Et løfte

Jeg vælger ikke side!

Evelyn's synspunkt

Simba så på mig, jeg så på ham, vi havde en stirrekonkurrance. ''Miav" sagde Simba, jeg kom til at blinkke! Det var som om Simba rettede sig op og sagde: "Tage den menneske!" Skører kat...... Jeg så på min telefon, besked fra Laura... Hmmm hvad mon der er galt? Jeg trykkede på den og begyndte at læse (Surprise). Laura: Evelyn! Sara har fundet ud af det! Jeg ved... ved ikke hvad jeg skal gør! Har aldrig set hende så sur, trist og skuffet! Plz hjælp mig. En nye besked poppede op men denne gang var det fra Sara. Sara: Jeg er så SUR på Laura! Hun vidste godt jeg ikke ville havde hun skulle kysse min bror. Det er for mærkeligt! Urghhhh! Hun afgave et løfte..... Hvorfor skal de komme til mig med deres problemer! Jeg kan ikke vælge side! Så derfor skrev jeg til Laura. Evelyn: Søde du kunne ikke holde det skjult for altid. Det skal nok gå! Derfter skrev jeg til Sara. Evelyn: Denne ting må i selv finde ud af, jeg kan ikke hjælpe jer denne gang. Jeg så på Simba "nu må du godt forvandle dig til en prins" sukkede jeg.

Sara's synspunkt

Jeg er simpelthen så ked af det men JEG ville ikke undskylde! Det er deres problem ikke mit.... Jeg så ned og så Evelyn havde svaret ikke det hjalp spor men hun svarede! Evelyn: Denne ting må i selv finde ud af, jeg kan ikke hjælpe jer denne gang. Hvad!? Det er ikke fair hun skal støtte mig! Urghhhhh! Hvor er livet uretfærdigt! Jeg gik nedunder, jeg så Danny. Jeg så væk ingrorg ham totalt, selvom han prøvede at tale med mig. Men nej! Jeg ville aldrig mere se ham i øjne! Aldrig give ham min opmærksomhed, han får den koæde skulder. For altid. Han er den samme idiot som sidste år, jeg hader ham! Jeg hader at dele blod med ham, jeg hader at han er min bror, jeg hader at bo under samme tag, jeg hader at han eksister, jeg hader han tog Laura fra mig, jeg hader tanken om at mit venskab bkev ødelagt pga ham! Jeg tog noget mad "Sara du kan ikke blive ved med det der" jo jeg kan Danny! "Sara det her er latterligt" du er latterlig! "Sara!" Nej. Han sukkede men gik, hvorfor gjorde det ondt at han ikke prøvede noget mere? Den nar.....

Mathilde's synspunkt

"Hører Laura jeg vælger ikke side! I er begge to mine venner! Og det her er for latterligt!" Sagde jeg og lagede på. Evelyn advarende jo hende! Laura vidste jo godt Sara ikke ville juble af glæde, DE vidste godt at hvis Sara fandt ud af det ville hun blive rasende. Jeg så Benjamin, vent BENJAMIN!? "Hey Benjamin!" Sagde jeg og viftede med hænderne, Benjamin ser på mig og jeg løber imod ham. "Benjamin, kan jeg spørger dig om noget???" Sagde jeg og så ventede på ham. "Hvad?" Grinede Benjamin, fuck! Havde inderste inde håbet på ham ville havde sagt nej. Jeg fik sgu kolde fødder! "Øh.. øhm ikke noget alligevel" sagde jeg og så flovt ned i jorden. "Awwww sweatheart! Er man lidt genert?" Benjamin den nar flækkede af grin, og klappede mig på kinden.
Jeg kigger surt på ham og så barnlige jeg dog er, rækker jeg tunge og vender mig fornærmet om og går min vej. "Mathilde vent!" Benjamin løb over til mig og standse mig. "Hvad?!" Sagde jeg og ser interesseret på ham, men stadig lidt fornærmet. "Hvaf var det du ville sige? Jeg lover ikke at grine" sagde han og tager fat på mine skulder. "Øh...m.... Det er fordi..... Hvordan kender du Alex?" Det sidste sagde jeg meget hurtigt uden at stamme, heldigvis.... "Alex? Nårhhh King!? Øhmmm kom" han førte mig hen til hans hus og op på hans værelse. Jeg fulgte nysgerrigt med ham, "okay sæt dig ned" beordrede Benjamin mig og pegede på hans seng. Jeg sat mig og så spændt på ham, "okay Mathilde nu skal du hører, jeg kender kun Alex King fordi....." Sagde Benjamin. Han bidt sig i læben og gik rundt som en tiger i et bur. "Fordi hvad?" Spurgte jeg og kiggede lidt skræmt på ham men nysgerrigt. "Øhmm ja....... Altså jeg er... Jeg må ikke fortælle det her rigtigt men du er jo selv spion. Jeg er spion og er blevet overflyttet her til. Jeg var der imens du spillede sekretær du så meget flot ud" han blinkede til mig. Jeg rullede med øjne, men så huskede jeg det! Jeg havde set ham før! Jeg synes han var bekendt! Og mistænkelige!

Flashback

Jeg så om bag mig da nogle piftede, en dreng på ca. Min alder så underholdende på mig. Ad! Jeg skyndte mig hastigt væk.

Flashback slut

"Oh" sagde jeg.

Laura's synspunkt

Jeg så trist ned i gulvet, far synes det var skønt mig og Danny var blevet et par. Men synes det var trist at Sara's og mit venskab måske er slut for altid. En løftede min hage op "hey smil, vi finder en løsning" sagde Danny og kyssede mig. Jeg smilede til ham og vi så bare på hinanden "har jeg fortalt hvor højt jeg elsker dig?" Spurgte han. En dag, en dag siden Sara fandt ud af det, en dag siden vi blev opdaget. En dag siden mit venskab med hende sluttet hvor trist.... "Jeg elsker også dig" sagde jeg og tog hans hånd i min. "Det er jeg da glad for" grinede han, jeg daske ham for sjov på armen. "Av! Sagde du ikke lige du elskede mig?" Sagde Danny. "Aww kom her" sagde jeg  han kom nærmere og jeg gav ham et kys.

//Jeg begynder at tælle ned hvor mange kapitler der er tilbage i denne bog. I får et kapitel i dag da jeg keder mig\\