Fra Hellerup til One Direction

кαριтєℓ 40

αиgєℓ

Louis og jeg valgte at blive på hotelværelset i 2 dage, hvor vi bare nød hinanden og ikke lavede andet end sengegymnastik og spiste mad, som blev sendt op til os. Mine lektioner på universitetet om mandagen, kom jeg ikke til, fordi vi først checkede ud af hotellet om eftermiddagen. Vi havde ligget i sengen hele morgen og havde ikke lyst til at rejse os og bevæge os ud i verden og dermed komme tilbage til virkeligheden. "Lad os bare ligge her hele ugen", havde jeg tigget Louis, mens vi lå sammenkrøllet i hotellets store seng mandag morgen. Louis havde en arm under mine nakke og havde set kærligt ned på mig og sagt tilbage: "Desværre Angel... Jeg har et stramt program, inden vi tager på turne". Jeg havde glemt alt omkring hans arbejde, som indebar en turne. For mig var han jo bare Louis... Vores lille bobbel var så meget mere fantastisk og jeg havde ikke lyst til at forlade den nogensinde. Jeg blev straks nedtrykt og dette kunne Louis mærke med det samme, så han hviskede smilende: "Hey...". Han løftede min hage med en pegefinger, så vores øjne mødtes.

"Vi har 11 dage sammen endnu, inden jeg tager afsted og jeg kommer hjem en gang i mellem i de 2 måneder, vores turne vare". Han smilede prøvende til mig, som om han ville opmuntre mig, men jeg kunne se, at smilet ikke ramte hans øjne. Jeg puttede mig ind til ham og så ud i luften og hviskede: "Vi har kun været sammen i 2 uger, når du tager afsted... Hvad hvis du glemmer mig?". Louis satte sig op i sengen på hoften, så dynen faldt ned over hans brune skuldre og hans bryst og mave kom frem. Jeg kunne allerede mærke, hvordan lysten steg op i min krop og gav mig røde kinder bare ved synet af lidt af hans bare overkrop.

"Se på mig", havde han sagt alvorligt og vores blik ramte hurtigt hinandens. Han havde taget min hånd og kysset min håndflade og fortsat i samme alvorlige tonefald: "Du bliver ikke glemt Angel! Forstår du det?". Jeg nikkede svagt, mens han fastholdte mit blik. "Jeg er så vild med dig og jeg slipper dig ikke, nu hvor jeg endelig har dig". Et lille smil kom frem på mine læber, som han straks gengældte. Han rakte sin lillefinger ud mod mig udstrakt og jeg rynkede blidt på mine bryn. "Come on!", sagde han grinende. "Du må da kende The Pinky Swear". Jeg grinede og svarede: "Selvfølgelig gør jeg da det. Men det kommer an på, hvad du vil Pinky Swear om". Han smilede hemmelighedsfuldt og blev ved med at holde sin strakte lillefingre mod mig, indtil jeg flettede min lillefingre om den. Han satte sig helt tæt på mig og så mig dybt i øjnene og hviskede: "Jeg lover at ringe til dig hver aften på min turne og sige godnat. Aftale?". Jeg kunne mærke hans kropsvarme, da han sad så tæt på mig, selvom det kun var vores lillefingre, som havde fysisk kontakt.

I netop det øjeblik vidste jeg, at jeg elskede ham. For første gang nogensinde i mit liv elskede jeg en fyr! Jeg elskede ham helt op til månen og hele vejen tilbage igen og ville gå igennem ild og vand for ham. Vi havde været kærester i 2 dage og kendt hinanden i under et halvt år, men jeg vidste, at denne fyr skulle være faren til mine børn en dag og intet skulle stå i vejen for vores fremtidige lykke. Jeg elskede ham! Jeg havde intet sagt, men havde bare nikket som svar og havde smilet stort. Jeg smilede både af hans løfte og over min nyfundne elskelige kærlighed til ham, som han ikke kendte noget til endnu. Jeg ville holde det for selv, så længe som jeg nu kunne. Mit store smil smittede af på Louis og han smilede ligeså stort tilbage og havde kysset mig varmt og skubbet mig blidt ned i sengen med et glimt i øjet.