Fra Hellerup til One Direction

кαριтєℓ 29

αиgєℓ

Der var gået 1 måned siden mit mislykkes forsøg med Louis efter festen på Club 7 og jeg havde holdt mig væk fra alt, hvad der hed One Direction. Deres musik i radioen, plakater i butikker, musikvideoer på nettet og på MTV. Og hvis der var en fest, hvor nogen af dem var med, når Lisa inviterede, takkede jeg pænt nej. Jeg var flov over at skulle se Louis eller nogen af de andre i frygt for, at han havde sladret omkring mig og omkring den aften. Jeg var pinlig berørt om mig selv! Jeg var trist over at været blevet afvist af en fyr, som jeg var så vild med, at det gjorde helt ondt ind i hjertet. Og jeg ønskede ikke at se ham og blive påmindet om hans afvisninger gang på gang på gang.

Aldrig nogensinde havde jeg skulle kæmpe for en fyr og jeg havde gjort op med mig selv, at jeg ikke ville starte nu i frygt for at blive afvist af ham igen. Lisa var kommet hjem hen på eftermiddagen efter festen og vi havde snakket omkring, hvad der var sket og jeg havde fortalt hende alt. Alle detaljer. Hvad der var blevet sagt og gjort og hvor og hvordan alt var sket. Hun havde lyttet tålmodigt og nikket på de rigtige tidspunkter. "Angel...", havde hun sagt støttende og set på mig med bedende øjne. Jeg vidste, at jeg havde handlet forkert, da hun startede vores alvorlige snak sådan. "Hvorfor så travlt, når du ved, at han ikke er til forhold nu?". Jeg havde sat mig ned på stolen ude i køkkenet og Lisa havde serveret the for mig i mens. Jeg rystede på hovedet og vidste, at hun havde ret. "Jeg er så forelsket", havde jeg hvisket næsten lydløst og hun havde sat sig på hug foran mig og taget mine hænder og set op på mig med triste øjne. Jeg følte mig ikke god nok og nedslået og jeg havde brudt mit eget løfte overfor mig selv og havde grædt overfor hende. Jeg havde forklaret hende omkring alle mine følelser og alle mine tanker. Mine drømme og mine ønsker. Det var svært at indrømme, men det hele var kommet frem og hun var overrasket over, hvor hårdt ramt jeg var.

Jeg var forelsket til op over begge ører og hun kunne intet gøre for at hjælpe mig udover end at støtte mig. Hun var blevet hos mig hele dagen og aften og havde aflyst sin middagsaftale med Harry for at hygge med mig. Vi bestilte pizza til aftensmad og sad med et tæppe hver i sofaen og hyggede os med en god komedie film. Jeg værdsatte virkelig hendes støtte og det var derfor, at jeg elskede hende som den bedste veninde, som hun også var. Da det var ved at være sengetid, lå vi begge i mørket i min seng og snakkede igen omkring Louis. "Er du okay?", havde hun spurgt og vendt hovedet for at se på mig. Jeg havde drejet ansigtet og så tilbage på hende og havde nikket af hendes spørgsmål. "Jeg skal nok blive okay Lisa. Det kommer nok bare til at tage lidt tid". Lisa havde nikket støttende og tog min hånd i mørket. "Jeg ved, at han kan lide dig", sagde hun pludselig ud af det rene ingenting og jeg kunne mærke en enkelt sommerfugl blafre rundt i maven. Jeg sukkede lydløst og kiggede op i det hvide loft gennem mørket. "Det har han fortalt Harry", fortsatte hun og støttede sit hoved i sin hånd, mens hun blev ved med at se på mig. "Han er bare ikke klar til et forhold". Jeg kiggede stadig op i loftet og gjorde ikke mine til at sige noget til det. Jeg vidste det godt, men det hjalp bare ikke på hele situationen, når jeg ville noget helt andet. Hun lænede sig lidt indover mig og begyndte at nusse mig lidt omkring hårgrænsen ved min pande, mens hun snakkede videre: "Du gjorde det rette Angel".

Jeg reagere med det samme ved at dreje ansigtet og se på hende. "Det helt rette... Mit bedste råd er, hvis du virkelig gerne vil have en chance med han, så lad ham være og prøv ikke på noget. Bare vær dig! Du er smadder dejlig som dig og det er det, som folk værdsætter og falder for. Prøv ikke for hårdt, for det er ikke din stil. Giv ham tid og hvis han virkelig er din, så kommer han, når han er klar til det. Men jeg ved, at han lige nu slet ikke er parat til din kaliber. Så giv ham tid. Men vent ikke på ham, for det kommer nok til at tage noget tid".

Jeg vidste, at hun havde ret og vidste, at jeg måtte følge hendes råd 110%, hvis jeg bare skulle have en lille chance med Louis. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, mens tårerne kom frem i mine øjne over hendes oprigtighed. Tårerne begyndte at glide nedover mine tindinger og ned på madrassen under mit hoved. Lisa lagde sig ind til mig og lagde sit hoved mellem min kind og skulder og vi blev bare liggende sådan i stilhed, indtil vi faldt i søvn på samme måde.