Hvad? Mig? Nej?!

98 6 12
                                    

Evelyn's synspunkt

Damn bro hvor jeg dog keder mig! Mig og pigerne ud spioner Benjamin Robert Golden, men gud hvor har han dog et kedeligt liv! Det er næsten sørgeligt! Han er hele tiden alene hjemme, sige mig bor han alene?! "Hey hvem er det?" Hviskede Sara vi så alle mod der hvor hun pegede, "miav" sagde Simba jeg så mod ham og så han havde lavet et D? I sandet? Okay det er bare creepy! "Dave" sagde vi i kor "hvad laver han her?" Mumlede Laura, jeg trak på skulderne. Dave gik indfor vi så Dave og Benjamin snakke sammen. "Hvad siger de mon?" Spurgte Mathilde, "aner det ikke" brummede jeg. "Okay en af os må komme ind i hans liv" sagde Sara, vi nikkede os alle enige. De så alle på mig "nej! Er det ikke nok med jeg har TP hængende? Jeg skal desuden have min hævn efter det han gjorde!" Klagede jeg. "Okay så bliver det ikke dig'' sagde Sara med et grin, vi så alle mod Laura. "Nix! Sidste gang jeg var på en mission efter en dreng, blev jeg fanget tortureret og friet til! Af en galingen Alex King" snerrede Laura. "Okay så hellere ikke dig" sagde Sara, vi så alle på Sara.

Sara's synspunkt

De så alle på mig "det kan i godt glemme alt om! Jeg har forføret så mange mænd på vores missioner!" Brummede jeg. Vi så alle på Mathilde "hvad? Mig? Nej?!" Sagde hun forvirret. "Jo" sagde vi alle andre i kor "du sidder jo tit på computeren kom nu" sagde Laura "please?" Sagde jeg. "Men hvordan!?" Sagde Mathilde og viftede med sine arme. "Blev i ikke sat sammen på et hold. I en opgave?" sagde Evelyn. Nårhh ja! "Jo?" Sagde Mathilde "bank på i skal jo lave jeres lektier og det er jo kun jer to" sagde Evelyn. Hun er jo genial "ja det er en god start!" Sagde Laura "men" sagde Mathilde vi skubbede hende mod døren. Og jeg bankede på og så løb vi afsted undtagen Mathilde, hun råbte efter os.

Mathilde's synspunkt

"Det kan i ikke være bekendt!" Råbte jeg efter dem, urghhhh! Døren sprang op og i dør åbning stod Benjamin "Mathilde?" Sagde han overrasket. Nej se kongen kan mit navn! Hvor utroligt..... "Benjamin" sagde jeg "kalde mig bare Ben" sagde han, jeg nikkede bare. "Vi er jo sat sammen på den opgave så..." begyndt jeg, Benjamin hev mig indenfor. Så hurtigt at jeg fald på gulvet med ansigt først "og hvad skulle det til for?!" Snerrede jeg irretedet. Han undskyldte og hjalp mig op, "kom ind" sagde Benjamin og smilede et tandpasta smil. Som alle de andre piger i min klasse ville falde plask dask for. Undtagen Evelyn, Laura og Sara..... Gward..... Han førte mig op til hans værelse, Dave så overrasket på mig men lod som om han aldrig havde mødt mig før. Dave er Benjamins far, omg! Det her bliver svært! "Jeg kommer om lidt" sagde Benjamin "okay" sagde jeg og skrev videre på computeren, han åbner hurtigt op...... Så det bliver ikke så svært alligevel! Heldigvis.... Da han lukkede døren bag sig sprang jeg op og så rundt på hans værelse. Jeg tog et billede op af en meget smuk kvinde...... Jeg gik videre og så rundt på alle hans ting og sager, billeder af folk. Jeg fik et chok GG og Benjamin var på det samme billede sammen med en ukendt. Hvad i alverden?

Laura's synspunkt

Imorgen er det min fødselsdag! Hvor jeg dog glæder mig! Så bliver jeg endlige 17, ligesom mine piger! Jeg er den mindste, neden....... Jeg åbnede døren "jeg er hjemme!" Råbte jeg, "hej søde!" Råbte far "hvor du henne daddy?!" Råbte jeg. "Inde i køkkenet!" Råbte far, vi råber rigtige meget i huset. Gad vide hvordan det går for Mathilde?

Et løfte Where stories live. Discover now