Fra Hellerup til One Direction

кαριтєℓ 41

αиgєℓ

10 dage gik alt for stærkt i mine øjne. Jeg følte, at jeg blinkede en enkelt gang og pludselig var der kun 1 dag, indtil Louis skulle afsted på turne med bandet. Når jeg var i skole mandage og torsdage, øvede han showet med bandet op til turnéen. Når han var til sangtræning og styrketræning lavede jeg alle mine opgaver og jeg fik Caroline til at tage mine vagter, så jeg kunne være sammen med ham, når han havde tid. Jeg levede og åndede for vores timer sammen. Lisa havde det på nøjagtig samme måde som mig og brugte alt sin tid med Harry, når hans skema var fri til det. Så Lisa og jeg så dårligt nok hinanden i de 10 dage op til deres afgang.

Vi lå nøgne under hans dyne i hans seng, aftenen inden han skulle afsted og snakkede. "Er det ikke mærkeligt at have fødselsdag til jul?", spurgte jeg, mens jeg så på vores hænder, som legede forsigtigt med hinanden. Louis grinede og spurgte: "Er det ikke mærkeligt at have fødselsdag d. 1 maj?". Jeg prøvede at kigge ondt på ham men forgæves med et brag og han grinede igen. "Du ser så sød ud, når du prøver at se sur ud", sagde han kærligt og kyssede mine knoer. "Kan du overhoved blive sur?". Jeg grinede tilbage og svarede: "Joooo...". Jeg trak lidt på det og tænkte mig om, inden jeg fortsatte: "Det sker ikke særlig ofte, men det hænder da nu og da, at jeg bliver sur. Men...". Louis kiggede på mig, mens jeg lå og tænkte mig om. "Jeg får bare ikke særlig mange grunde til at blive sur", afsluttede jeg. "Hvad med dig?". Han rystede på hovedet og svarede: "Naaaah... Jeg vil ikke sige, at jeg bliver sur på folk, som jeg holder af. Men jeg kan godt blive irriteret på fotografer, som ikke vil lade en være, når man fx. er ude og spise eller handle ind". Louis og jeg havde ikke på et eneste tidspunkt snakket omkring hans stjernestatus før nu. Der var ingen af os, som havde nævnt det, fordi vi bare havde nydt hinanden nærvær og lært hinanden at kende helt privat.

"Er det svært at være kendt?", spurgte jeg nysgerrigt og satte mig op af de store puder op af sengegavlen. Han fulgte med og svarede samtidig: "Måske i starten, men jeg syntes nu, at jeg har vænnet mig til det efter nogen år i branchen. Jeg kan dårlig nok huske, hvordan livet var, før jeg blev kendt". Jeg grinede lavt gennem næsen og spurgte: "Hvordan klare jeres kærester det?". Jeg hentydede klart til Eleanor, men ville ikke spørge ham direkte, hvordan hun havde klaret det. Men Louis lugtede den med det samme og smilede men uden at spørge mig, om jeg hentydede til hende. "Jeg syntes, at de har klaret det ret så godt", svarede han med et glimt i øjet. "Det vigtigste er helt klart, at alt skal være privat. Man skal som kæreste være påpasselig med, hvem man fortæller hvad". Jeg tyggede lidt på den og spurgte: "Jeg forstår godt, at man ikke skal buse ud til alle og enhver om, hvad man laver sammen osv. Men hvad med Facebook, Twitter, Instagram osv?". Louis satte sig bedre til rette og kløede sig lidt på overlæben, hvor der var ved at danne sig lidt skægstubbe, inden han svarede: "Instagram og Twitter er helt fine men Facebook er et no go. Facebook er alt for nem at hacke, hvorimod Twitter og Instagram ikke er ligeså private som Facebook".

Han kyssede mig blidt og kørte sin næse omkring min, mens han sagde: "Men hvis du har en Facebookprofil, så behold den lidt endnu, men når vi officielt bliver kærester, bliver du nok nødt til at slette den". Han sagde det sidste forsigtigt og jeg forstod med det samme, at når vi en dag valgte, at gøre det officielt, at mit privatliv nok ikke ville være så privat mere. Jeg bed mig i underlæben, mens Louis så lidt bekymret på mig og sagde hurtigt: "Men du behøver ikke at gøre det nu Angel... Vi tager den med ro, så du lige kan blive okay med mit turbulente liv". Jeg nikkede lydløst og jeg mærkede hurtigt en varm hånd mod min kind og et par blå øjne fangede mine. Vi sad og kiggede hinanden dybt i øjnene for en stund og nød bare at være os 2 i vores lille verden. "Jeg kan virkelig godt lide dig Angel", hviskede Louise stille og jeg smilede til ham og sagde tilbage: "Og jeg kan virkelig godt lide dig Louis".

Det var blevet onsdag morgen og Louis var i fuld gang med at pakke det sidste i sin kuffert. Han havde fået pakket 1 stor kuffert med sko, tøj og alle de nødvendige toiletsager. Han havde nævnt, at han altid havde pakket for meget, da der var taget højde for det meste til bandet, så de kunne slappe af mest muligt efter hver koncert. Jeg stod op af dørkarmen til hans værelse kun iført en t-shirt og et par trusser med håret hængende løst nedover ryggen. Jeg var trist og endda rigtig trist, men jeg ville på ingen måde vise ham det, for han glædet sig til at komme afsted. Ud at opleve verden med sine bedste venner og give en masse koncerter, som i sig selv var den ene fest efter den anden. De ville starte i Tyskland og derefter flyve rundt til de andre land i hele Europa. De ville ramme Danmark en gang i næste måned altså april. Hans muskler arbejdede i hans arme, mens han maste et par sko ned i lommen på siden af kufferten, mens han koncentrerede sig om, hvor han skulle gøre af sin hårvoks. Han nynnede en ukendt sang og han virkede til at være i rigtig godt humør. Der var 3 timer, til hans fly ville lette, så dette betød, at en bil ville hente ham om 1 times tid. Jeg kunne mærke, hvordan tårerne pressede sig på, mens han nynnede videre. Jeg gik med raske skridt hen over det bløde gulvtæppe i hans store soveværelse og lagde mine arme om hans bryst bagfra og lagde min kind mod hans skulderblad. Louis stoppede op med at pakke og lagde sine hænder over mine hænder uden at sige noget. Jeg indåndede hans dejlige maskuline duft mod hans hvide t-shirt og indprentede dette øjeblik i mit hjerte for evigt. Han drejede sig ansigt halvt over sin skulder og så ned på mig, mens jeg så op på ham. Mine tårer var væk og dette var jeg taknemmelig for, så han ikke så dem. Han vendte sig og trak mig ind til sit bryst og lagde begge sine arme tungt om mine skuldre, så jeg følte mig sikker og hel.