Et løfte

Fortvivlelse, uvenner, skuffelse og et valg

Sara's synspunkt

Jeg bankede på og dæren blev åbnet af en fremmed lille dreng på ca. 11 år. "Ehhhh er Laura her?" Spurgte jeg "ja, Laura!" Råbte han, "kommer Rup!" Råbte Laura's stemme. Laura kom ned af trappen men stoppede næsten da hun så mig, "Sara?" Sagde han nervøst "hvad laver du dog her?" Spurgte hun. Jeg rakte hende tasken "her er alle dine ting du har glemt hos mig eller jeg har lånt" sagde jeg. Laura tog imld tasken "ville du ind?" Jeg så koldt på hende "hvem var drengen?" "Oh Rup? Nårhh min far har adopteret tre brødre på 13, 12 og 11. Rip, Rap og Rup" komisk..... "Aha" sagde jeg "Sara der her er for latterligt hvo..." begyndt Laura, "nej stop Laura, den eneste måde vores venskab kan komme videre er hvis du stopper dit og Danny's forhold" sagde jeg. "Sara...." sukkede hun, nu plan, "jeg forbyder dig at kysse min bror!" Snerrede jeg irretedet, "det kan du da ikke!" vrissede Laura. "Det kan du da hører" fnyste jeg "farvel Sara" hviskede hun pg lukkede døren "fint!" Hvæsede jeg. "Hvem har også brug for dig!?" Råbte jeg og gik min vej. Jeg er skuffet jeg troede hun ville være min ven igen......

Laura's synspunkt

"Og så forbød hun mig at kysse dig!" Sukkede jeg, Danny smilede trøstende til mig. Urghhh jeg er blevet meget værre uvenner med Sara! Det var jo ikke meningen! "Hvis det kan hjælpe sagde hun også jeg burde skamme mig. At tage hendes veninde" sagde Danny. "Nej det hjælper ikke! Hvor vover hun! Betyder vores lykke ingemting?!" "Laura rolige nu" jeg så på muren. Det lignede mig og Danny som holdte i hånden og så forelsket ud. Der var et kæmpe hjerte om os nedunder stod der, my best friend is my big brother's lover. Graffiti, Sara........ "Det er Sara" sukkede Danny "jep" svarede jeg "lad os håbe min far ikke finder ud af det" sagde Danny. Denis ville flå stakkels Sara levende han hader nemlige graffiti, siger det er vejen til ondskab og tyveri altså en forbryder.... Mig og Danny gik tilbage hjem til mig, Rip, Rap og Rup har boet her i en måned.

Mathilde's synspunkt

Hmmmmm jeg får ondt af Evelyn! Hun ved ikke hvad hun skal gør! James har sagt at hun aldrig må se TP igen, med mindre de bare er venner. Sara har sagt hun bare skal droppe TP, Laura synes at hun skulle sige hun havde droppet TP og så holde det hemmeligt at de er sammen. Og det synes Sara var en latterlig ide! Så de begyndte at diskutere, og jeg sagde at hun skulle følge hendes hjerte. Hvor er dog bare fortvivlende..... Det er forresten fedt at Laura har fået tre brødre! Rip, Rap og Rup så mangler hun bare en onkel der hedder Anders og en onkel der hedder Joakim! Jeg så på mit optagelse brev af det college hvor jeg, Sara og Laura skal gå. Burde jeg droppe det? Jeg er en smule fortvivlet lige nu....

Evelyn's synspunkt

Jeg kyssede Emily på panden "hvor skal du hen?" Spurgte hun nysgerrigt om "søde jeg flytter sammen med TP" sagde jeg. "Ved James godt det?" Spurgte Emily "nej" sagde jeg, "når han kommer hjem så give ham det her brev" sagde jeg og rakte hende brevet. Lige nu er James på abjerde "men skal jeg så være alene hjemme?" "Rip, Rap og Rup kommer da!" De var blevet gode venner allesammen. Jeg krammede Emily "jeg kommer til at savne dig" mumlede Emily, jeg strammet mit greb om hende. "I lige måde Em" sagde jeg og rejste mig op, tog mine tre tasker og så ned på Simba. "Klar Simba?" "Miav" Simba gik hen til døren som jeg åbnede. TP så op og åbnede bildøren og hjalp mig med taskerne. "Evelyn er du nu sikenr?" Spurgte TP og så på mig, jeg vendte mig om og så en smilede Emily der vinkede. "Ja jeg har taget et valg" sagde jeg og vinkede tilbage før jeg gik ind i bilen. Og så kørte vi afsted, væk fra Paris, væk fra mine venner, væk fra Emily, væk fra James min onkel. Væk fra begge vores spion liv, væk fra det jeg næsten lige havde lært at kende.... "Vi kommer til at bo i min fars sommerhus" sagde TP og så på mig "men vi kan altid vende om" jeg tog hans ene hånd hurtigt. "Lad os sige vi er Romeo og Julie, men vi overlever" sagde jeg og kyssede hans hånd. "Okay" grinede han og kørte videre "Tom Peter" sagde han ud i det blå "hva?" Sagde jeg "mit rigtige navn er Tom Peter men folk kalder mig TP. TP er ikke en forkortelse for top professional, men for Tom Peter" jeg smilede. Nu kender jeg hans rigtige navn....... Jeg tror jeg bliver ved med at kalde ham TP!

//Kun ET kapitel tilbage?! Woaw! Det er gået stærkt!\\