, det som jeg har gang i nu? Vil jeg virkelig kunne holde mine følelser væk, når det var tid til at sige farvel? Jeg bliver brat afbrudt i mine ellers dystre tanker, da Lisa spørger kækt: "Knaldede du ham?" og blinker frækt til mig. Jeg vender øjne af hende med et smil på læben og læner mig ind over bordet og fortæller alt med saftige detaljer.

Fra Hellerup til One DirectionWhere stories live. Discover now