Angel fra Hellerup får sin livslange drøm opfyldt. Hun skal nemlig studere og bo i London efter endt gymnasietid. Det er farvel til København med de vilde fester sammen med hendes tætteste veninder og goddag til et nyt liv i London og nye mennesker...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Lektionerne på universitetet havde været ulidelige lange om torsdagen. Alle dage op til havde været som en lang stumfilm og timerne og selv sekunderne havde sneglet sig afsted og nu var det endelig torsdag. Jeg fortrød allerede, at jeg havde sagt ja til at tage Carolines vagt for længe siden i morgen i sandwich-baren fra 11-18.
Jeg hev min taske over den ene skulder og gik sammen med de over 50 andre elever ud fra auditoriet og ned af gangen. Eleverne omkring mig snakkede, mens jeg havde holdt mig for mig selv under alle lektionerne i dag og jeg søgte med det samme ud mod udgangen og stoppede ikke ved opslagstavlen for at se, om de var ændringer i skemaet i næste uge. Det ville jeg tage på internettet i weekenden. Lige nu ville jeg bare hjem og i bad. Kl var kun lidt over 14, så jeg ville have masser af tid indtil kl 20, hvor vi skulle være til festen. Jeg havde glædet mig til denne dag siden i mandags. Jeg var ude af universitetet og skuttede mig, mens jeg tog min jakke på med tasken stående op af den ene ben. Det var koldt og det var begyndt at trække op, så jeg ville skynde mig hjem, inden det ville begynde at regne eller sne. Jeg slog halstørklædet omkring min hals og halvdelen af mit ansigt, mens jeg gik ned gennem parken foran universitetet, ud af den store låge og ud på fortovet. Eleverne spredtes til alle sider, da de gik ud af lågen og forsvandt enten på arbejde eller hjem. Jeg tog min iPhone frem fra en lomme i jakken og kiggede på klokken og tænkte, at jeg kunne nå et hurtigt smut forbi min farmor og farfar. Jeg begyndte at småløbe ned af fortovet og forsvandt i myldret af folk med et glimt i øjet. Farmors kram og farfars grin ville helt klart give mig mere mod til i aften.
Jeg låste mig ind i en tom lejlighed efter 2 timers ren kærlighed og hygge hos farmor og farfar. Jeg havde min taske over den ene skulder og begge arme fyldt med mad og hjemmelavet kager. Det havde været svært at balance med det hele, så min farfar havde kørt mig hjem. Min farmor ville ikke have, at vi skulle sulte og det gjorde vi bestemt ikke udelukkende pga hende. Jeg lagde alt maden og hjemmebag på de rette steder og tog min telefon frem. Jeg havde ikke hørt fra Lisa og kunne ikke forstå, at hun ikke var hjemme endnu. Jeg fandt hendes navn fra under min telefonbog, trykkede på hendes nummer og tog telefonen op til øret. Ringetonen lød 3 gange, inden hun tog den. Hun snakkede ikke til mig, da hun tog den. "Vil du virkelig have hjerteballoner fyldt med helium i hele lejligheden?", grinede hun. Sikkert til Harry. "Hej skat", sagde hun så ind i røret. "Hej selv", sagde jeg tilbage og smilede. "Heliumballoner?", begyndte jeg forsigtigt og vidste ikke, om jeg havde hørt helt rigtigt. "Harry er simpelthen så skør", svarede hun. "Han insistere på, at have heliumballoner i hele lejligheden, der alle er formet som hjerter, fordi det er Valentines Day. Det er et kæmpe arbejde og indtil videre har ham og Niall siddet og indhaleret helium i stedet for at få det i ballonerne". Hun blev stille og jeg kunne høre 2 lyse musestemmer i baggrunden hos hende og derefter musegrin. Jeg grinede højt og smed mig i sofaen. "De er simpelthen så åndssvage", sagde hun, men jeg kunne høre hendes smil. "De har siddet sådan den sidste time nu, så de har ringet efter en festarrangør i sidste øjeblik, som vil komme indenfor 1 time med nogen mennesker, så de kan få lejligheden flot indenfor 4 timer". Jeg kunne fornemme, at hun stod og kiggede på dem og sagde ikke noget til mig. "Når du hjem og klæde om?", spørger jeg så. "Desværre skat. Jeg tog hjem efter jobbet i formiddags og fandt noget tøj og smuttede så herhjem til Harry, så jeg kunne hjælpe med at gøre klar til festen. Håber, det er okay?". Hun blev pludselig alvorlig. "Selvfølgelig er det okay Lisa", svarede jeg hurtigt. "Jeg skal bare have en adresse, så tager jeg en taxa". Jeg kunne høre hende ånde lettet op og sige: "Jeg sender en SMS med adresse. Husk, at det er klokken 20, så det er jo om snart". Vi lagde på efter lidt hyggesnak om, hvad vi skulle have på i aften og jeg var ikke blevet klogere på, hvad jeg skulle have på. Jeg trissede ud i bad og efterfølgende ind på mit værelse og åbnede mit tøjskab og sukkede højt.
