Angel fra Hellerup får sin livslange drøm opfyldt. Hun skal nemlig studere og bo i London efter endt gymnasietid. Det er farvel til København med de vilde fester sammen med hendes tætteste veninder og goddag til et nyt liv i London og nye mennesker...
Jeg vågner op og føler mig ikke spor udhvilet. Jeg er træt og er tung i hovedet. Ikke over alkoholen men over alle de tanker, som har kørt rundt i hovedet på mig hele natten. Lyden af folk ude i køkkenet får mig til at rejse mig og slentre derud, hvor jeg finder Harry og Lisa i fuld gang med at lave morgenmad. Jeg ignorere dem lidt og går hen mod kaffemaskinen og hælder et krus kaffe op for at vække mig. "Godmorgen", høre jeg Harry sige muntert. Jeg kigger hen på ham med et skævt blik som for at vise, at det er lidt for tidligt for mig til at være munter. Han smiler bare charmerende og puffer blidt til mig, mens jeg sætter mig på en af barstolene ved kogeøen. Jeg roder mig i håret og tager en tår af den varme kaffe. Lisa vender sig om fra komfuret og servere nogen æg og ristet toast for mig, mens hun ser smilende på mig, som om hun forventer, at jeg skal fortælle hende noget. "Tak", siger jeg stille og tager imod tallerkenen fra hendes hånd.
Jeg ignorere hendes blik hen mod Harry og begynder at spise i tavshed. Harry læner sig ind over kogeøen og kigger bekymret på mig. "Hey", siger han stille. "Er alt vel kammerat?". Jeg kigger op på ham, mens jeg tager en bid af den varme toast med smør på og ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal sige, så jeg trækker bare på skuldrene og spiser videre. "Kommer Angel ikke ud til morgenmad?", spørger Lisa prøvende og kigger hen mod døren, hvor jeg netop er kommet fra. Jeg kigger bare ned på maden, mens jeg spiser og svare kort: "Hun er her ikke". Lisa reagere straks ved at stille sin tallerken ned på bordet foran sig og spørger hurtigt: "Jamen, hvor er hun så henne?". Bekymringen lyser ud af hende, da jeg kigger op på hende. "Derhjemme", svare jeg kort og går nu i krig med mine æg. Jeg orker ikke at skulle stå til regnskab for dem og de kunne snakke med Angel omkring alt dette, hvis de ville vide noget, men Lisa gav bestemt ikke så hurtigt op. "Hvad mener du med, at hun er derhjemme?". Harry stiller sig ved siden af hende med en toast i hånden og siger lige efter Lisa: "Tog I ikke hjem sammen? I så da ud til at hygge jer gevaldigt i aftes, så vi regnede med, at I begge ville være her til morgen". Jeg ligger gaflen fra mig og gemmer mit ansigt i den ene hånd og jamre højt: "Ej hvor jeg ikke magter det her lige nu!". Lisa bliver helt mærkelig i hovedet, da jeg ser op på hende og Harry ser forvirret på mig og siger stille: "Hey... Fortæl mig hvad der er sket mester?".
Jeg mærker hans hånd på min ene skulder, som giver den et hurtigt klem. Jeg ser op på ham og sukker højt, mens jeg læner mig tilbage i stolen og ryster på hovedet samtidig: "Jeg aner ikke, hvad der sker", svare jeg og kigger hurtigt hen på Lisa. Hendes blik er klistreret på mig og hun sætter sig på stolen lige overfor og tager en tår af sin kaffe. Hendes morgenmad er ikke så interessant for hende mere. Jeg fortsætter: "Jeg syntes selv, at det gik herre godt, indtil vi endte herhjemme. Så gik det lidt galt og hun tog hjem". Lisa rynker sine perfekte bryn og siger hurtigt: "Der må være mere end det Louis. Angel er ikke bare en, som tager sine ting og skrider uden en grund for det. Så spyt ud!". Harry stopper hende ikke og jeg føler lidt, at han er på hendes side lige nu og måske har de ret. Jeg sukker igen og tager en tår af kaffen, som stadig er dampende varm. "Hun vil noget mere, end det jeg kan give hende lige nu", siger jeg, mens jeg fastholder hende blik. "Hun vil have et forhold og det er jeg ikke interesseret i pt. Hun vil det nu og jeg vil... ikke noget lige nu". Lisa rykker sig uroligt på stolen og spørger: "Og alt dette ved Angel godt?". Jeg nikker og jeg kan se på hende, at dette ikke huer hende. "Hvis hun ved det i forvejen, så er der heller ikke mange forventninger, som hun skal leve op til", siger Harry forstående og klemmer igen medfølende min skulder. "Det var det rigtige at gøre. Du skal ikke gøre noget, som du ikke føler for. Det virkede bare som om, at I var glade for hinanden". Jeg nikker og svare: "Jeg er også glad for hende... Meget endda! Jeg vil bare ikke noget seriøst lige nu".
"Hun vil det nu og jeg vil... ikke noget lige nu"
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Jeg ser usikkert hen på Lisa og faktisk lidt bange for, at hun vil råbe og skrige af mig, men jeg bliver overrasket over det, som hun siger: "Angel, er en fornuftig pige og skal nok klare sig. Men jeg ved, at hun er smadder glad for dig Louis og jeg har ikke set hende være så glad for en fyr som nu i alle de 4 år, som jeg har kendt hende. Så du gjorde det rigtige ved at sige det til hende. At hun så gerne vil noget mere og prøver, skal man ikke straffe hende for. For hvis den går, så går den. Men man skal også kunne klare nederlaget, når det kommer". Jeg smiler skævt til hende og er taknemmelig overfor hendes ærlighed og forståelse. Indtil hun også spørger om det samme spørgsmål som Angel: "Er det fordi, du ikke er ovre din eks endnu Louis?".
Hun står med ryggen til mig, da hun spørger og hælder mere kaffe op i sin kop. Jeg ser hen på Harry, som smiler meget stift til mig, for han af alle venner ved, hvordan landet ligger og jeg ved, at han ikke har fortalt noget til Lisa. "Hvorfor spørger du mig også om det Lisa? Det er 2 gang på under 12 timer, at jeg netop bliver spurgt om det", spørger jeg hende lidt striks, da hun vender sig om mod mig. Hun kigger bare afventende på mig og ignorere min strikse tone. Mine skuldre falder lidt sammen og jeg nikker og siger: "Ja! Jeg er fuldstændig ovre Eleanor. Jeg vil bare gerne nyde min frihed lidt endnu, inden jeg går ind i et fast forhold. Jeg er ikke til korte forhold men til lange forhold. Og hvis jeg indgår et forhold netop nu, så vil det blive kort, fordi det ikke er det, som jeg søger". "Fair nok", svare hun bare kort og forventer ikke mere af mig og vi spiser resten af morgenmaden i stilhed.
